Camino Mozárabe går fra Sydspanien til Merida på Via de la Plata. Nu kan du hente en gratis engelsksproget guide på nettet.
Camino Mozárabe er en fællesbetegnelse for flere mindre pilgrimsruter i Sydspanien, der samles i en rute, før den møder Via de La Plata i Merida, hvorfra turen fortsætter mod Santiago. Navnet stammer fra den muslimske tid og betyder noget i retning af de "arabiserede" og var en fællesbetegnelse for de kristne, der måtte leve under muslimsk styre. I dag er historikerne vildt uenige om, hvorledes man skal vurdere muslimers mangeårige styre (eller besættelse) af Spanien. Nogle historikerne kalder det nærmest paradis på jord med tolerance alle religioner imellem, mens andre taler om en muslimsk overherredømme, hvor befolkningen var opdelt i separate klasser med meget forskelige muligheder alt efter religion og rigdom, og hvor der ikke var tvivl om, hvem der bestemte, og hvor de kristne reelt var undermennesker.
Men uanset hvad og hvem man tror på i det historiske lys, var det i perioder det tilladt nogle af kristne at gå til Santiago, deraf den "arabiserede" pilgrimsvej, Camino Mozárabe. Ruten - eller måske snarere ruterne, hvoraf ruten fra Malaga, nok er den mest benyttede - gås ofte i vintermånederne, hvor det ikke er for varmt at gå i Sydspanien, og hvor de nordlige ruter ofte er ramt af regn og kulde.
Undertegnede har ikke selv gået af Camino Mozárabe, men alene af fortsættelsen Via de la Plata. Men jeg er blevet gjort opmærksom på, at der nu ligger en engelsksproget guide (direkte til at trykke ud) på nettet. Den kan du finde her: http://www.caminomozarabedesantiago.es/documentos/guia-eng.pdf
Ingen kommentarer:
Send en kommentar