mandag den 21. februar 2022

Fra Finisterre til Jerusalem - et år som pilgrim

29 årige Carlotta fra Granada begyndte ved årsskiftet på sit livs "fysiske og åndelige rejse" fra Verdens Ende / Finisterre i Spanien til Jerusalem.

Journalist og pilgrimsventeran, Anton Pombo,  www.gronze.com ,   har lavet et interview med Carlotta om motivet for denne flere tusind kilometer pilgrimstur. Carlotta lægger ikke skjul på, at hun har et kristen motiv for sin vandring, der går fra Omega til Alpha - altså den modsatte vej af billedet/symbolet for Jesus i Det nye Testamente. Undervejs er det planen at lave en "sviptur" ned gennem Italien til Rom og over Assisi tilbage mod nord og ned gennem Balkanlandene og Grækkenland.

Carlotte har valgt at gå 6 dage af gangen, holde en dag fri, og så gå igen. Det er for at holde til at være pilgrim det hele år, som hun mener, turen tager. Hun er pt. (efter ca 1.000 km) tæt på grænsen mellem Spanien og Frankrig af Camino del Norte, der er valgt i stedet for Camino Frances for at undgå de snedækkede bjerge i Nordspanien. Er du interesseret kan du følge Carlotta på hendes blog/hjemmeside her:  https://proyectofinisterrejerusalen.blogspot.com/  Og vil du læse interviewet med hende (på spansk, der kan googleoversættes), kan det ses her: https://www.gronze.com/noticias/carlota-fisterra-jerusalen-pasando-por-santiago-y-roma-24744

Ingen kommentarer:

Send en kommentar