Den 1. april har i over ti år, men med to års undtagelse under Coronapandemien, været startsskudet til "pilgrims-myldretid" over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port til klostret i Ronesvalles via Col Lepoeder ( 1430 meter). Og med de mange forhåndsreserveringer for april og maj, der i øjeblikket vælter ind til herberget ved Col Orisson i ca 800 meters højde, tyder meget på (ligesom forespørgsler her til Jakobsvejen.dk), at interessen for at gå pilgrimsvandring af Camino Frances fra Frankrig til Santiago stadig er mere end intakt på trods af Coronapandemi og krig i Ukraine.
Og inden jeg kommer til mit store MEN; vil jeg lige vise et foto fra en forårstur, en tidlig morgen, hvor jeg gik over Napoleonsruten i strålende bjergvejr:
For der et MEN: Vejret. Napoleonsruten har de seneste små ti år været lukket hver vinter fra 1. november til 1. april, således at forstå, at det kan give bøder at passerer 1.200 meters højde, og at eventuelle pilgrimme, der - på trods af alle advarsler - alligevel går over, selv skal betale for redningsaktioner, hvis de får brug for hjælp på toppen. Hvilket sker hvert eneste år - nogle gange med dødelig udgang.
Og så tilbage til den 1. april i år: Lige nu siger vejrudsigten for Route Napoleon: Kraftig regn og mere end kraftig blæst: 21 mm regn og vindstød op til mellem 75 og 100 km i timen på den formelle "åbningsdag", den 1. april. Det ser først ud til rigtigt at lette omkring den 4. april. men vejret i bjergene er svære at forudsige. Og her en selvoplevet skrækhistorie:
I 2014 gik undertegnede fra Le Puy i Frankrig og videre over Pyrenæerne af Napoleonsruten og ind i Spanien i maj, hvor vejret burde være helt ok. Jeg gik på pilgrimskontoret inden vejen gik op og fik at vide, at det nok gik an; men lidt blæst kom der nok. Jeg tog de første 500 højdemeter til et overnatningssted i Honto samme eftermiddag, hvor jeg ankom til Saint Jean Pied de Port - og efter min egen opfattelse var i superform med ca 750 km bag mig. Næste morgen blæste det en del, da jeg gik ud, og på grund af min gode grundform overhalede jeg hurtigt de mange pilgrimme, der sov i Orisson ca 2 km (300 højdemeter længere oppe i 800 meters højde). Det småregnede og blæste kraftigere og kraftigere nu længere op af bjergene vi kom, og jeg forsøgte at forklare en gruppe amerikanske pilgrimme, som jeg passerede, at det måske var en ide at tage de store regnslag af - på trods af regnen - fordi de kunne virke som faldskærme/luftballoner i den mere end kraftige blæst, hvor det var svært at stå fast. Men de yngre mennesker troede ikke rigtig på mig. Og så skete det pludseligt: En yngre amerikansk kvindelig pilgrim blæste bogstaveligt ud over bjergkanten, blev hængende i brøkdele af sekunder i luften, blæste ind igen og smidt kraftigt op af en bjergside. Hun slap med et brækket krageben, men slut på Caminoen, før den rigtig var begyndt. Jeg fortsatte selv over bjerget, men følte ikke, at det var nemt at gå i blæsten, og det var en lettelse, da jeg var kommet over på den anden side og nærmede mig klostret i Roncesvalles
Derfor følgende råd til jer, der skal af sted nu: Turen over Napoleonsruten er smuk og mere end værd at gå. Men er vejret ikke til det, er alternativruten over Valcarlos altså slet ikke dårlig. Det er et rigtigt godt alternativ. Det er muligt at gå på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port og høre om vejret, før turen går opad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar