Det samlede antal pilgrimme, der kom ind til Katedralen i Santiago de Compostella, i 2021 blev ca 20.000 højere end tidligere offentliggjort her på www.jakobsvejen.dk . I følge den - formentlig - endelige opgørelse gik 178.912 pilgrimme til Santiago i fjor. Det er et godt stykke over halvdelen af de 347.578, der gik det seneste år før Coronapandemien; men mange gange flere end de 54.144 der gik til Santiago i fjor.
Antallet af danske pilgrimme blev i 2021 på 837 mod 2.610 i 2019, men næsten 7 gange flere end i fjor, hvor der "kun" kom 122 danske pilgrimme ind til Santiago.
Som tidligere omtalt er langt den største del af Santiagopilgrimmene her under pandemien spaniere, nemlig 122.127, hvilket viser, at 56.785 var ikke-spaniere, her af langt de fleste fra EU. Italien og Tyskland ligger antalsmæssigt i top, mens der har været langt færre pilgrimme end tidligere fra lande som USA og Sydkorea, der før pandemien fyldte meget på pilgrimsstierne.
Og langt de fleste af pilgrimmene har gået langt "kortere caminoerne/ færre antal kilometer" end før pandemien. 8.149 er begyndt i Saint Jean Pied de Port; 3.081 i Roncesvalles, mens 84.070 er begyndt i Sarria, Ferrol, Tui eller Lugo - altså kun ca 100 km før Santiago.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar