søndag den 13. september 2020

Den - måske - smukkeste jakobsvej

På bjergryggen mellem Italien og Frankrig gik der i 1200-tallet en jakobsvej, hvor højt beliggende klostre blev passeret. Jakobsvejen forbandt Torino med Le Puy en Velai.
Allerførst. Denne pilgrimsrute er ikke for pilgrimme med selv den mindste højdeskræk. Pilgrimsruten, Chemin de Saint Jaques GR 58 passerer flere af de høje bjergtinder i Haute Alpes, der ligger i Frankrig tæt på grænsen til Italien. Hvor meget ruten har været benyttet i middelalderen i forbindelse med pilgrimsvandring mellem Camino Francigena i Italien og Chemin Saint Jaques i Frankrig (mellem Rom; le Puy en Velay og Santiago de Compostella) kan undertegnede ikke finde nogen kilder til. Og det har ikke været den letteste vej. Men der lå en del klostre i denne del af alperne - bl.a. l'abbaye de Staffarda, der er grundlagt i 1100 tallet, ligesom en del kapeller bl.a. til Sainte Marie Madeleine pryder bjergtoppene.
For godt 15 år siden forsøgte undertegnede sig selv på nogle af bjergstierne højt oppe i Haute Alpes, og uanset hvor smukt der er, har jeg næppe mod på en gentagelse. Men den østrigske præst og pilgrim Johannes Maria Schwartz har gået af GR 58 for nylig, og han har lagt en knapt 10 minutters fantastisk video af den 180 km lange rute ud på nettet: https://www.youtube.com/watch?v=_740dVSaOWU Og uanset om man tør gå ruten eller ej, er den absolut seværdig. Og en ting er sikkert, hvis man kan komme Coronafrit frem og tilbage til Haute Alpes, tror jeg, at man kan føle sig Coronafri på toppen.
Her et kort over stien:

1 kommentar:

  1. Så spennende denne må jeg få lov å dele med mine pilegrims venner. Hilsen Anne-Sissel

    SvarSlet