tirsdag den 21. december 2021

Nyt fra Caminoen og velsignet jul

Flere af caminoruterne i Spanien er stadig åbne.  Her op mod jul er der kommet over 100 pilgrimme ind til Santiago daglig. I går blev det til 124. Flertallet går forholdsvis få kilometer (mellem 100 og 200) før de ankommer til katedralen. 

Af novemberstatistikken kan man se, at det fortsat er spanierne selv, der her efter Coronapausen er i langt overtal på Caminoerne. Af de næsten 9.100 pilgrimme, der bad om et compostella i november, var de 55 danske. Næsten 1.400 (ca 15 %) havde gået langt (le Puy 129) Sevilla (87), Irun (139), Saint Jean Pied de Port (877), Roncesvalles (174), og enkelte endnu længere fra.

Der er kommet flere restriktioner, og der meldes nu om "coronapaskontrol" ved den portugisiske grænse - og det uanset om du passerer i bus eller går af Camino Portugues. Formelt gælder kravet også ved passage over bjergene mellem Frankrig og Spanien, men jeg ved ikke, om der er fysisk kontrol. 

Der er stadig maskepligt på herberger og andre overnatningssteder i både Frankrig og Spanien, og nogle steder kræver de også Coronapas. På spisesteder skal man bære maske, indtil maden er serveret. Men følg selv med på nettet. Reglerne ændres jævnligt. Du kan ved at bladre lidt tilbage her på www.jakobsvejen.dk finde diverse vinterovernatningslister ellers prøv www.gronze.com

På pilgrimsruterne i Frankrig og Italien er rigtig mange herberger/overnatningssteder lukket ned, men der skulle efter sigende stadig være få pilgrimme på stierne. 

Undertegnede kan af besøgstallene på www.jakobsvejen.dk se, at interesse her de seneste uger for på dansk at læse om pilgrimsvandring er dalende. Det kan skyldes både corona og årstiden. Så indtil videre vil opdateringer af nyheder være begrænset.  Der har dog været forholdsvis mange læsere/besøgende i efteråret  med samlet over 25.000 besøg i de seneste tre måneder (oktober, november, december) - men langt færre end før Coronaen. Der har været et kraftigt fald i besøgstallet siden adventstiden begyndte. Men efterårsbesøgstallene betyder, at jeg har en ide om, at interessen blandt danskere for at gå pilgrimvandring syd på ikke er helt død. Jeg har derfor pt. en ide om at fortsætte med hjemmesiden efter nytår. Men nu får vi se, hvordan udviklingen bliver.

For undertegnede er det kun blevet til en rigtig pilgrimstur de seneste to år, nemlig her i september-oktober af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, samt lidt bjergvandring på La Gomera en uge i december.  Så hvordan fremtiden tegner sig for undertegnedes pilgrimsliv er pt. temmelig uvist.

Jeg vil nu ønske alle læsere af siden her en velsignet jul med ønsket om, at vi (I og jeg) igen kommer til at tage rygsækken på og gå af Europas kristne pilgrimsstier.




søndag den 12. december 2021

Oversvømmelser på Caminoen

 Baskerlandet er ramt af store oversvømmelser. Det gælder også Camino Frances, hvor bl.a. floderne omkring Huarte ved Pamplona er løbet over. Det er lige nu umuligt at gå mellem Roncesvalles og Pamplona.  Følg selv med på nettet, hvor der er nyheder om vejrforholdene i Nordspanien/ primært Navarra.

lørdag den 11. december 2021

Lufthavnsbus i Santiago de Compostela ?

Der går ikke længere lufthavnsbus i Santiago, men linie 6A er lige så god og endda billigere.

Nogle pilgrimme tager med fly til Santiago og derfra med bus til Porto, Ferrol, Astorga eller en helt fjerde destination, hvorfra de begynder deres pilgrimsvandring. Da Coronapandemien for alvor lukkede verden ned i almindelighed, og lande som Spanien lukkede meget ned, blev lufthavnsbussen, der gik fra Praza de Galicia midt i Santiago, nedlagt. Det førte til stor kritik fra blandt andet pilgrimsorganisationerne, så her i efteråret 2021 blev der lavet en "ny rute" til og fra Lufthavnen, idet nogle af bybusserne på linie 6 (Linea 6) blev forlænget fra San Marcos (Monte Gozo ) til lufthavnen under betegnelsen 6A. 

Der er ca 13 km mellem Katedralen og Lufthavnen, og den nye forbindelse går en anelse rundt i byen inden den sætter kurs mod Monte de Gozo og lufthavnen, men det går faktisk stærkt, og der er daglig forbindelse fra tidlig morgen til næsten midnat. Spørg på turistkontoret eller se selv efter ved stoppestedet, der er flyttet ca 100 meter fra Praza de Galicia til Rua de Horreo, hvor der er en aktuel køreplan. Og så koster turen kun 1 Euro - du læste rigtigt, een Euro. Husk at du skal bruge 6 A, linie 6 går alene til San Marcos.

Da undertegnede en tidlig morgen her den 14 oktober i år skulle til Lufthavnen i Santiago for at flyve med Iberia til Madrid og derfra videre til København fungerede den nye busrute perfekt, selvom jeg i første omgang troede, at chaufføren ikke kørte til Lufthavnen, da han blev ved med at insistere på, at en billet kun kostede 1 Euro. 



torsdag den 9. december 2021

Pilgrimsesser på "ikke-spansk" i Santiago

Frankrig sender præster til Santiago til næste år, så måske - hvis ikke Omikron-coronaen ændrer alt - vil der i 2022 igen være pilgrimsmesser på flere  andre sprog end spansk.

Un accueil des pèlerins francophones à Saint Jacques de Compostelle - en fransktalende velkomstgruppe - har i flere år sammen med bl.a. engelsk, tysk, polsk, italiensk, portugisk, koreansk været et af de mange tilbud til pilgrimme, der har gået til Santiago. I 2020/21 har Coronaenpandemien sat en stopper for mange initiativer for pilgrimmene. Da undertegnede ankom til Santiago i oktober i år var der alene - ud over de mange pilgrimsmesser på spansk - alene tilbud fra en engelsktalende velkomstgruppe, samt daglige messer på engelsk. Nu meddeler de franske pilgrimme i organisationen Webcompostella, at det allerede nu er besluttet at oprette en velkomstgruppe, samt tilbyde messer og kirkelig betjening på fransk fra 15. maj til 31. oktober 2022. Men det ser ud til, at beslutningen er truffet i november, før  Omikron-coronaen meldte sin ankomst, så hvem ved ....... Men går alt godt vil der nok følge flere sproggrupper efter, så de seneste års mangeartede tilbud til pilgrimme, der ankommer til Santiago igen bliver almindeligt.

tirsdag den 7. december 2021

Vintercaminoen er kommet for at blive !

Der mangler stadig overnatningssteder i den billigere ende, nogle etaper er lige lovlig lange uden service (drikkevand m.m.) og det er stadig tvivlsomt, at Camino Invierno har en "historisk" berettigelse, som jakobsvej, men der vil formentlig i fremtiden være flere end de nuværende 3.000 årlige pilgrimme på ruten, konkludere Anton Pombo på www.gronze.com i en længere artikel - for og imod vintercaminoen/Camino Invierno. Anton Pombo er begejstret for naturen og den afvekslende rute.  

Artiklen er fra den 27. november, men det er først da jeg mødte en dansk pilgrim tilfældigt forleden og blev spurgt om Camino Inverno (som jeg aldrig selv har gået), at jeg fik ideen til at lægge et link ud her på jakobsvejen.dk. Der har i kølvandet på denne artikel været en del diskussion - primært på spanske hjemmesider - for og imod vintercaminoen. Forleden viste jeg snebilleder fra o Cebreio, hvor sneen lå højt, hvilket bliver brugt som argument for at gå vintercaminoen/Camino Inverno.

Til orientering er Anton Pombo en af pilgrimmene bag  www.gronze.com. Han har studeret pilgrimsvandring på diverse læreranstalter, han går selv pilgrimsvandring, ligesom han er meget aktiv journalist på www.gronze.com (Jeg har haft stor glæde af at være sammen med ham på Le Puy-ruten, så han går også uden for Spanien). 

Her link til artiklen: https://www.gronze.com/articulos/tiene-futuro-camino-invierno-24128

lørdag den 4. december 2021

Sne i o Cebreio


Flot ser det ud, når sneen lægger sig over/rundt om kirken i  o Cebreio ved indgangen til Galicia på Camino Frances, sådan så det ud for - efterhånden - et par dage siden (30.11 i år), men sneen ligger der stadig, her hvor der er livlige diskussioner på spanske hjemmesider for- og imod Vintercaminoen/Camino Invierno:



torsdag den 2. december 2021

Brandfarlige herberg ?

Den engelsksprogede hjemmeside: https://www.caminodesantiago.me har startet en større debat om herberg som brandfælder, fordi nogle herbergsbestyrere låser hoveddørerne af om aftenen, så man hverken kan komme ind eller ud.

For efterhånden en del år siden - da foreningen Danske Santiagopilgrimme stadig bestyrede en hjemmeside med et forum for pilgrimsdiskussion - blev der diskuteret, hvorvidt herbergerne på pilgrimsruterne i Spanien var rene brandfælder, fordi de ofte blev låst af om natten. 

Nu har det engelsksprogede pilgrimsforum, https://www.caminodesantiago.me der bestyres af den i Santiago bosiddende nordmand, Ivar, sat en større diskussion i gang. Er herbergerne direkte farlige at overnatte på ? Og er det nødvendigt at låse om natten ? 

Du kan følge diskussionen på engelsk her:   https://www.caminodesantiago.me/community/threads/fire-safety-in-albergues.72360/

Og så kan jeg ikke dy mig for at vise jer en billedserie fra en tidlig morgen 2017 fra  Albergue de peregrinos de Casar de Cáceres på Via de la Plata. Herbergsbestyrerne sov formentlig over sig. Pilgrimmene var låst inde og kunne ikke komme ud på normal vis, så de måtte ved fælles hjælp ud via en altan. Her tre billeder der taler for sig selv.





mandag den 29. november 2021

Skærpede adgangskrav til Portugal ?

I følge galicisk avis vil Portugal fra 1. december kræve negativ coronaprøve for alle, der krydser grænsen.

Der kan være nye skærpede krav på vej til pilgrimme, der ønsker at gå pilgrimsvandring denne vinter.  Hvis undertegnede ellers har forstået denne artikel i La Voz de Galicia    https://www.lavozdegalicia.es/noticia/vigo/2021/11/29/maxima-expectacion-raia-ante-obligacion-tener-presentar-pruebas-negativas-ademas-pasaporte-covid-cruzar-mino-carretera/00031638187441252144869.htm     rigtigt, vil Portugal fra på onsdag, den 1. december - ikke alene kræve et coronapas for indrejsende, men også en negativ coronatest. Forsøger man at passere grænsen uden, kan der falde en bøde på 800 Euro.

Vinterpilgrimme, der har planlagt at tage afsted indenfor overskuelig fremtid, skal nok regne med yderligere restriktioner i den kommende tid. Da undertegnede gik Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago fra medio september til medio oktober i år var der stadig en del formelle krav, som masker indendørs, samt krav om Coronapas. Men jeg fik først brug for Coronapasset i lufthavnen, da jeg skulle flyve hjem, samt ved eet besøg på en restaurant i Frankrig. Så billigt slipper man næppe efter den seneste udvikling i Coronapandemien.


fredag den 26. november 2021

Med (delvis) tog til Caminoen !

Nu er hurtigtoget (ned til ca 3½ time) mellem Santiago (Galicien) og Madrid en realitet.  

Pilgrimme, der har gået Via de la Plata i nu gennem snart mange år, har ikke kunnet undgå undervejs at støde ind i Spaniens store projekt med at lave hurtigtog gennem det meste af landet. Og her i november er ruterne mellem Galicien og Madrid sat i gang. Togturen tager ned til ca 3½ time mod de tidligere ca 9 timer i bus. Så er du til tog, er der en mulighed for at nå Madrid hurtigt og tage et fly derfra.

I den anden ende af Camino Frances og Camino del Norte her det muligt at bruge hurtigtogene i Frankrig. Er du studerende eller over 60 år,  er der - efter danske forhold - meget store rabatter. Og for pensionister, der skal rejse langt, er der ovenikøbet mulighed for at erhverve et ekstra rabatkort (Carte de Avantage Senior), der f.eks. gælder en måned - og som meget hurtig er tjent ind. Her et link til de franske statsbaner pensionistkort:

https://www.sncf.com/fr/offres-voyageurs/cartes-tarifs-grandes-lignes/carte-avantage-senior

Herunder den pt. gældende køreplan hurtigtogene mellem Galicien og Madrid. Ellers kan du selv prøve dig frem på dette link: https://www.renfe.com/es/es




søndag den 21. november 2021

Vinterpilgrim: Tjek vejret før du går i bjerge

Der er blevet flere vinterpilgrimme over årerne, og denne vinter har Spanien - indtil nu - klaret sig nogenlunde gennem Coronaen med forholdsvis få restriktioner.

Er det muligt at gå pilgrimsvandring om vinteren ? og svaret er ja, selvom undertegnede aldrig selv har prøvet det. Jeg har oplevet sne i april i Pyrenæerne, men egentlig vinterpilgrim har jeg ikke været.

Jeg kan dog henvise til et par hjælpeadresser.

Overnatning: De fleste pilgrimme vælger at gå af Camino Frances om vinteren, og på denne hjemmeside kan du finde et særlig vinterliste med åbne herberg: http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/  Vil du også have pensioner og hoteller med, kan du prøve at se på www.gronze.com .

Jeg tror dog stadig, at det er en gode ide at ringe og sikre sig, at herberget nu også har åbent.

Vejret: Vejrudsigter er vigtige, før du går på bjerget. Her en webside med link til vejrudsigterne langs - næsten - alle Caminoruterne i Spanien: http://www.elcaminosantiago.com/Weather-Camino-Santiago.htm



fredag den 19. november 2021

Spansk Avis advarer: Santiago kan være terrormål

Den spanske avis, el Correo Gallego, skriver, at Santiago de Compostela, som er symbol på kristendom, selvfølgelig må være et oplagt mål for muslimske terrorister. 

 "Det er selvfølgelig meget attraktivt for verden af ​​jihadistisk terrorisme," siger  direktøren for Instituto Internacional de Criminalística Aplicada , Luis Alamancos, i følge et referat  i el Correo Gallego,  om Santiago de Compostella, der årligt besøges af millioner af kristne. Luis Alamancos advarer om, at selvom Frankrig i høj grad har været hjemsted terrormål for islamisk ekstremisme, bør man i Santiago de Compostela være opmærksom på faresignaler. Han advarer imod, at alle går rundt og er bange, som det i en vis udstrækning er sket i et land som Israel. Men "Glem frem for alt ikke, at faren stadig er der" advarer han.

Du kan læse hele artiklen her: https://www.elcorreogallego.es/santiago/compostela-como-relevante-centro-religioso-es-objetivo-yihadista-de-primer-orden-GY9616998, hvor der er en opfordring om at man hæver "niveauet" på de la comisaría de la Policía Nacional de Santiago (Nationalpolitiet i Santiago).

tirsdag den 16. november 2021

Camino Aragones på spansk TV / frit på nettet

Spansk TV laver pt. en serie om Camino Aragones fra Somportpasset til Obanos/Puente la Reina

Somportpasset i Pyrenæerne er grænsestation mellem Frankrig og Spanien i 1640 meters højde  - ca 400 meter højere end Lepoeder på Napoleonsruten mllem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles, ligeledes i Pyrenæerne. Pilgrimsruten Camino Aragones forbinder den franske pilgrimsrute fra Arles ( og for den sags skyld pilgrimme, der går fra Italien)  med Camino Frances. På den franske side af Pyrenæerne går det op, op og atter op fra Oloron-Sainte-Marie til Somportpasset, der normalt deles i tre etaper. Derefter direkte ned mod Jaca i ca 900 meters højde. 

Nu har en spansk TV-station lavet en serie - alene om den spanske side - over flere programmer med en etape af gangen. Efter undertegnedes subjektive smag  med et skrækkeligt musik-lydspor, der ødelægger enhver fornemmelse af bjergstemning kombineret med en række ligegyldige kommentater, hvor "værten" snakker og snakker med mange superlativer og ligegyldigheder om Camino Aragones, der har navn efter floden Aragon, som den stort set følger. Men billederne viser ganske godt, hvilket landskab pilgrimme på ruten kommer igennem. Undertegnede gik turen i 2015 (fra Arles til Logrono), og jeg slog hurtigt lyden fra og nød billederne, ligesom jeg spolede forbi alle stand ups'ne, som det hedder i fagsproget, når en journalist/vært står i billedet og taler direkte til os seere.

Her et link til første etape, hvor du kan se om det er noget for dig: http://alacarta.aragontelevision.es/programas/chino-chano/camino-de-santiago-de-somport-a-jaca-26102021-2140

fredag den 12. november 2021

Paven kommer til Santiago, den 5.- 6. august næste år.

Det er nu bekræftet fra flere sider, herunder i et spansk Radiointerview med Pave Frans, at paven planlægger et besøg i Santiago de Compostella i dagene, den 5. til 6. august i forbindelse med, at Den katolske Kirke holder Verdensungdomsmøde i Santiago netop i den samme uge, og mange tusind unge ventes til byen.

Pave Franz er ikke den første pave, der besøger Santiago og Caminoen. Pave Johannes Poul den 2. besøgte Santiago og Caminoen i 1982, og i Santiago har bl.a. den siddende borgmester udtalt, at Pavens besøg den gang var med til at sætte fokus på pilgrimsvandring og øge antallet af pilgrimme på caminoerne mod Santiago. Afmærkningen med gule pile -  af i første omgang Camino Frances - var begyndt få år før Johannes Poul den 2.s besøg.


onsdag den 10. november 2021

Sne på San Salvador

Pilgrimsruten San Salvador fra Leon til Oviedo har i følge spanske pilgrimme på www.gronze.com nu fået så meget sne, at den er mere end vanskelig at gå og reelt er lukket ned til foråret. Flere herberger  (bl.a. i Llanoes de Someron og Benduenos) er lukket ned for vinteren, mens andre ikke er åbnet endnu efter Coronapandemiens indtog.

San Salvador er en bjergrute, der bruges primært af pilgrimme, der vil gå fra Camino Frances til Camino Primitivos start i Oviedo. Det højeste punkt på San Salvador er Collado del Canto de la Tusa (1.568 m), men i følge pilgrimmene på www.gronze.com er det meget sjældent, at der er problemer med sne så tidligt på året.  Spørgsmålet er nu, om Camino Primitivo ikke også er ved at lukke ned. Her er der godt nok "kun" ca 2 gange 1.200 meters bjerge, som passeres samme dag på turen over Hospitales mellem Borres og Berducedo.

Undertegnede har gået fra Leon til Santiago via San Salvador og Camino Primitivo i september-oktober 2018, altså for lige godt 3 år siden. En fantastisk bjergtur. Jeg har lavet en pilgrimsdagbog på www.jakobsvejen.dk , der kan læses her: http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/dagbog-fra-bjerg-caminoen.html


Her et foto fra San Salvadors højeste punkt ( Collado del Canto de la Tusa ) uden sne.




mandag den 8. november 2021

Forholdsvis mange danskere på Caminoen

I september-oktober i år kom der 491 danske pilgrimme ind til Santiago. I 2019 (før Coranapandemien) var antallet af danskere de samme måneder 790. Så der er sket et reelt fald, når det gælder antallet af danske santiagopilgrimme her i efteråret, men for undertegnede var det lidt af en overraskelse, at så mange danskere havde valgt at gå i Spanien, som tilfældet var. 

To andre iagttagelser, som undertegnede oplevede det på min egen tur af Camino Frances i september-oktober -  bliver bekræftet af statistikken fra pilgrimskontoret i Santiago. Gennemsnitalderen dette efterår er stort set det samme, som før pandemien, hvilket jeg ikke havde ventet - mellem 1/4 og 1/3 har passeret de 60 år. Til gengæld er kvinderne ikke længere - som det har været tilfældet de seneste år, før Coronaen - i flertal. Nu er der igen flere mænd end kvinder, der går til Santiago.

Og så en iagtagelse, som jeg IKKE har statisk materiale til at vurdere rigtigheden af. Men det er afgjort min oplevelse, at langt færre pilgrimme går med egen rygsæk. Langt flere end tidligere synes at have rygsæktransport. 

 


lørdag den 6. november 2021

Caminoruterne er - næsten - fyldt igen

September-oktober har i Spanien - rent antalsmæssigt - været tæt på at være som før Coronapandemien, men livet på pilgrimsruterne er væsentlig anderledes.

Næsten 70.000 pilgrimme (68.632 ialt) meldte sig på pilgrimskontoret i Santiago i september og oktober i år for at få et compostella. Vel ikke helt så mange, som i 2019 - det sidste efterår før Coronapandemien - , hvor det samlede antal for de samme måneder blev på 81.771 pilgrimme, men set i forhold til, at en del herberger stadig er lukkede (på www.gronze.com står der: "lukket midlertidig") som følge af Coronapandemien, er det et spørgsmål, om pilgrimsstierne i Spanien i de to mest besøgte efterårsmåneder kunne klare presset fra mange flere pilgrimme end dem, der var.

Undertegnede var selv på Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago i september/oktober i år (28 dage fra den 15. september til og med den 12. oktober) og jeg har aldrig før - på mine efterhånden mange pilgrimsvandringerne i Spanien - skulle reservere overnatninger så mange gange - enten samme dag eller dagen før - for at være sikker på at få en seng at sove i, når dagens etapemål var nået.

En ting mere fra pilgrimsstatistikken; - som undertegnede i øvrigt fandt charmerende og festligt -  spanierne var i stort flertal på pilgrimstierne - akkurat som for  25 år siden bare med den forskel, at der nu er lagt flere pilgrimme af både ikke-spaniere og spaniere. Ialt udgjorde Spanierne i de to måneder  næsten 60 % af det samlede antal pilgrimme eller i tal 40.416 spanske pilgrimme. Hvilket ikke bare pocentvis, men også antalsmæssigt er lagt flere end i de samme måneder i 2019.  Det er efterhånden en del år siden, at spanierne var i flertal på pilgrimsstierne. Vi skal til år tilbage til 2011, hvor 53 % af et helt års pilgrimme var spaniere, mens det i 2012 tippede første gang, så spanierne udgjorde lige lidt under halvdelen af årets pilgrimme. 


Og spaniernes pilgrimskultur er en anden end mange ikke-spanske pilgrimme. Mange spanske pilgrimme går i flok - enten familiegrupper, sognegrupper, kirkelige ungdomsklubber med præsten forrest eller i vennelag. Kirkerne er mere end fyldte om aftenen, når der er mange spaniere på caminoen, idet - i hvert fald, som undertegnede har erfaret det - lagt flere spaniere går af kristne religiøse grunde - end mange ikke spaniere, der ofte går for at få en oplevelse af ikke-kristen art. Personligt synes jeg, at disse spanske grupper gør pilgrimsvandringen langt mere festlig og meningsfyldt.

Og når man ser på nationaliteterne af de ikke-spanske pilgrimme, er de sammenlignelige med tiden fra omkring årtusindskiftet. Det er primært portugisiske, franske, italienske og tyske pilgrimme, der fylder op på stierne. Antallet af amerikanere (USA) var her i efteråret rimeligt højt (næsten 3.700 på de to måneder), men procentvis mindre end for få år siden, og mange af dem rejser nu i grupper med alt arrangeret hjemmefra (baggagetransport og overnatning forudbestilt), sådan at de ofte bor for sig selv uden for de traditionelle pilgrimssteder. 

Det er stadig reelt ikke muligt at bruge køkkenerne på herbergerne, hvor stort set alle - med enkelte undtagelser - har lukket fællesområderne ned, hvilket også kunne ses og mærkes på restauranter og barer, der var mere fyldte end tidligere, og hvor der ofte var ligefrem kø med ventetid på at få et bord.

På nogle pilgrimsforaer diskuteres det nu, om hvorvidt herbergerne overhovedet genåbner køkkenerne, så pilgrimmene igen selv kan lave mad - eller om de ovenpå coronanedlukningen benytter lejligheden til at lukke dem ned mere permanent for at undgå rengøring efter madlavning. For erfarne pilgrimme er det ikke nogen hemmelighed, at der ofte er pilgrimme, der efterlader fællesområder, herunder ikke mindst køkkener - alt andet end rengjort.   

Så jo, antallet af pilgrimme begyndte dette efterår at ligne tiden før Coronaen, men livet på "Caminoen" er - indtil videre - forandret.

onsdag den 3. november 2021

Overnatning på brandstationer i Portugal ?

For bare få år siden var det stadig normalt/muligt for pilgrimme at overnatte gratis i Portugal på brandstationerne, Bombeiros Voluntários, på pilgrimsvandring fra Lissabon mod Santiago de Compostella. Men der er efterhånden kommet herberger i rigtig mange byer langs pilgrimsruten, og det har meget naturligt betydet, at brandmændene ikke længere stiller deres vagtrum til rådighed for pilgrimme. 

Nogle steder er det stadig muligt. Hvis du ser på denne overnatningsliste https://www.vialusitana.org/caminho/albergues , som er lavet af frivillige pilgrimme i Portugal, har de stadig - i modsætning til www.gronze.com - Bombeiros Voluntários med som overnatningsmulighed flere steder.

Og det er/kan være en oplevelse at bo hos brandmændene, hvor rengøringsstandarden fra by til by var så forskellig, at mange pilgrimme måtte knibe sig i armen, når de gik ind og spurgte om en køje. Nogle steder duftede der af sæbe og rengøring - andre steder var ubeskrivelige ......... i modsat retning.

Langt de fleste danske pilgrimme går "kun" Camino Portugues fra Porto - enten af centralruten eller kystruten, og her er der nu så mange herberg, at de åbne brandstationer (Bombeiros Voluntários) er ved at være en historie fra en svunden tid, hvor der var langt færre pilgrimme på stien.

tirsdag den 2. november 2021

Caminoen og Lufthansa !!!

Lufthansa har - i teorien - en god forbindelse fra Santiago til København, men i praksis ser det desværre noget anderledes ud !

Undertegnede har haft for vane (når jeg her på siden fortæller om mine pilgrimsvandringer) at oplyse om rejseformer, flyselskaber, priser m.m. Men nu er jeg kommet i alvorlig tvivl, fordi det kan opfattes, som en slags reklame for flyselskaber, der  - desværre - ofte opfører sig, som om de er ligeglade med deres kunder. Her en oplevelse med Lufthansa fra min seneste tur på Camino Frances fra den 14. september til den 14. oktober i år.

Ca to uger før afrejse mod Frankrig bestilte jeg flybillet (Air Frances) til Paris og togbillet (TGV) videre mod Sydfrankrig, samt 2 enkeltbilletter til mig selv og min medpilgrim fra Santiago med Lufthansa til København via Franfurt til den 14. oktober.

Kort tid før afgang til Frankrig den 14. september ændrede Lufthansa pludselig billetten fra Santiago til København til den 15. oktober, hvilket jeg ikke kunne bruge til noget, så jeg trykkede på: "I want to refund my ticket." hvorefter der stod:"Contact a Lufthansa Service Center"  hvilket jeg så gjorde, hvorefter de fortalte mig, at pengene kun kunne refunderes via nettet. Men det havde jeg jo forsøgt, og der stod: Kontakt servicecentret, og sådan kunne jeg så i en uendelighed blive ved, som i et eventyr af Brødrene Grimm.  Det endte med, at  kontaktcentret overtog sagen, og lovede at refundere pengene: Der kunne dog gå et stykke tid, hed det.

Der kom ingen penge, og da jeg 14. oktober, efter at være fløjet hjem med Iberia, igen befandt mig i København, dukkede der pludselig en mail op fra Lufthansa: Tjek ind på dit fly til København i morgen. Jeg ringede nok en gang til Lufthansa. De lovede nok en gang - efter en del diskussion - at klare sagen. men intet skete.

Så sendte jeg en klage. Intet skete. Mailboksen og kreditkortkontoen forblev tom.

Så klagede til Forbruger Europa, og nu skete der noget. Den ene af de to flybilletter blev refunderet minus kurstab, selvfølgelig. Det er i følge Lufthansa åbenbart kundes risiko. Nok en mail til af sted. Og her til morgen kom så endelig pengene fra den sidste billet - nok en gang med kurstab. Altså læren: Lufthansa - og desværre også andre luftfartselskaber. (Jeg har desværre oplevet noget lignende med mit yndlingsselskab SAS) - har åbenbart et motto, der hedder: Går den, så går den. Træk sagen i langdrag, lad være at svare på klager og mail. Hvis vi er heldige, kan vi beholde penge for flybilletter til fly, som vi har aflyst. 

Konklusion: Jeg kan desværre IKKE anbefale Lufthansa som hjemtransport fra Santiago. Det er kun på deres hjemmeside, at det ser nemt og effektivt ud. Praksis er desværre en anden.

mandag den 1. november 2021

Vinterherbergslisten på Camino Frances 2021/22

Mange herberger på Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago lukker første november, og da der i forvejen er en del herberger (primært kommunale- og donativoherberger), der endnu ikke har åbnet efter Coronanedlukningerne, er der færre åbne herberger på Camino Frances den kommende vinter i forhold til de seneste år, før Coronapandemien. Men det er stadig muligt at gå pilgrimsvandring om vinteren med overnatnings på primært billige pilgrimsherberger. 

Her er vinterlisten, der skulle være opdateret i dag: http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/

Det kan dog være en god ide 1) at sikre sig, at der nu også er åbent og en seng ledig inden man kaster sig ud på eftermiddagens sidste 10 kilometer, samt 2) at konsultere www.gronze.com for at se om der er en hostal, pension eller lignende åbent, hvis herberget af den ene aller anden grund har sat skiltet "Cerrado" på døren.

søndag den 31. oktober 2021

Pave Frans hylder og velsigner de frivillige i Conques

Klostret i Conques er et af de store højdepunkter for pilgrimme, der går Jakobsvej fra Le Puy i Frankrig. For nogen er det målet i sig selv, for andre er det en vigtig station på vejen til Santiago.

For mange Santiagopilgrimme, der går i eller fra Frankrig, er klostret i Conques noget helt særligt. Klostret ligger ca 10 etaper fra Le Puy en Velay i Det franske Centralmassiv. Klostret, der ligger i rent middelalderlige omgivelser, har i over 1.000 år været pilgrimscentrum for kristne pilgrimme, og i den nu "reetablerede  pilgrimstidsalder" besøger 1.000vis af pilgrimme hvert år klostret og dets munke (præmonstratenserordenen), der har lavet en nutidig ramme om pilgrimmene med Taize-gudstjenester og fællespisning. 

Klostret blev bygget allerede i 800-tallet af munke fra Spanien på flugt for de fremstormende muslimer, der erobrede stort set hele Spanien og nåede et godt stykke op i Frankrig. Klostret blev hurtigt et af de vigtigste pilgrimscentre på vejen til Santiago de Compostela. Og den dag i dag er der stadig plads til over 100 pilgrimme hver nat på vej til Santiago eller, som går et stykke af vejen på mod Sankt Jakobs grav.

De 7 nutidige munke i klostret ville nok have svært ved at drive stedet uden, at rigtig mange pilgrimme melder sig som frivillige i kortere eller længere tid for at tage sig af alt fra rengøring til madlavning, modtagelse af pilgrimme m.m.

Hvert år, når højsæsonen for pilgrimsvandringen, begynder at ebbe ud ultimo oktober, mødes de frivillige så med munkene i Conques for at fejre Vor Herre og hinanden , samt snakke om den forbigående pilgrimssæson. I år havde klostrets munke inviteret Pave Frans til at deltage i mødet, der var det første efter en længere Coronapause, og som fandt sted her for nylig mellem den 23. og 25. oktober, og Paven kvitterede - ikke ved at møde selv, men - med et brev, hvori han velsigner og fortæller munkene og de mange frivillige, hvor vigtigt deres arbejde er: 

Le Pape François ! Bien sûr, non pour venir physiquement nous rejoindre, mais par sa bénédiction ! » Et il lut à l’assemblée médusée le mot que le Pape nous avait adressé, nous accordant «  sa Bénédiction apostolique de grand cœur ainsi qu’à tous les hospitaliers du chemin de Saint-Jacques-de-Compostelle, les prémontrés du prieuré Ste Foy de Conques ainsi que ceux de l’abbaye de Mondaye. (Klostret i Mondaye er samme orden og tager sig ligeledes af pilgrimme).

Jeg har tidligere vist billeder fra klostret i Conques. Denne gang skal I have et foto af en dansk pilgrim, der under en gudstjeneste i klosterkirken læser fra Det nye Testamente på dansk, hvilket næppe sker ret tit. 

PS: Historien om årets frivillig-møde i Conques (Ste Foy de Conques) er taget fra det elektroniske franske pilgrimsblad WebCompostella, der kan læses her: https://www.webcompostella.com/le-pape-benit-les-hospitaliers-reunis-a-conques/?utm_source=mailpoet&utm_medium=email&utm_campaign=lettre-commune_5

Web.Compostella er også udgiver af en række mini-pilgrimsguides med alene religiøse tilbud, herunder overnatning, på flere af pilgrimsvejene mod Santiago.

lørdag den 30. oktober 2021

Så lukker Napoleonsruten over Pyrenæerne

De spanske myndigheder har igen i  den kommende vinter besluttet at lukke Napoleonsruten mellem Saint Jean Pied de Port for al trafik, herunder gående fra den 1. november i år til og med mindst den 31. marts 2022.

Skal du på Camino Frances de næste fem måneder, og vil du begynde din tur i Saint Jean Pied de Port, skal du være opmærksom på, at det formelt nu (fra på mandag) er forbudt og bødebelagt at gå op over af den såkaldte Napoleonsrute over Pyrenæerne. Pilgrimsruten passerer Lepoeder i 1430 meters højde, og de seneste 6 år er der både uddelt bøde samt opkrævet redningsafgift for de pilgrimme, der er gået den vej i vintermånederne og ringet efter hjælp for at komme ned igen, fordi de har hængt fast i sneen, tågen eller af andre grunde faret vild.

Det er stadig muligt at passerer Pyrenæerne mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Der går en udmærket sti langs først asfaltvejen via den lille by Valcarlos, samt videre gennem skov og over bjerge til Puerto Ibaneta og derfra ned til klostret i Roncesvalles, hvor man "kun" når op i i knapt 1.100 meters højde.

Du kan læse mere om forbudet her: https://www.caminodesantiagoennavarra.es/documentos/ficheros_documentos/Resol%20Camino%20Santiago.pdf

Og så en kommentar: Ruten over Valcarlos er langt bedre end sit omdømme, selvom undertegnede er enig i, at turen over Lepoeder (Napoleonsruten) er smuk og fantastisk ..... I GODT VEJR. 

Jeg har en gang for år tilbage (i 2014) gået over Napoeonsruten i maj, hvor den formelt var åben, men hvor et stormlignende vejr gjorde det mere end vanskeligt at gå, og hvor pilgrimme kom til skade - mindst en så alvorligt, at al pilgrimsvandring var stoppet for længere tid.  Der har gennem årerne været et næsten utal af redningsaktioner til Lepoeder og videre over bjergene, og der har ligeledes været adskillige dødsfald, så undertegnede har fuld forståelse for lukningen. Det er en pilgrimssti - ikke en bjergklattrerute.

De seneste to gang jeg har gået over Pyrenæerne (i 2018 og igen i år den 15 september) har jeg gået via Valcarlos. I 2018 var Napoleonsruten den 10. april lukket midlertidigt på grund af snestorm. Nogle pilgrimme gik alligevel den vej, og redningsmandskab måtte tage op og hjælpe nogen ned, der sad fast i sneen. De fik efter sigende store bøder.

Her i år gik jeg via Valcarlos, fordi jeg ønskede 1) at gå over Pyrenæerne i et hug, og 2) at jeg nu er en gammel mand, der ikke ønsker eller er fysisk i stand til at bruge alt  "krudt" på at passere Pyrenæerne, så de næste dage på pilgrimsstien kan blive mere end vanskelige alene på grund af de skavanker en for hård opstart på en pilgrimsvandring kan give.

PS: Jeg har i øvrigt tidligere mødt - også langt yngre end undertegnede - pilgrimme 3-5  dagsetaper efter Roncesvalles med ondt i benene, vabler på størrelse med 5 kroner eller andre skavanker, efter at de har passeret Pyrenæerne via Napoleonsruten på en dag. Jeg anbefaler derfor altid pilgrimme, der går via Lepoeder,  at dele første etape i 2, og overnatte et stykke oppe i Pyrenæerne, hvor der efterhånden er etableret flere overnatningsmuligheder. De lukker selvfølgelig også her de næste 5 måneder.

onsdag den 27. oktober 2021

Bagagetransport på Caminoen !

Pilgrimsvandring i Spanien før og efter Covid 19-pandemien er  - efter undertegnedes observationer - meget forskellige. Reservationer og bagagetransport er blevet normen, så pilgrimme med stor rygsæk så ud til at være et mindretal, på Camino Frances i september-oktober i år, og når undertegnede ankom til diverse overnatningssteder var gangarealer ved indgangsdøren fyldt med store rullekufferter med Jacotrans eller andre bagagetransportfirmaers logo på. Og bagagetransport er blevet rimelig nemt. Ønsker man bagagetransport ringer man dagen før (eller får bestyrerne af overnatningsstedet til det) og bestiller. På overnatningsstederne ligger der kuverter med en snor i. Der lægges penge - oftest 5 euro - i kuverten med navn, telefonnummer etc. samt navnet på næste overnatningssted. Kuverten bindes på kufferten/rygsækken om morgenen - farvel til bagagen, der så står i døren, når man efter en dags vandring ankommer til næste sted. Det er IKKE nødvendigt at bestille overnatning og bagagetransport til hele turen på en gang. En dag af gangen er en mulighed, selvom flere arrangerer hele turen hjemmefra med et rejsebureau end tidligere.

Spørgsmålet er så om den traditionelle pilgrim fra 1980erne og frem til Coronaen vender tilbage, hvor man går - med bagage - fra herberg til herberg, hvor køkkenerne på herbergerne igen er åbne, så man kan lave mad selv - oftest i fællesskab med andre pilgrimme. Så en pilgrimstur i Spanien kan klares for under 30 euro om dagen eller deromkring, hvor langt de fleste pilgrimme her efter Coronapandemiens ankomst må af med langt mere for en pilgrimstur.

På undertegnedes pilgrimstur af Camino Frances fra 15 september til 12. oktober i år synes både jeg og min medpilgrim, at vi manglede noget - nemlig køkkener og fællesskab på herbergerne. Kirkerne var stort set genåbne med - i øvrigt generelt - meget lidt besøgte pilgrimsmesser. Mens herbergerne i en vis udstrækning var enten lukkede eller kun åbne for en seng uden fællesfacilieter. Vi var ikke i et eneste herberg med køkkenadgang. Og selvom det er billigt og oftest ganske udmærket at spise pilgrimsmenuer i Spanien, bliver det - i hvert fald for undertegnede - lidt ensformigt med 4 uger på stien.

Derfor: Går du med bagagetransport og forudbestillinger, skal du i skrivende stund regne med mindst 50 euro om dagen i udgifter på en Caminotur i Spanien. Og på nogle af ruterne, bl.a. Via de la Plata, er der stadig en del lukkede herberger, som giver ret så lange dagsetaper, og hvilket gør en vis planlægning nødvendig, hvis du vil have en seng at sove i.

fredag den 22. oktober 2021

Guardia Civil på Caminoen

Det spanske politi har oprettet en særlig enhed, der skal hjælpe pilgrimme med at komme sikkert frem til Santiago.  Ring med engelsk tale på 062.

Det er svært at gå Camino Frances uden jævnligt at støde på spansk politi, der langsomt kører af vejene langs og på tværs af "Caminoen" for at se, om der er nogen, der trænger til hjælp. Spansk politi har de senere år - ikke mindst efter mordet på den amerikanske pilgrim Denise Thiem den 5. april 2015 - patruljeret så jævnligt langs diverse caminoruter i Spanien, at det nærmest er umuligt at gå flere dage på Caminoen uden at støde på dem. 

Undertegnede gik Camino Frances fra 15. september til 12. oktober i år, og allerede på andendagen på etapen(etaperne) mellem Roncesvalles og de små byer før Pamlona ved Alto de Mezkiritz blev jeg sammen med min medspilgrim stoppet af en politibil (Guardia Civil), hvor landevejen krydser stien på toppen, fordi de ville fortælle os, at vi kunne ringe til dem på en særlig service med engelsktalende politi døgnet rundt, mens vi var på Caminoen. De delte visitkort ud med telefonnummeret 062, som var et særligt pilgrimnummer. Vi fik heldigvis ikke brug for hjælp, hvilket jeg for i øvrigt aldrig har haft på nogen af mine nu mange tusind  kilometer på spanske pilgrimsstier.

Jeg hører og læser om tyverier på herberger. Jeg har hørt om enkelte røverier, men i forhold til, hvor mange pilgrimme, der går og har gået på Caminoerne i Spanien, må kriminaliteten set fra min horisont været meget lille. Men skal du på Camino og får brug for hjælp, kan du altså døgnet rundt ringe til 062 og få en engelsktalende i røret.

torsdag den 21. oktober 2021

Frivillige søges til rengøring langs Camino Frances

Pilgrim, der selv bor ud til Camino Frances, søger frivillige til opsamling af affald langs ruten.

Har du fri for andre pligter i begyndelsen af december, og har du lyst til sammen med andre pilgrimme at gøre rent efter alle "svinemiklerne" på Caminoen, så der er det tid til at melde sig.

Det er Rebekah, der selv bor i Morantinos små ti kilometer før  Sahagun på Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, der beder om hjælp til den årlige caminooprydning. Hun nævner, at det i år bliver fra starten af december. Skriv til hende på engelsk på denne adresse, hvis du er interesseret: rebrites@yahoo.com

søndag den 17. oktober 2021

Camino Frances med reservationer

Det er efter Corona-pandemien blevet mere almindeligt at reservere en seng på forhånd på Camino Frances.

Hvordan reservere jeg en seng på forhånd, lyder et spørgsmål her til Jakobsvejen.dk Og svaret er, at der er flere muligheder. Som det fremgår af artiklen nedenunder, er undertegnede for få dage kommet hjem efter en tur af Camino Frances til Santiago. Og her lidt om mine overnatninger undervejs.

1) Jeg har IKKE hjemmefra bestilt overnatning til hele turen,men jeg mødte flere undervejs, der havde gjort det. Alt fra at lade et rejsebureau lave det hele med rygsæktransport m.m. til de pilgrimme, der selv via booking.com havde planlagt hele turen.

2) Mine overvejelser om forhåndsreservation: 

a) Jeg ved ikke på forhånd, hvor godt gående jeg er. Og hvor lang en dags etape derfor bliver.

b) Jeg får - fra andre pilgrimme, pilgrimskontorer m.-m. - information om f.eks. pilgrimsmesser el. andre kirkelige tilbud undervejs, som jeg så indretter mine etaper efter.

3) Denne gang vidste jeg, at der var problemer med manglende sengepladser på det første stykke i Pyrenæerne, så jeg havde bestilt overnatning i Saint Jean Pied de Port i forvejen, samt sendt en mail til klostret i Roncesvalles og reserveret en seng. Begge dele via nettet.

4) Den spanske hjemmeside www.gronze.com er - efter undertegnedes opfattelse - langt den bedste hjemmeside med informationer om overnatningsmuligheder langs Camino Frances.

5) Jeg brugte - i de tilfælde, hvor jeg forhåndsreserverede - ikke booking.com, men ringede til overnatningsstedet - nogle gange få timer før ankomst, andre gange aftenen før - og reserverede (på mit meget mangelfulde spanske) en seng. Det fungerede perfekt. 

6) Flere gange fandt jeg et sted i byen/landsbyen uden at have ringet.

Hvor lange etaper går man, spørges der.

a) Det afhænger helt af hver enkelt, men bemærk, at der f.eks. på et længere stykke lige efter Pamplona er meget få eller ingen overnatningssteder, så her bestemmer sovemulighederne etapernes længde.

b) Det gik undertegnede - som så mange gange før og som det går mange pilgrimme - sådan, at jeg efterhånden som dagene gik, fik mere og mere gang i benene, så etaperne langsomt, men sikkert blev længere og længere.

c) På det sidste stykke fra Sarria til Santiago ramte jeg mange spanieres årlige pilgrimsfærd op til Spaniens store Nationaldag, den 12. oktober, 'Fiesta Nacional de España'; til minde om Columbus rejse til Amerika. Her tilpassede jeg overnatningerne med den spanske hovedstrøm og fandt trods overfyldte pilgrimsstier en seng hver nat uden store anstrengelser.

d) Jeg gik turen fra Saint Jean de Pied de Port til Santiago på 28 dage med "kun" knapt 20 km pr. dag de sidste to dage på grund af ovenstående ønske om at følge hovedstrømmen. 

PS: Jeg har stadig en ide om at skrive en mere samlet artikel her på jakobsvejen.dk om en pilgrimsfærd af Camino Frances med maske.


fredag den 15. oktober 2021

Camino Frances med maske på

Der er igen travlt på pilgrimsstierne i Spanien på vejen mod Santiago, men det er en noget anderledes oplevelse end før Covid19.

Så er undertegnede tilbage i Danmark efter en tur af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Det blev til 30 overnatninger ialt (altså 31 dage) indkl. rejsedage, fordelt med 2 rejsedage i hver ende, 28 dage på Camino Frances, samt en hel dag i Santiago de Compostela.  Det er to år siden, at undertegnede senest var ude med rygsækken på denne måde (Via Francisco i Italien), og det var en helt anden oplevelse end tidligere. Det blev en tur med maske på mange steder, lukkede herberger, delvis forhåndsreservation dagen før eller samme dag, lukkede køkkener på overnatningsstederne, samt en anden nationalsammensætning af pilgrimmene om efteråret end på tidligere ture, alt i alt dog en for undertegnede god tur, men helt anderledes. 

Der er i september og til nu i oktober kommet langt over 1.000 pilgrimme ind til Santiago i gennemsnit om dagen, heraf langt flest spaniere og langt færre amerikanere end i de senest foregående år. Jeg mødte langt flere danskere på Camino Frances og i Santiago end forventet. I september meldte 239 danskere sig på pilgrimskontoret i Santiago. Der er også danske rejsebureaudeltagere på Caminoruterne med kombineret bus og lidt på gåben. Hvor mange af dem, der henter et compostella er uvist, men jeg mødte nogen i Santiago, der fik eller forsøgte at få et Compostella. Så hvor mange traditionelle danske gående pilgrimme, der er på Caminoerne er uvist. Jeg gik fra Saint Jean Pied de Port til Santiago på 28 dage med kun knapt 20 km de sidste to dage - altså 26 dage med forholdsvis mange kilometer daglig på stien. Det kan have givet en ekstra fornemmelse af mange danskere, idet langt de fleste bruger længere tid, og jeg derfor har mødt nye pilgrimme dagligt, men jeg kan se af besøgstallene her på hjemmesiden, at der har været en kraftig vækst siden august, og kan derfor udlede, at interessen for pilgrimsvandring her i Danmark har været stigende  et stykke tid.

Jeg har aldrig set så mange pilgrimme uden rygsæk som denne gang, og ved ankomsten til overnatningsstederne (Herberger, pensioner og hostal) stod der hver gang mange rygsække og kufferter i gangen med transportfirmalogo på. Ved pilgrimsmesserne undervejs - som jeg deltager i hver gang, det er muligt - var vi (min medpilgrim og jeg) ofte de eneste ikke-spaniere eller kun sammen med en enkelt eller to andre ikke-spanier.  - Altså både en anden sammensætning af pilgrimme  og en anden måde at gå på uden fælles madlavning, men med rygsæktransport og bestilt overnatning lang tid i forvejen, samt - for ikke-spanierenes vedkommende -  uden deltagelse i de kirkelige tilbud.

Jeg vender tilbage med en mere detaljeret beretning en af de nærmeste dage.

onsdag den 15. september 2021

Så er www.jakobsvejen.dk på Camino Frances

Undertegnede pilgrim skulle netop nu gerne være på vej over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port mod Roncesvalles, og i den kommende tid bliver der formentlig ingen opdateringer her på siden, ligesom mails til jakobsvejen@gmail.com kun læses lejlighedsvis.

Redaktøren af denne hjemmeside, tog i går mod til sig og satte sig i et tog fra Paris til Bayonne for efter 2 års pilgrimspause at forsøge sig på den pilgrimsrute, hvor de fleste pilgrimsservices (kirker, herberger, restauranter m.m.) er åbne, nemlig Camino Frances.  Men diverse pilgrimsvenner, samt mange pilgrimshjemmesider beskriver stadig Camino-vandring i Spanien som helt anderledes end før Coronapandemien, så det er faktisk med lidt sommerfugle i maven, at rygsækken er blevet pakket og rejsen er begyndt; ligesom Camino Frances er valgt i stedet for tidligere planer om pilgrimsvandring i Italien, fordi det simpelthen er den rute undertegnede kender bedst. Og bliver det for broget, ja, så tager jeg - for første gang på en pilgrimsvandring -  hjem igen før målet. 

Under tidligere vandringer har jeg haft muligheder for at opdatere hjemmesiden undervejs, da der stod PCere til rådighed på mange herberger, men jeg kan forstå, at det ikke længere er tilfældet. Så for dem, der selv overvejer at tage en tur, men stadig er i tvivl; kan intet nyt være godt nyt.

Jeg ser dog stadig min mail jakobsvejen@gmail.com lejlighedsvis, men kun lejlighedsvis. Så det er muligt at stille et spørgsmål, mens jeg er på vej.



mandag den 13. september 2021

Vejrudsigt for Pyrenæerne (Saint Jean Pied de Port)

Det kan stadig betale sig at besøge pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port før starten.

Det ser ud til, -  efter de informationer, der tilgår www.jakobsvejen.dk - at Camino Frances er den af pilgrimsruterne i Spanien, hvor der er mest genåbnet service for pilgrimme i kølvandet på coronapandemien. Der meldes fortsat om en pilgrimsrute, der er vanskelige at gå (bl.a. manglen på sengepladser) end før pandemien. Der er dog igen pilgrimsliv i Saint Jean Pied de Port, som melder om "langt mere normale tilstande" end for et år siden. Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port er genåbnet, og det fortælles, at langt flere pilgrimme end tidligere er begyndt at reservere overnatning inden pilgrimsstarten. En ting er dog ikke forandret overhovedet, nemlig bjergenes (Pyrenæernes) uforudsigelighed. Det er stadig lige svært at gå over til Rolandsdalen i Spanien, hvis det stormer og regner, eller hvis tågen eller sneen lægger sig over bjergene, så derfor følgende råd, som givet mange gange før her på siden. 

Skal du over pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port, så tjek veirudsigten her:  http://www.aucoeurduchemin.org/meteo-682/

og beslut derefter om du vil tage turen over Col de Bentarte/Col Lepoeder (Napoleonsruten) eller turen over Valcarlos.

Det er også  - efter undertegnede opfattelse - en god ide at besøge pilgrimskontoret i Rue de la Citadelle nummer 39 dagen før, du begynder opstigningen. Her er der altid gode råd at hente. Og så gælder der stadig en del Corona-regler i Frankrig i almindelighed, som nu er afskaffet i Danmark, nemlig visning af vaccinationsattest, brug af masker m.m. 


onsdag den 8. september 2021

3000 km vandrestier sættes sammen i Frankrig

I 2022 skulle det blive  muligt at gå over 3.000 km med rygsæk i Frankrig uden at skulle forlade afmærkede stier.

Under navnet l'Hexatrek ( som jeg ikke ved, hvad præcist betyder, måske 6 etaper-stien ???) er der ved at blive lavet en 3.000 kilomerter lang vandresti i Frankrig, der primært består i at sætte en hel del GR-ruter sammen, så de forbinder en stor del af Frankrigs mange bjergområder fra Pyrenæerne i syd til Vogeserne i nord ( des Pyrénées aux Vosges, en passant par l’Ardèche, les Cévennes, les Alpes et la Savoie.)  Den krydser tillige en række af Frankrigs store pilgrimsruter, men er altså IKKE en pilgrimsrute.

Den samlede rute går fra Wissenberg til Irun og passerer Geneve, Grenoble og Andorre på vejen. Og stien skulle få over 100.000 højdemeter, så der bliver brug for benmusker og en god vejrtrækning undervejs. Den er delt op i seks etaper, men er du interesseret, så læs selv mere på denne hjemmeside: https://www.ouest-france.fr/environnement/bientot-une-application-pour-decouvrir-l-hexatrek-la-plus-grande-randonnee-de-france-sur-3-000-km-d6000f98-0f11-11ec-91f2-5ac974407ec2

tirsdag den 7. september 2021

Pres på herberger i Galicien

Tysk pilgrims erfaringer fra 3½ uge på Camino Sanabres og Camino Ingles.

Den tyske erfarne pilgrim, Alexandra, har på flere  tysksprogede hjemmesider skrevet om sine erfaringer efter over 3 uger på henholdsvis Camino Sanabres ( den ene arm af Via de la Plata over bjergene og via Ourense til Santiago) og derefter af Via Ingles  ( der går Galiciens Nordkyst Ferrol til Santiago). Alexandra afsluttede sin rejse (pilgrimsfærd) lørdag, den 4. september, så turen har foregået primært i august i år, hvor rigtig mange spaniere har benyttet sommerferien til at gå i Galicien mod Santiago. Ialt kom der 43.575 ind til Katedralen i august, heraf var over 34.000 spaniere, og langt de fleste pilgrimme havde kun gået forholdsvis kort inden målet (Sarria, Tui, Ferrol m.m.). Men der kommer stadig mange pilgrimme ind til Katedralen, i går blev det 1.413. 

Alexandra skriver om færre overnatningspladser og trængsel flere steder, ligesom køkkener i stort set alle kommunale herberg er lukket på grund af Corona. Alexandra gik i en gruppe med bl.a. spanske pilgrimme, og synes ofte, at de havde problemer på herbergerne. Jeg gengiver her hele Alexandras beskrivelse af belægningen på diverse herberger:

Ich bin am Samstagabend von 3 1/2 Wochen Camino (erst Sanabrés ab Zamora, dann Inglés ab Ferrol) zurückgekommen und möchte hier kurz meine Erfahrungen resümieren:

Meinen Impfnachweis musste ich außer am Flughafen beim Check-In nirgends vorzeigen. Das interessierte nicht.

Die Xunta-Herbergen sind (mit Ausnahme von Castro-Dozon) geöffnet, die Küchen/Gemeinschaftsräume darin jedoch gesperrt. Die nicht belegbaren Betten sind mit Plastikfolie eingewickelt.

Zunächst galt eine Belegungs-Quote von 30%, seit letzter Woche von 50%. Bei Privatherbergen ist das nochmals flexibler, obwohl viele eher die teureren Privatzimmer vermieten. So erlebt in Tabara, wo die Öffentliche Herberge geschlossen ist und Turismo Rural El Roble seine Herberge tatsächlich auch nicht öffnet, sondern auf seine (schäbigen, aber alternativlosen) Hotelzimmer verweist. Ich habe für ein "Loch" unter dem Dach ohne Aussicht und mit WC mitten im Raum 20 € gezahlt, mein Mitpilger aus Belgien für ein vergleichbares Zimmer eine Etage tiefer gar 35 €.

Das mit Gruppe/Familie interessiert die meisten Hospitaleros in diesem Zusammenhang nicht. Besonderes Negativbeispiel ist die Xunta-Herberge von A Laxe (nächste nach Castro-Dozon). Vor Covid 36 Betten, laut Gronze und Antonio Retamoso derzeit 12. Laut diensthabender Hospitalera jedoch nur 9. Wir waren eine 5er-Gruppe Spanier, die gemeinsam in Ourense gestartet sind und eine gemischt-nationale 5er-Gruppe, die sich zwischen Zamora und Laza (2 Tage vor Ourense) gefunden hatte. Ich war der 10. ankommende Pilger und wurde nach 35 km und Ankunft abends 18 Uhr (weil ich durch einen Hundebiss nicht mehr schneller laufen konnte) mit selten erlebter Unfreundlichkeit abgefertigt. Dass die Dame schließlich, statt mich mit der Polizei aus dem Empfangsbereich der Herberge hinauseskortieren zu lassen, die Nummer eines Taxiunternehmens mitgeteilt hat, war schon das Maximum an Entgegenkommen. Ich bin dann mit dem Taxi nach Lalín, wo ich in einer Privatherberge noch ein Zimmer bekam, und musste am Folgetag 6 km mehr laufen, um zu meiner Gruppe aufzuschließen. Hier waren dann aber in der Xunta-Herberge in Bandeira nur 3 Pilger, so dass ich völlig unnötig 30 € in ein Pensionszimmer investiert habe.

Preisgünstige Unterkünfte auf Booking.com sind meist langfristig ausgebucht, insbesondere die privaten Herbergen in Santiago. Hier lohnt u. U. die abendliche Weiterfahrt nach Negreira/Finisterre/Muxia.

Der Camino Inglés war sehr voll. Viele Pilger hatten deshalb langfristig gebucht. Noch verfügbare Angebote auf Booking.com lagen dadurch bei 40-50€/Nacht und Person. Durch Nachfrage bei der Touristinformation bzw. den Hospitaleros der öffentlichen Herbergen haben wir hier jedoch stets noch günstige Privatzimmer für um die 20€ pro Person gefunden.

Im Pilgerbüro in Santiago wird peinlich genau auf die Abstandsregeln geachtet. In den Souvenirgeschäften scheint dies niemanden zu interessieren. Bedingt durch die Corona-Regeln sind für den Besuch der Kathedrale, des Apostelgrabes und der heiligen Pforte lange Wartezeiten einzukalkulieren. Ein Besuch der Pilgermesse ist nur bei Zusatztagen in Santiago realisierbar.

Auch für die Erlangung der Compostela muss man entweder morgens vor 10.00 Uhr ankommen oder einen Zusatztag einplanen. Erst einmal muss man nämlich einen QR-Code scannen und auf der sich dann öffnenden Website die Daten seines Weges etc. eingeben. Dann ist man registriert und erhält einen neuen QR-Code, den man am Eingang vorzeigen muss um dann einen Zettel mit einer Nummer und einem weiteren QR-Code zu erhalten, mit Hilfe dessen man auf eine Website geleitet wird, auf der man erkennen kann, wann man an der Reihe ist (etwa 30 Ziffern vorher sollte man wieder zum Pilgerbüro). Ohne Smartphone geht dies überhaupt nicht mehr.

Die Post in Santiago vergibt auch einen sehr schönen Ankunftsstempel (falls keine Compostela gewünscht ist oder die Zeit nicht mehr reicht).

Insgesamt sollte man wegen der Nichtnutzbarkeit der Herbergsküchen sowie der eingeschränkten Unterkunftmöglichkeiten ein etwa 30% höheres Budget einplanen als vor Covid.

Viele, die ich unterwegs getroffen habe, sind im Gedenken an ihre an dieser furchtbaren Krankheit verstorbenen Angehörigen gepilgert.


mandag den 6. september 2021

Paven kommer til Santiago næste år

Pave Franz og  den "genfundne" Pilgrimsvandring til Santiago i Spanien kobles nok en gang sammen med Europæisk Katolsk Ungdomstræf i Santiago de Compostela til august næste år. Paven har meddelt, at han planlægger at komme til Santiago nogle dage i perioden 3. til 7. august 2022. 

Det var Pave Johannes Poul den Anden, der som den første pave i historien, der lagde vejen forbi Santiago de Compostela ved en lignende lejlighed i 1982. Siden blev der rejst en statue af Pave Johannes Poul den Anden på Monte de Gozo, der ligger på pilgrimsvejen mod Santiago nogle få kilometer før byen og katedralen, og hvorfra man kan se kirkketårnet på katedralen, og hvor pilgrimmene i middelalderen samledes om sommeren for at gå i samlet flok til samnkt Jakobs grav.

Santiagos tidligere borgmester foreslår nu, at der rejses en ny statue af Johannes Poul den Anden på Monte de Gozo - bjerget i forbindelse med den nuværende paves besøg. Du kan læse mere her:

https://www.cope.es/programas/herrera-en-cope/el-papa-con-herrera/noticias/papa-francisco-abre-puerta-posible-viaje-santiago-prometi-pensarlo-20210901_1474564  eller i avisen, el Correo Gallego fra i går her:

https://www.elcorreogallego.es/opinion/firmas/erigir-de-nuevo-la-estatua-de-san-juan-pablo-ii-en-el-monte-do-gozo-DI8864588

søndag den 5. september 2021

92.362 Santiagopilgrimme i sommer - 259 var danske

Der har i de tre sommermåneder i år været langt flere på pilgrimsstierne i Spanien end forventet. Det blev til ialt 92.362 pilgrimme i juni, juli og august mod 165.191 i de samme måneder for to år siden i 2019, altså før Coronapandemien, hvilket giver et fald på ca 44 procent. 

Men der er trods det - forholdsvis - store antal pilgrimme i denne sommer meget store forskelle på pilgrimsprofilerne end tidligere. Langt de fleste pilgrimme er spaniere eller i Spanien fastboende udlændinge. Gennemsnitsalderen er lavere end før Coronaen, og pilgrimmene går i gennemsnit langt færre kilometer før målet, Katedralen i Santiago. 

Af de 92.362 pilgrimme, der kom i mål i Santiago denne sommer, var 259 danskere ( juni 34, juli 125, august 100). Jeg har ikke det nøjagtige antal på danske pilgrimme fra sommermånederne 2019, men i hele 2019 kom der 2.610 danske pilgrimme i mål, så mit kvalificerede gæt vil være, at antallet af danskere - ligesom øvrige ikke-spaniere - er faldet væsentlig i 2021, og det selvom maj og september/oktober er de store pilgrimsmåneder for danske pilgrimme.

Af de 92.362 santiagiopilgrimme i sommer har "kun" 2.732 begyndt deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port, mens 1.508 er startet i Roncesvalles.  Langt færre end de seneste fem - ti år inden Coronaen. Men det forholdsvis lave antal til trods, har der alligevel flere gange denne sommer været meldt om manglende sengepladser - ikke mindst mellem Saint Jean Pied de Port og Logrono, samt på den sidste del af Camino Frances mellem Saria og Santiago. Det skyldes primært, at flere herberger stadig er lukkede i forbindelse med Coronapandemien, ligesom mange herberger har langt færre senge end tidligere. Det gælder f.eks. det store kloster i Roncesvalles, hvor der tidligere i spidsbelastningssituationer i april-maj og september-oktober kunne sove over 300 pilgrimme. PT er maximunbelægningen 91 pilgfrimme pr. nat - altså kun ca 30 procent af den tidligere kapacitet.

Der er fortsat mange diskussioner på diverse hjemmesider, herunder den spanske hjemmeside www.gronze.com , om hvorvidt det er en god ide at bestille overnatning i forvejen. Og  der er derudover meldinger om langt færre sengepladser på de øvrige store pilgrimsruter i Spanien. 

mandag den 30. august 2021

Mange spanske pilgrimme på Caminoen og Jo, der tales om Covid 19 !

Der har i sommermånederne været forholdsvis mange pilgrimme på Caminoen - tallet er pt. opgjort til lidt over 100.000.

Det er fortsat mest sandsynligt at møde spaniere, samt udlændinge med fast bopæl i Spanien, hvis du tager en tur af en af caminoerne i Spanien i den nærmeste fremtid.  Af de - formentlig - lidt over 100.000 pilgrimme, der er kommer ind til Katedralen i Santiago i de tre sommermåneder har ca 2/3 været spaniere (herunder mange udlændinge med fast bopæl i Spanien.)   Og langt de fleste har "kun" gået de sidste 100 til 200 km før Santiago - langt flest af Camino Frances fra Sarria, men også mange fra Tui (den portugisiske grænse), Ferrol (den engelske rute) og Oviedo (Camino Sanabres). Der er også en del danskere der går - indtil nu er der opgjort over 200 danske pilgrimme i sommermånederne.

Men trods det langt lavere antal Santiagopilgrimme end før Covid 19 pandemien, meldes der stadig om dage med trængsel på overnatningsstederne, hvilket i følge diverse spanske hjemmesider skyldes to ting: Mange lukkede herberger, især Donativo (kirkelige herberger) med frivillig arbejdskraft, samt begrænsninger i antallet af senge på de åbne private herberger/pensioner m.m. for at undgå smitte. 

Og der tales stadig om smittefare på diverse hjemmesider i Spanien, selvom der er langt færre indlæg end tidligere. Og så er der store diskussioner for og imod forhåndsreservering af overnatning. Så Caminoen er forandret, men altså reelt åbent for dem, der vil gå. Af det undertegnede kan se på hjemmesiderne i øjeblikket, virker det som om, at www.gronze.com er langt bedst opdateret, når det gælder åbne og lukkede herberger. Og fra en del spanske pilgrimme er der stadig et råd, der går igen: Ring i forvejen for at sikre dig, at der også er en seng, når du kommer frem.  

Om undertegnede vil rette sig efter det råd, hvis jeg selv kommer af sted her engang i september/oktober. Det er straks en anden sag. Jeg er personlig meget i tvivl om en caminovandring nu og hvordan !


onsdag den 25. august 2021

Sikkerheden på Caminoen ?

Kan kvinder gå alene ? Er der mange røverier ? Er det farligt at sove på sovesale ? ; Førstegangspilgrimme stiller mange spørgsmål i den retning.

Angrebet på den 84 årige præst, don Manuel, på pilgrimsherget i Hospital de Orbigo, forleden har - måske naturligt nok - fået nogen -  især kvinder, der overvejer at gå alene -  til at tænke: Er Caminovandring/pilgrimsvandring farligt. Og det første spørgsmål i den retning er gået ind her til www.jakobsvejen.dk.

Her mine personlige erfaringer, samt en henvisning til en ny artikel på "Den tyske Katolske Kirkes" hjemmeside, der meget praktisk fortæller om de risici, der er ved at gå pilgrimsvandring i Spanien. Her først artiklen: 

https://www.katholisch.de/artikel/30922-initiative-soll-sicherheit-von-frauen-auf-jakobsweg-erhoehen

Derefter min kommentar:

Det er nu næsten to år siden  - grundet coronapandemien - , at jeg kom hjem fra min seneste pilgrimsvandring. Jeg har en ide om at komme afsted fra medie september til medio  oktober, men om jeg kommer afsted afgøres af Covid 19 udviklingen. Men uanset hvad ! Mine erfaringer er ikke splitnye.

Jeg har siden midt 80erne gået tusindvis af kilometer på pilgrimsstierne, men kun i Europa. Jeg har oplevet aggressive hunde, der har gjort mig nervøs, og jeg er to gange blevet overfaldet af hunde. Jeg har meget få gange følt mig utryg på grund af mennesker, men om det har været uden grund eller haft noget reelt i sig, ved jeg ikke, da jeg aldrig har været overfaldet eller truet direkte. MEN JEG ER EN MAND.

Om Caminovandring i Spanien: Der er i mands minde - altså siden pilgrimsvandringen genopstod som "massebevægelse" i begyndelsen af 1980erne - sket et mord på Caminoen. På en amerikansk pilgrim i 2015, morderen sidder bag lås, og mordet var efter det oplyste et rovmord eller et røveri, der gik galt. Der har været meldinger om røverier/tyverier, flest i Portugal, men også i Spanien. Det spanske politi synes - efter det jeg læser - at være meget energiske for at fange gerningsmændene. I Portugal har jeg min personlige subjektive tvivl om, hvor interesseret politiet reelt er i at gøre noget. Ovenstående personlige beretning skal ses i forhold til at antallet af pilgrimme siden primo 1980erne skal tælles i millioner. I samme periode er langt over hundrede døde på Caminoerne (Jeg har ikke det nøjagtige tal). Flest grundet sygdom, nogen i trafikuheld, nogen er faret i vild i bjergene eller gået i dårligt vejr, og andre igen på grund af vandmangel.

PS: Om overfaldet på præsten don Manuel forleden er der følgende beskrivelse: 

3 mænd ankommer i bil kl. 3,30 om natten til præstegården/pilgrimsherberget i Hospital de Orbigo. De ringer på og præsten don Manuel lukker op. De udgiver sig som pilgrimme og kræver ret til at sove på herberget, men får nej, da herberget kun er for gående pilgrimme. De kræver penge og tæver præsten, der får hjælp af indkvarterede pilgrimme, der ringer til politiet. De tre overfaldsmænd flygter. Don Manuel bliver indlagt, men er i skrivende stund ude igen. Politiet leder pt. efter gerningsmændene.

søndag den 22. august 2021

Præsten i Hospital de Orbigo overfaldet

Uhyggeligt angreb på en af den nye pilgrimstrends fadere på Camino Frances

Præsten, don Manuel González, som har været omtalt her på www.jakobsvejen.dk flere gange har været udsat for et røveriforsøg og overfald på sogneherberget i Hospital de Orbigo, der ligger på en af de første etaper efter Leon på Camino Frances. 

I følge spanske medier henvendte tre personer sig som pilgrimme hos præsten, bad  truende om penge og skubbede og slog  den over 80 årige gamle mand, inden de forsvandt igen. I kan læse om sagen her: https://www.diariodeleon.es/articulo/provincia/cura-hospital-orbigo-sufre-agresion-desconocidos-albergue-parroquial/202108161112032138627.html

I følge en anden avis fik præsten mange tæv af de tre overfaldsmænd en morgen i selve herberget. Og senere efter et alarmopkald kørt til behandling på hospitalet. læs her: https://www.leonoticias.com/comarcas/sacerdote-hospital-orbigo-brutal-paliza-peregrinos-20210816101045-nt_amp.html

Manuel González er en af de allerførste, der lavede Donativoherberg på Camino Frances tidligt i 1980erne med hjælp fra bl.a. tyske fonde, ligesom frivillige fra tyskland hjalp ham med at ombygge den store præstegård, så den kunne bruges til herberg. Jeg husker ikke hans nøjagtige alder, men han er over 80 år, og don Manuel, som han hed blandt pilgrimme, fik for nogle år siden problemer med hjertet og flyttede i første omgang en tid fra herberget, der alene blev drevet af frivillige. Han var nu tilbage i sit herberg og præstegård, da han blev overfaldet og tævet af tre - indtil videre - ukendte mænd. 

Spanske pilgrimshjemmesider har pt. mange kommentarer til overfaldet, hvor don Manuel omtales med de kærligste beskrivelser. 

Selv husker jeg flere meget positive oplevelser med ham siden jeg for snart 25 år siden mødte ham første gang. En fantastisk præst med en enrgi, som man skal lede længe efter. 


fredag den 13. august 2021

Overfyldte herberger i Galicien her i august !

¡¡¡ATENCIÓN PEREGRINO!!!

Der er travlt på Camino Frances i disse dage - og ikke mindst på den sidste del i Galicien.  Også før Coronaen var der rigtig mange på stierne - flest spaniere -  i Galicien i august. I går kom der 1.248 pilgrimme ind til Katedralen i Santiago - faktisk færre end på andre dage i august for få år siden. MEN som følge af diverse Coronarestriktioner, er der pt. mangel på overnatningspladser flere steder. Derfor advarer de spanske pilgrrimsforeninger på deres hjemmesider: 

¡¡¡ATENCIÓN PEREGRINO!!!

Existe saturación en albergues y alojamientos en Galicia
Antes de salir, se previsor, informáte de la situación y planifica con responsabilidad.

(10/08/2021)    

Budskabet er sådan set meget enkelt: Pilgrim OBS: Herbergerne er fyldte lige nu. Hver proaktiv inden du tager afsted, og orienter dig dagligt om overnatningsmulighederne undervejs ! Du kan se selve hjemmesiden her: https://www.caminosantiago.org/cpperegrino/comun/inicio.asp

Ny hjemmeside til Via Francigena

Så er der en ny (redesignet) hjemmeside for dem, der gerne vil gå pilgrimsvandring i Italien mod Rom af Via Francigena. Den nye hjemmeside kan ses i en engelsk udgave ses her:   https://www.viefrancigene.org/en/restyling-eavfs-new-website-is-now-online/

torsdag den 5. august 2021

Nyt herberg i Pyrenæerne på Napoleonsruten

Det ser ud til, at der igen er kommet gang i pilgrimsvandringen fra  Saint Jean Pied de Port over Pyrenæerne, og med diverse coronarestriktioner er kampen om sengepladser ikke blevet mindre.

Først lidt personlige erfaringer: Jeg har gået over Pyrenæerne på stierne mod Santiago ret så mange gange. Da jeg første gang tog turen var der kun to muligheder fra Saint Jean Pied de Port, nemlig henholdvis små 25 km af Napoleonsruten i et hug, eller 24 km med betydelig færre højdemeter via Valcarlos i et hug. Så kom overnatningsmuligheden i Honta, senere i Orrison på Napoleonsruten, ligesom der kom hoteller og herberg i selve grænsebyen Valcarlos. Det blev altså muligt at dele den ret så skrappe bjergtur til Rolandsdalen (Roncesvalles). Jeg tog turen med en overnatning i Orisson første gang i 2006. Stedet var forholdsvis nyt, stemningen var i top og maden ligeså. Da jeg overnattede der senest i 2011 - altså for nu 10 år siden var trætheden så småt begyndt at melde sig. Det er svært at hidse sig op til nye gæster hver eneste dag. Og -  efter min subjektive mening - er det heller ikke alle pilgrimme, der er lige nemme at omgås. Men uanset hvordan, så er det efter min erfaring altid en god ide - ikke mindst for førstegangspilgrimme - at bide etapen mellem Saint Jean Pied de Port og Rolandsdalen over. Det kan godt lade sig gøre på en dag - men der er for de fleste mindst ca 4 uger på stien forude, og går en pilgrim delvist ned på førstedagen, kan det være svært at komme igen, ligesom vabler på de første dage kan ødelægge rigtig meget. Hvis overnatning på Napoleonsruten af den ene eller anden grund ikke er mulig, anbefaler jeg turen over Valcarlos - den er efter min mening langt mindre anstrengende at gå på en dag.

Her på det seneste har jeg hørt en del klager over ejerparret/personalet i Orisson, om det er berettiget eller ej har jeg ingen mulighed for at kommentere. Men i år er der - i følge www.gronze.com -  åbnet et nyt sted ca 1 kms gang fra Orrisson, Albergue Borda. https://www.gronze.com/francia/pirineos-atlanticos/albergue-borda/auberge-borda  -  det skulle tillige være muligt at booke overnatning via:  https://www.booking.com/hotel/fr/auberge-borda.da.html?aid=356980;label=gog235jc-1DCAsoTUINYXViZXJnZS1ib3JkYUgzWANoPYgBAZgBBrgBCMgBDNgBA-gBAYgCAagCA7gC0bmuiAbAAgHSAiQ4MGYwODM5NC02ZWI2LTQyMzMtYWRkNS1mM2E0ZGJhMGViZTHYAgTgAgE;sid=ad4bc5b2cbb6ae9b66cfa11e85167555;dist=0&keep_landing=1&sb_price_type=total&type=total&

Og der er pt. så mange pilgrimme i Pyrenæerne, at det efter flere meldinger er begyndt at knibe med antallet af overnatningsmuligheden, hvilket i første omgang primært skyldes coronarestriktioner. Klostret i Roncesvalles kunne før Cornaen rumme ca 300 pilgrimme, plus lidt ekstra når det rigtigt kneb. Pt. må der "kun" overnatte 91, og i denne uge har der i følge de frivillige på stedet, været fyldt hver nat.


onsdag den 4. august 2021

Fuldt optaget i Roncesvalles

Nu er der fuld tryk på Caminoen fra Saint Jean Pied de Port. Caminorestriktioner betryder færre sovepladser undervejs.

På grund af Covid 19 restriktioner kan Klosterherberget i Roncesvalles ikke fyldes helt, og nu melder frivillige på herberget ud, at alle - tilladte/begræbnsede antal pladser pladser-  har været fyldt hver nat i denne uge. Der er store problemer med at finde ledige overnatningsteder mellem Roncesvalles og Pamplona, og mange pilgrimme må ty til taxi for at nå en seng. Så skal du ud at gå fra Saint Jean Pied de Port nu, lyder rådet fra de frivillige i Roncesvalles: Bestil en seng i forvejen.

Opdatering til event. førstegangspilgrimme: Klostret i Roncesvalles er det første herberg i Spanien efter første etape af Camino Frances i Pyrenæerne efter Saint Jean Pied de Port. Der er herberger på Napoleonsruten i Honto og Orisson, henholdsvis ca 6 km og ca 8 km op i Pyrenæerne efter Roncesvalles, samt i Valcarlos ; grænsebyen på alternativruten over Pyrenæerne mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Normalt er der plads til ca 300 pilgrimme på Herberget i Roncesvalles, ligesom der er tre hoteller/pensioner med yderligere sengekapacitet. MEN her under Coronapandemien, må der kun overnatte 91 på klosterherberget - altså ca 1/3 af normal kapacitet. Læs hjemmersiden her: https://www.alberguederoncesvalles.com/informacion.php?idG=1

og se eventuelt denne fælles herbergshjemmeside med info om herbergsforholdene på Camino Frances under Coronaen: https://albergueslot.appcamino.com/inicio

Over 33.000 santiagopilgrimme i juli

33.883 pilgrimme kom i juli ind til Katedralen i Santiago for at bede om et compostella (bevis for veludført pilgrimsfærd), skriver den spanske avis la Voz de Galicia. Artiklen kan i sin helhed ses her:

https://www.lavozdegalicia.es/noticia/galicia/2021/08/03/camino-santiago-reactiva-julio-llegada-33000-peregrinos/0003_202108G3P8993.htm

I juli 2019 - før Coronapandemien - kom der 53.319 pilgrimme ind. Og selv om der er stor forskel på antallet fra for to år siden, viser et gennemsnit på over 1.000 om dagen, at der har været godt gang i en del af Caminoen i juli i år på trods af Corona. La Voz de Galicia har ingen informationer om, hvor langt pilgrimmene har gået eller hvilken nationalitet pilgrimmene har - avisen oplyser alene det samlede antal uddelte compostellaer med en tilføjelse af, at der er mange der starter i Sarria ( på Camino Frances godt 100 km før Santiago.)

Men traditionelt har juli og august været de måneder, hvor pilgrimmene primært var fra Spanien, og hvor størstedelen af pilgrimmene begyndte deres pilgrimsfærd forholdsvis tæt på Santiago.

mandag den 2. august 2021

Test- og/eller vaccinationskrav i Spanien

Det er stadig ikke ukompliceret at gå Camino i Spanien.

Der er forholdsvis mange på Caminoruterne i Spanien her primo august -  flest på Camino Frances, langt flest spaniere, flest yngre, ligesom mage kun går forholdsvis få dagsetaper før Santiago, men i går kom der over 1.100 pilgrimme ind til Santiago, langt færre end i sommeren før Covid 19, men der er altså stadig mange med rygsæk i Galicien.

Der er også danskere på Caminoen, selvom det er meget få i forhold til de 2.500 til 3.000 om året, der gik "Camino" før Covid 19. Så jo det kan lade sig gøre at tage af sted. MEN det er ikke ukompliceret. Det kræves flere steder undervcejs, at man enten er vaccineret eller kan fremvise negativ test. Det gælder bl.a. mange restauranter, overnatningssteder, samt nogle lufthavne, offentlig transpost m.m. Og i Spanien koster en test penge.

Til dem, der er i tvivl lige nu, og stiller spørgsmålet: Hvad kræver det af papirer at tage afsted ?; kan jeg desværre kun svare følgende, følg selv med på nettet. Situationen ændrer sig hele tiden.

Her en artikel, der er et par dage gammel, men hvor der meldes om nye - eller måske rettere genindførte - restriktioner: https://www.lavanguardia.com/vida/20210726/7624236/canarias-galicia-exigen-pasaporte-covid-restaurante.html

søndag den 18. juli 2021

Aktuel "Covid19-herbergsliste" til Camino Frances

Der er pilgrimme på pilgrimsruterne i Spanien - også danskere, men "Caminoerne" er væsentlig forandrede efter Covid 19 - pandemiens ankomst.

Kan man finde overnatning på Camino Frances ?, lyder et spørgsmål her i sommervarmen. Og svaret er Ja, men såvel den aktuelle Covid19 situation, som herbergslisterne ændrer sig.

I får et link til en aktuel herbergsliste på Camino Frances her:  

https://drive.google.com/file/d/1k6qqYEc-sYhgqC06kBEMRvC9YWa09d_K/view     

Med både røde (lukkede), Gule ( med forventet åbningsdag) samt grønne (allerede åbne) herberg. Men situationen ændres hele tiden, så følg selv med ! Undertegnede synes stadig, at www.gronze.com - når det gældere pilgrimsvandring i Spanien - er bedst orienteret.

Og jo, der er pilgrimme på stierne i Spanien - og de kan nu også tælles i tusinder, men i følge informationerne fra pilgrimskontoret i Santiago de Compostella, går langt de fleste pilgrimme, herunder Covid 19 - pandemien, langt kortere strækninger end før,  og der er derfor langt færre pilgrimme på stierne mere end 100 til 200 km væk fra Santiago end tidligere. I går kom der 1.244 pilgrimme ind til Santiago - altså et pænt antal, men selvom jeg ikke har nogen sikker information, vil min påstand/tese være, at langt de fleste alene har gået i Galicien, der i modsætning til det meste af Spanien, stadig er farvet grøn, altså lavt smittetryk. Det kan dog også være ændret, når I læser denne artikel.

Og danskere på Caminoen ? Her har der i sommer gået flere end jeg havde forventet. I juni blev det til 34 danskere, der bad om et compostella på pilgrimnskontoret i Santiago. Jeg har endnu ingen informationer om, hvor langt de danske pilgrimme har gået. Men af junis 14.827 ankomne pilgrimme til Katedralen i Santiago, var over 85 % spaniere eller portugisere, og under tusind havde gået over 700 km ( Saint Jean Pied de Port, Roncesvalles, Madrid, Barcelona eller endnu længere væk).



onsdag den 30. juni 2021

Ny app til pilgrimsruterne i Spanien

Den spanske pilgrimshjemmeside www.gronze.com kommer med nye tilbud til pilgrimmene, mens den spanske pilgrim, David, oplyser www.jakobsvejen.dk, at der er forældede informationer her på siden.

Den - efter min subjektive vurdering - bedste hjemmeside for pilgrimsvandring i Spanien, www.gronze.com, er her i Coronatiden blevet færdige med at udvikle en helt ny app til pilgrimsvandring i Spanien. Undertegnede er ikke nogen ørn til ny teknik, så det er derfor umuligt for mig at give nogen vurdering, men læs selv om appen og de mange kommentarer, der allerede er her:

https://www.gronze.com/foros/general/presentando-nuestra-app-gronze-maps-beta

Og så til www.jakobsvejen.dk , hvor den den spanske pilgrim, David, gør mig opmærksom på, at der under "Nyttige links" fra den 2. februar 2020 (altså lige før Coronapandemien lukkede verden ned) er et tysk link, der ikke længere fungerer. 

Jeg vedhæfter en kommentar under siden, så I er klar over, at det ikke er jeres PCer, der er noget galt med.

PS: Og så er der kommet lidt gang i pilgrimsvandringen igen. I går tirsdag kom der 715 pilgrimme ind til Santiago. Langt under de seneste års antal før Coronaen, men dog forholdsvis mange. 


lørdag den 19. juni 2021

Så ryger udendørsmasken i Spanien

 Fra lørdag, den 26. juni er det ikke længere lovpligtigt at bære udendørs mundbind i Spanien. Alt i alt skulle det betyde flere på Caminoerne, samt flere åbne herberg. Du kan læse den spanske regerings beslutning her: https://www.elcorreogallego.es/galicia/adios-a-la-mascarilla-en-exterior-a-partir-del-sabado-26-de-junio-IM8086921

onsdag den 16. juni 2021

Pave Frans på Caminoen i 2022 ?

Den galiciske lokalregering har nu officielt inviteret Paven til at besøge Katedralen i Santiago i forbindelse med det hellige år for apostlen Sankt Jakob.

I øjeblikket kommer der ca 600 pilgrimme dagligt ind til Santiago.

Det er endnu ikke sikkert, at pave Frans kommer til Santiago til næste år, men Galiciens lokale regeringschef, Alberto Nunez Felijoo, var her i søndags på officielt besøg hos paven i Rom, hvor han afleverede en officiel invitation til Paven om et besøg i Santiago i 2022. En invitation, som formelt endnu ikke er besvaret, men den slags invitationer plejer først at blive afleveret ved officielle besøg hos Paven, når svaret er kendt på forhånd som et Ja, og det ville undre, hvis der ikke er en forståelse på forhånd om, at Pave Franz kommer til Santiago.

Du kan læse Galiciens officielle inviation her: https://www.laregion.es/articulo/galicia/feijoo-expone-papa-francisco-importancia-ano-santo-galicia/202106141328591038087.html

Pave Johannes Poul II besøgte bl.a. Santiago og Monte Gozo bjerget, samt steder på Camino Frances i Asturien i august 1989 - i øvrigt samme år, hvor han var på besøg i Danmark.

Og så oplyser pilgrimskontoret i Santiago, at der pt. kommer ca 600 pilgrimme dagligt ind til Katedralen. Langt fra så mange i antal, som før Corona-pandemien, men det højeste antal siden Camino de Santiago  reelt lukkede ned i Spanien for nu over et år siden.

søndag den 6. juni 2021

Få "gamle" pilgrimme i et Coronaår

 Alder ingen hindring for en pilgrim, skrev undertegnede her på Jakobsvejen flere gange, før Coronaen satte næsten al pilgrimvandring i stå. Et spørgsmål fra en eventuelt kommende pilgrim, der frygter, at de "gamle ben" kan blive for tunge og skaderne for mange, hvis vedkommende går pilgrimsvandring efter at have passeret de 70 år, fik mig til at se på aldersfordelingen på pilgrimsstierne i Spanien under pandemien. Jeg har desværre ingen friske tal fra Frankrig, hvor "de gamle" ellers også fylder godt op på stierne.

Og mens undertegnede (72 år) stadig har en ide om at komme ud at gå her i sommer, kan jeg af statistikkerne  se, at de forholdvis få pilgrimme, der er kommet ind til Santiago under pandemien har haft en langt yngre profil end før pandemien. Samtidig er de seneste fire fem års kvindelige dominans på de spanske pilgrimsstier - i hver fald midlertidig - ophørt, idet flertallet af de færre pilgrimme på stierne har været mænd.

I 2019 kom der næsten 350.000 pilgrimme ind til Santiago og bad om et compostella (bevis for pilgrimsfærd). Over halvdelen var kvinder og over 65.000 eller en lille femtedel var over 60 år. I 2020 kom der godt 54.000 pilgrimme ind til Santiago, og "kun" ca 44 % var kvinder, og under hver tiende (8,4 %) var over 60 år.  Men her hvor pilgrimsvandring i Spanien så småt er ved at accelerere igen ser tallene fra maj i år lidt mere vante ud, om end på et langt lavere niveau end før pandemien. Der kom ialt 4.295 pilgrimme ind i maj, næsten præcist halvt af hvert køn, og 628 eller næsten 15 % var over 60 år - altså en fordeling, der - om end der er et stykke vej igen - nærmer sig tiden fra før pandemien. Det skal dog med, at over 3/4 af majs pilgrimme var spaniere eller ikke-spaniere med fast adresse (bosiddende) i Spanien, og at langt de fleste pilgrimme kun gik en forholdsvis kort distance, 100 km + , før ankomsten til Santiago.

I går kom der 498 pilgrimme ind til Katedralen, så antallet fortsætter med at stige, men går man hele vejen fra Pyrenæerne, eller med start længere væk på en af de andre ruter, er der altså stadig væk forholdvis god plads på stien. Men af statistikken ser det ud til, at  kvinderne og vi gamle  af begge køn er på vej tilbage til pilgrimsstierne efter over et års pause. 

PS:Og undertegnede begynder nu at gå lidt flere kilometer dagligt i håb om snart selv at komme afsted.

torsdag den 27. maj 2021

Så åbner Klostret i Roncesvalles snart

Real Colegiata (Klostret i Roncesvalles): Albergue de peregrinos de Roncesvalles a partir del 13 de junio el albergue abrirá sus instalaciones

Sådan ser den glædelige nyhed ud for de pilgrimme, der begynder deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port og fortsætter af Camino Frances (herhjemme kaldt Caminoen) til Santiago de Compostella. Pilgrimme, der går, skal dog stadig være opmærksom på, at der i skrivende stund stadig er krav om mundbind også udendørs i Spanien, ligesom pilgrimme skal testet eller fra 7. juni bærer Coronapas med Vaccinationsstemler for at krydse grænsen fra Frankrig til Spanien.Men nu hvor pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port er åbnet, og Real Coligiata, klostret Orregea også åbner om kort tid, begynder pilgrimsvandringen i Spanien at ligne noget vetaranpilgrimme kender.
 

søndag den 23. maj 2021

Vaccinerede får adgang til Spanien 7. juni

Tilføjelse til artiklen fra i går: Flere spanske aviser fortæller nu, at bl.a. EU-borgere med bevis på to vaccinationer (Vaccinations/Corona Pas) får adgang til Spanien uden ny test fra den 7. juni læs eventuelt artiklen her: https://www.elcorreogallego.es/primer-plano/espana-recibira-a-los-turistas-vacunados-desde-el-7-de-junio-HX7743449

PS: Der er dog intet nyt om ændringer i kravet til brug af maske udendørs

lørdag den 22. maj 2021

Caminoen er reelt genåbnet nu, men !!!!!

Antallet af pilgrimme på vej til Santiago er så småt begyndt at stige. Men der kræves både mundbind og en negativ coronatest.

I går kom der 245 pilgrimme ind til Santiago. Det højeste antal i lang tid på een dag, selvom langt de fleste "kun" har gået fra en by i Galicien. Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port er åbnet igen, og her kan de også dagligt tælle antallet af gæster til 50 eller mere. Nogle fortsætter mod Santiago, mens andre slutter efter at have gået fra Le Puy eller et andet sted i Frankrig. Så Caminoen er genåbnet. Men der er et men. (Foto fra La Voz de Galicia) 


Det er påbudt - både i Portugal, Spanien og Frankrig at bære maske; også udenfor - dog ikke hvis du er alene i naturen, som det hedder, men alle steder, hvor du møder andre - også i naturen. Du kan ikke passere grænserne uden negativ test, ligesom mange af de åbne overnatningssteder har regler for afstand, brug af faciliteter (f.eks. lukkede køkkener).  En del herberger har stadig lukket; bl.a,. klostret i Rondesvalles, der for de fleste pilgrimme er første station i Spanien efter overgangen fra Frankrig.

Her et link til ASOCIACIÓN DE MUNICIPIOS DEL CAMINO DE SANTIAGO FRANCÉS hjemmeside med foreningens åbne og lukkede herberger på den Dags Dato mest åbne pilgrimsrute, Camino Frances: https://albergueslot.appcamino.com/inicio

Dernæst er www.gronze.com stadig værd at gæste, hvis du planlægger at tage på Camino i den nærmeste fremtid. Her har de også  - i vidt omfang - tjek på åbne og lukkede herberg, ligesom de har telefonnumre på samtlige herberg, hvor du kan spørge.

Her på www.jakobsvejen.dk. er der gået "reklamer" ind med billige flybilletter til og fra Caminoen med det spanske flyselskab Iberia, men trods to vaccinationer og stor lyst, kan undertegnede pt. godt styre sig. Der er stadig mange restriktioner, advarsler, samt lukkede herberger på diverse pilgrimsruter. Så jeg venter indtil videre. 




fredag den 7. maj 2021

Hvornår åbner Camino Portugues ?

Hvordan er der på de portugiske camino'er ?, lyder et spørgsmål her til Jakobsvejen. Er det muligt at gå nu. Og svaret er lidt svævende  - både og - men mest nej !

Først lidt facts: I april ankom der 17 pilgrimme fra Oporto i Nordportugal af de ialt 977 pilgrimme, der meldte sig i Katedralens pilgrimskontor i Santiago efter deres pilgrimsvandring. Langt de fleste af de 977 pilgrimme (knapt 80 % ) havde "kun" gået pilgrimsvandring i selve Galicien. Og det aktuelle pilgrimsmønster ser ikke meget anderledes ud.

Men statistikken viser altså, at det er muligt at gå fra Oporto. Man skal dog regne med, at mange herberger vil være lukkede. Og det har IKKE været muligt for mig, at finde en - bare nogenlunde - aktuel herbergsliste for pilgrimsruterne op gennem Portugal mod Santiago. Hvis man vil gå fra Portugal mod Santiago er eneste reelle mulighed selv at e-maile/telefonere til diverse overnatningssteder på forhånd for at sikre sig en seng.

Men flere af de mere kendte herberger undervejs melder selv, at de er lukkede. Her et tilfældigt udpluk af herberger, der selv melder "LUKKET indtil videre" fra diverse kilder:  Albergue de peregrinos Casa da Recoleta; Albergue de peregrinos de Ponte de Lima;  Albergue de peregrinos de Rubiães;  Albergue de peregrinos de Tui. Og disse eksempler er alene hentet på den sidste del af centralruten: Porto - Santiago. På Kystruten - ligeledes fra Porto er der også en del meldinger om lukkede herberg. Dertil kommer diverse restriktioner på grund af Corona som ændres efter smittetal:  I det danske udenrigsministeriums rejsevejledning under Portugal står der i skrivende stund følgende: Vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele landet. Risiciene er så alvorlige, at du bør have særlige grunde til at besøge området/landet. Vigtige forretningsrejser og presserende familiebegivenheder kan få rejsende til at vurdere, at et besøg er nødvendigt.

Men trods det er der altså nogen (i øvrigt ikke-danske) pilgrimme, der går i Portugal netop nu. Og to af disse pilgrimme skulle i dag befinde sig på Caminho Nascente, der går fra Centralruten mod Fatima, hvorfra det i øvrigt er muligt at komme tilbage til Centralruten. De to pilgrimme har lavet/laver daglige opdateringer af deres pilgrimsfærd på nettet, som kan læses her:  https://www.caminodesantiago.me/community/threads/caminho-nascente-from-tavira-spring-2021.69855/

De er begyndt deres pilgrimsfærd for over en uge siden i Tavira på  Algarvekysten, og de befinder sig altså pt. mellem Lissabon og Coimbra ved Portugals største/mest besøgte valfartsmål i Fatima.


 

mandag den 3. maj 2021

Frankrigs største pilgrumrute åbner langsomt

Her den 3. maj kl. 7.00 var der igen efter måneders pause pilgrimsmesse  med velsignelse af Jakobspilgrimme på vej mod Santiago i Katedralen i Le Puy en Velay.  

I dag kunne man på Katedralens hjemmeside: https://www.cathedraledupuy.org/pelerins-de-saint-jacques/informations-pratiques-1/la-benediction-des-pelerins-et-la-creanciale    Læse følgende:

                La bénédiction des pèlerins et la credencial

                                                   Messe et bénédiction

 A PARTIR DU 3 MAI 2021

 Dans la Cathédrale,

la Messe des pèlerins

est célébrée :

à 7h, tous les jours

 suivie de la bénédiction

des pèlerins et de la remise de la credencial

Undertegnede ved selvfølgelig godt, at lang de fleste pilgrimme, der går fra Le Puy kun går til klostret i Conques (hvor dagen i iøvrigt også blev fejret, herom om lidt). Men trods det er meddelelserne fra franske pilgrimme temmelig klar. Frankrig er ved at åbne pilgrimsstierne. Her en del af de åbninger undertegnede har fået meddelelse om.:

LE REFUGE PELERINS DE ST PALAIS :ouverture 16 MAI

-REFUGE RUE GOSSE à BAYONNE : OUVERTURE 16 MAI

-ACCUEIL CATHEDRALE DE BAYONNE : OUVERTURE EN MAI
-REFUGE DE MAULEON_LICHARRE : ouverture en MAI même temps que la restauration en ville.}
-ACCUEIL DE ST JEAN PIED DE PORT : OUVERTURE 17MAI
NOUVEAU à ST JEAN DE LUZ Refuge Ste Elisabeth - 5 Rue St Jacques
OUVERTURE16MAI

Teknisk set begynder herberger, pilgrimskontorer og klostre i Frankrig nu igen at åbne for pilgrimme. Men undertegnede har INGEN OVERSIGT, som viser hvilke herberger, der er åbne, og hvilke der stadig er lukkede. Det ligger dog fast, at der igen er pilgrimsmesser i le Puy, og at der igen er vis aktivtet i Conques, ligesom ovenstående meddelelse fra pilgrimmehjemmesiden http://www.aucoeurduchemin.org viser, at flere pilgrimsfaciliteter åbner langsomt op.

I det store kloster i Conques bliver der igen


holdt pilgrimsmesser/gudstjenester, og på den engelskesprogede pilgrimshjemmeside,

https://www.caminodesantiago.me/community/threads/the-house-of-the-rising-sun-in-conques.69323/

kan en pilgrim ovenikøbet oplyse, at der igen bliver spillet The House of The Rissing sun eller  Le Pénitencier, som den hedder på fransk. Her over et foto, samt et link til de få sekunder, der er optaget og lagt ud med en meddelelse om, at meget få pilgrimme var til stede. Og vil du gerne høre hele orgelgengivelsen fra en tidligere lejlighed, kan du finde den her:   https://www.youtube.com/watch?v=gOnaQG4cS_4