Her på www.jakobsvejen.dk prøver jeg så vidt det er muligt ikke at reklamere for en hel masse. Det er en nonprofit-hjemmeside til forhåbentlig hjælp for planlægning af en pilgrimsvandring. Men det sker ind imellem, at jeg fremhæver et firma for en særlig tjeneste.
Jeg overvejer pt. at tage en meget tidlig forårstur af Den portugisiske Kystrute (Camino Portugués de la Costa)og er derfor i gang med ressource, herunder at se hvilke flyselskaber, der eventuelt kan bringe mig til Porto. Da jeg forinden havde undersøgt diverse regler for covid-test, masker m.m. slog det mig, at de regler, som jeg havde fundet frem til, ikke rigtigt stemte overens med de informationer, der stod på nogle af flyselskabernes hjemmesider. Jeg gik ind og googlede, og kunne så konstatere, at når det gjaldt informationer om Spanien og Portugal, var informationerne hos rejseselskabets Spies ikke bare bedst opdaterede, men også i et nemt og forståeligt sprog - og ovenikøbet på dansk. Tak til Spies for god information og her et link til jer, der lige vil se en samlet covid19- restriktionsoversigt, inden I beslutter en eventuel caminovandring. https://www.spies.dk/rejser/tryg-rejse/rejseinfo
Takk for denne informasjoen - jeg skal til Italia på via francigena
SvarSlet