Informationerne her på www.jakobsvejen.dk er ikke tjekket med sundhedsmyndighederne, men et forsøg på at samle tilgængelige informationer om pilgrimsvandring - også under Coronapandemien.
Hvis man vil afsted på pilgrimsvandring denne sommer med størst muligt hensyn til andre mennesker og undgå at komme i konflikt med anbefalinger i forbindelse med Coronapandemien /Covid 19, skal man virkelig være om sig. I går skrev jeg her på siden, at Pilgrimshouse i Santiago genåbnede i morgen mandag. Dette blot til information og ikke nogen garanti for, at man roligt kunne tage afsted nu. Derfor lidt opfølgning på i går.
Udenrigsministeriet herhjemme har siden, den 6. august frarådet unødvendige rejser til Spanien. Rejsevejledningen til Frankrig og Italien er ikke ændret siden 26. juni, men nyhedsbureauet Reuters skrev i går eftermiddag, at Frankrigs sundhedsministerium i går lørdag oplyste, at smittetalene i Frankrig var steget for 4. dag i træk. Al dette blot til orientering.
Den italienske pilgrimsforening, Via Francigene, har på deres hjemmeside https://www.viefrancigene.org/it/, som varmt kan anbefales, hvis du har ideer om at gå i Italien, lavet denne planche om særlige forholdsregler på grund af Covid 19.
I Frankrig har hjemmesiden bag guiden MiamMiamDodo ligeledes en række råd til, hvordan pilgrimme skal forholde sig under Covid 19. De kan ses her: http://chemindecompostelle.com/covid-19-preparer-son-pelerinage-2020/index.html
Og så slutter MiamMiamDodo sine gode råd med denne - måske for nogen lidt højtidelige - hilsen i min oversættelse. Nederst kommer den på fransk.
Igennem alle århundreder er det sket mange gange før, at pilgrimmes vandring er blevet hæmmet af epidemier, krige, kongelige forordninger eller andre udefra kommende forhindringer. Men alligevel er Caminoen aldrig stoppet, fordi pilgrimsvandringen bærer på et håb om lykke, venskab og fællesskab.
God pilgrimsrejse til alle!
Og på fransk:
Dans les siècles passés, il est arrivé de nombreuses fois que la circulation des pèlerins soit freinée par les épidémies, les guerres, les humeurs royales. Et pourtant le Chemin ne s'est jamais arrêté, car il porte en lui l'espoir et le bonheur, l'amitié et le partage.
Bon pèlerinage à tous !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar