Pilgrimsvandring diskuteres stadig på nettet i skyggen af Coronavirus, og nu er der direkte advarsler mod at gå i Norditalien.
Pilgrimssæsonen i Spanien begyndte "officielt" i går, sådan at forstå, at de mange offentlige/kommunale herberger, der har haft vinterlukket, nu atter er åbne. Men der har været åbne herberger hele vinteren, og den spanske avis El Pais meddeler i en overskrift: "Si surge un caso en un albergue, mañana nos cierran el Camino", advierte la Fraternidad Internacional (hvis der opstår/smittes en eneste pilgrim på vej til Santiago, vil al pilgrimsvandring straks stoppe, siger "pilgrimmenes internatioonale broderskab (la Fraternidad Internacional)"
Du kan læse hele artiklen i El Pais her: https://elpais.com/sociedad/2020/02/28/actualidad/1582889906_537398.html
Det spanske (nationale) radio-tv-selskab, RTVE, har en lignende historie her: https://www.rtve.es/alacarta/videos/telediario/td1%09camino-santiago-%09010320/5527165/
Og caminoways.com , der (mod betaling) hjælper pilgrimme på vej på pilgrimsvandring har følgende besked på deres hjemmeside (i min oversættelse)
Der har været en stigning i antallet af bekræftede tilfælde af Coronavirus i Norditalien (Lombardiet og Veneto). Via Francigena-ruten (nord for Piacenza) går igennem eller tæt på de smittede områder, og alle ikke-væsentlige rejser frarådes. caminoways.com
Og de tilføjer følgende for de kunder, der har bestilt rejser/pilgrimsvandringer af Via Francigena gennem Norditalien:
-Postpone your trip, without change fee and honouring the same price.
-Reroute to another destination, without change fee.
-Organise a full refund.
Hvilket må forstås som; fuld refundering eller et andet rejsemål. Men tilføjer caminoways.com Til alle andre rejsemål gælder de sædvanlige afbestillingsregler, hvilket underforstået formentlig betyder: at så er det IKKE gratis.
Og her til slut fra det spanske nyhedsmedie: galiciapress.es , der under overskriften: Coronavirus, den uønskede pilgrim, der sætter galicisk turisme og (Det hellige år) Xacobeo 2021 i skak, skriver:
Ved portene til det hellige år begynder Galicien forberedelserne til Xacobeo med øje på covid-19 (Coronavirus). Udbredelsen af sygdommen på internationalt plan - alene i Spanien er der næsten et halvt hundrede mennesker inficeret -giver stor bekymring for den galiciske turisme, mens aktierne på børserne fortsætter med at falde. Læs eventuelt hele artiklen her: https://www.galiciapress.es/texto-diario/mostrar/1833013/coronavirus-indeseable-peregrino-pone-jaque-turismo-gallego
Ingen kommentarer:
Send en kommentar