torsdag den 22. april 2021

Hvornår åbner Caminoen ????????????????

Optimismen stiger på flere pilgrimshjemmesider. Men endnu er der ikke sikre meldinger om, hvornår det igen er muligt at gå en længere tur på Sydeuropas pilgrimsstier.

Flere læsere af www.jakobsvejen.dk vil som undertegnede gerne snart ud at gå igen, så spørgsmålet pt. lyder i flere forskellige udgaver: Hvornår bliver det muligt ? Og det ser ud til, at det især er Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago de Compostella (herhjemme kaldt Caminoen), som flere gerne vil gå.

Der findes ingen endelige svar i skrivende stund. Men jeg kan fortælle lidt  om , hvad jeg selv læser af meldinger. I Frankrig taler regeringens talsmand, Gabriel Attal, om genåbning medio maj. Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port er lukket indtil videre, og der er endnu ikke sat dato på en åbning. Men meldingen fra Gabriel Attal har fået pilgrimme på  franske og tyske pilgrims hjemmesider til at skrive, at de håber på at kunne gå allerede omkring Kristi Himmelfart. Men om det er muligt ????

I Spanien kan du følge med på de aktuelle nedlukninger langs Camino Frances på følgende hjemmeside: https://www.amcsantiago.com/restricciones-covid-camino-de-santiago/?fbclid=IwAR299yXfKO6rKzArs4dSY1LCllPToBKM8xYO6T0CWum_cSA1_uizYKiPtv0 

Her et billede fra hjemmesiden:


Og i spanske  - bl.a. galiciske - aviser kan man læse optimistiske artikler om -måske - snarlig genoplukning, men intet præcist. 

Så indtil videre er mit råd fortsat, som nogle franskmænd siger det: patience.

Der går dog pilgrimme på Camino Frances - også i disse dage. Men det er få, stort set kun spaniere eller udlændinge, der bor i Spanien. Og  langt de fleste går kun i selve Galicien. I går onsdag, kom der således 19 pilgrimme ind til katedralen (pilgrimskontoret).


2 kommentarer:

  1. Vet du hvordan det er på de Portugisiske caminoene ?

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet