Den 23. februar til 8. marts (med begyndelse dagen før krigen i Ukraine) tog undertegnede på Camino Portugues da Costa med et sving rundt om Variante Espiritual. Her en meget kort gennemgang af turen, hvor det i starten var rent foråsvejr med op til 17-18 grader, men hvor vejret i uge to var koldere med byger.
Først lidt om selve pilgrimsruten, som jeg har gået en gang før i 2019. Camino da Costa snor sig fra Porto lags kysten til den galiciske "storby" Vigo, hvor den går ind i landet til Centralruten ved Redondela for igen at gå ud mod Ulla-floden udmunding ved Pontevedra for igen at ramme Centralruten ved Padron, hvor der kun er 25-26 km til Santiago.
Det er en rute direkte langs kysten, lidt ind i landet gennem små landsbyer og mindre skove. Ruten er smuk og varieret, men - ikke mindst de sidste etapar i Portugal går kilometer efter kilometer gennem små landsbyer med brostensbelægning, hvilket er et mere end hårdt underlag for undertegnede, som kan mærkes i knæ og fødder. Jeg ved ikke, om yngre har det på samme måde, men min medpilgrim, der er på min egen alder, klagede også lidt over underlaget omend ikke så meget som undertegnede.
Covid 19: Vi havde hjemmefra udfyldt en del papirer, der skulle vises/bruges ved indgangen til Portugal og senere ved grænseovergangen til Spanien. Ingen så noget af det. Kun på første overnatningssted blev vi bedt om at vise vaccinationsattest. Brug af masker - også udendørs - var ret almindeligt. Indendørs var det påbudt, når man ikke sad ved et bord på bar eller restaurant.
Her overnatningsliste med priser, rejserute med priser, samt få kommentarer:
Onsdag, den 23. februar afgang tidlig morgen København - Porto via mellemlanding i Amsterdam med KLM. Pris pr. billet 1.111 kr. købt få dage før afgang. Flyet landede allerede ved 11-tiden lokal tid. Vi (min medpilgrim og jeg) har været i Porto flere gange før, så vi valgte at tage direkte fra Lufthavnen (der ligger nord for byen) til kysten til Povoa de Varzím, hvor vi gik de første 6-7 kilometer med afmærkning langs kysten til Agucadoura Guest House, hvor vi blev modtaget venligt af Pedro. Og i øvrigt for første og eneste gang blev bedt om at vise Coronapas.To mands værelse med eget badeværelse i næsten tomt hus (kun en anden) til 15 Euro pr. næse. Adgang til lille køkken.
Torsdag, den 24. februar: Agucadoura - Antas Guesthouse ca 23 km (Herberget i Castelo do Neiva åbnede først 1. marts) Vi var helt alene i Anvas Guesthouse, hvor Rafael tog imod. 39 Euro for et dobbeltværelse med eget badeværelse og adgang til et fællesrum med mulighed for at lave te.
Fredag, den 25. februar: Antas til Carreco (Albergue Casa do Sardão), der er et af de gode private herberger på kystruten. Det ejes af mor Mina og søn Hugo, der meget hjerteligt tager imod pilgrimme. Vi blev langt flere pilgrimme end både vi og værterne havde forventet. Men da vi kom først, fik vi dobbeltværelset med delt badeværelse med en anden til 26 Euro for to. Det er muligt at bo billigt i telt i haven og få del i fællesfaciliteter (lille køkken , fjernsynsrum m.m.
(Solnedgang med udsigt over havet fra Minas og Hugos herberg)
Lørdag, den 26 februar: Carreco via Caminha/Mino floden og bådtaxa til Oia (knapt 35 km, der blev vores absolut længste etape) Turen over fjorden/grænsefloden til Spanien foregik hurtigt og effektivt med Marco i bådtaxa, som kan bestilles ved ankomsten i kiosken/cafeen ved færgelejet i Caminha. Færgen er meget tit ude af drift, hvilket også var tilfældet denne gang. Pris for overfarten 5 euro pr. person ved to eller flere pilgrimme, er man alene en pilgrim, koster det 10 euro. Overnattede på Hotel Reina i Oia, hvor undertegnede tidligere har boet hos det sødeste ældre ægtepar, der tog sig meget hjerteligt af pilgrimme. Nu er der ny ejer og høj pris (60 Euro for et dobbeltværelse), meget uvenlig modtagelse med besked om, at morgenmaden først kunne indtages efter 9.00, og at man skulle betale for den, uanset om man spiste med eller ej. Efter 35 km var vi lidt for trætte til at gå videre, men besøget her, var afgjort den eneste dårlige overnatningsoplevelse på turen. Alle andre steder blev vi godt modtaget.
(Marco - med den ikke brugte grænsefærge i baggrunden - gør klar til sejlturen mellem Portugal og Spanien. Turen tager kun nogle få minutter, og der var ikke et øje (Covid19-kontrol) på den anden side. Vi gik i land i en helt tom havn og fortsatte straks mod A Guarda)
Søndag, den 27. februar: Oia - Ramallosa ( ca 22½ km) med søndagsmesse undervejs i Baiona. overnattede i det tidligere kloster, Albergue-Hospedería Pazo Pías til 30 euro for et dobbeltværelse med bad og toilet på gangen udenfor. Kun en anden pilgrim på samme gang. Køkken og andre fællesfaciliteter var lukket med begrundelsen Coronapandemi.
(Stien er meget afvekslende med små bebyggelser, små skove (lunde) og med udsigt over havet på venstre hånd langt det meste af tiden)
Mandag, den 28. februar: A Ramallosa - Vigo (por litoral/ langs kysten, der er to parallelruter) knapt 21 km. Det meste af ruten foregår gennem "storbyen" Vigo. Overnattede på Pensión Residencia Buenos Aires lidt uden for middelalderbyen, hvor der var lagt op til Carnevalsfester trods Coronapandemien. Dobbeltværelse til 35 euro med eget badeværelse.
Tirsdag, den 1. marts: Vigo - Redondela (16 km) Brugte en del tid om morgenen i Vigo på Renfe (DSB i Spanien)-stationen for at købe togbilletter Santiago - Madrid til hjemturen, men blev afvist. (herom mere lidt senere). Overnattede på dobbeltværelse i Redondela på Albergue A Casa da Herbaed delt badeværelse til 45 euro, lidt dyrt, men mange fællesfaciliteter, som køkken med god spiseplads.
Askeonsdag, den 2. marts Redondela - Pontevedra (knapt 20 km). Købte undervejs - lidt før byen togbilletter til hjemturen hos Renfe ved togstationen. Herom lidt samlet senere. Overnattede på dobbeltværelse i Pension Cruceiro midt i middelalderbyen til 40 euro for dobbeltværelse med eget badeværelse. (Der er pilgrimsmesse i "Pelegrina/Pilgrimsinde"-kirken hver aften. denne aften med askekorsvelsignelse)
Torsdag, den 3. marts afgang til Variante Espirituel; Pontevedra - Armentaira (21½ km af afmærket meget snoet vej/kan gøres kortere inden turen over "bjergene". Smuk tur. Overnattede i klostret hos Cistersienserinderne, hvor gæstenonne, Paula, tager imod. Mulighed for at deltage i tidebønner og messe. Pris for dobbeltværelse 60 Euro (lidt pebret). Man kan overnatte i pilgrimsherberget til en væsentlig lavere pris, der ligger lidt fra klostret, og deltage i vesper og messe, hvilket tre yngre pilgrimme fra henholdsvis Spanien, Portugal og Mexico gjorde.
(Stien mod Ullaflodens udmunding i Vilanova følger stort set hele tiden skiftende vandløb)
Fredag, den 4. marts Armenteira - Vilanova de Arousa ( små 25 km) langs bække, åer, vandfald og floder. Meget smuk tur. Overnattede i Albergue A Salazon til 36 Euro for dobbeltværelse med eget bad. Og udmærket køkken og opholdsstue. Vi var eneste pilgrimme. Og så kom overraskelsen - ingen båd af Ullafloden mod Padron. Jeg havde ringet til både turistkontor og bådejer inden køb af flybillet og afrejse fra København og blevet informeret om, at båden begyndte at sejle 1. marts. Nu var der absolut ingen hjælp at hente på turistkontoret i byen, der bare opgav en masse telefonnumre på eventuele bådejere, der ikke svarede, men gjorde ellers intet. Og så talte de på turistkontoret pludselig kun spansk meget hurtigt og afvisende. Vores - iøvrigt meget imødekommende herbergsvært i Albergue A Salazon - brugte lang tid på at hjælpe os, inden han måtte fortælle, at bådene først begyndte at sejle senere.
Lørdag, den 5. marts Villa de Arausa - Teo (51,4 km med snyd). Pilgrimstien fra Vilanona de Arousa til Padron er på 36,7 km, hvoraf det var vores plan at tage de ca 34 km med båden og gå derfra. Der var denne lørdag ingen transport fra Vilanova de Arousa til Vilagarcia de Aurosa (5-6 km), hvorfra man kunne komme med tog til Padron. (Stien langs kysten er afmærket hele vejen) Der gik flere tog, og de kostede kun 2 euro pr. styk for personer med "spansk togpensionistkort", hvilket vi gjorde brug af. Fra togstationen i Padron via katedralen i Padron er der ca 12-13 km til Teo, så rent gåmæssigt ikke nogen lang dag, men lidt besværlig dag alligevel på grund af den mangende bådtur. Og sejlturen ind af Ulla-floden, som jeg har prøvet før, er - undskyld superlativet - fantastisk, hvilket min medpilgrim desværre gik glip af. Nu forlyder det, at båden begynder at sejle 1. april eller måske først 8. april. Tjek selv, men regn ikke med megen hjælp på turistkontoret. Prøv hellere det private herberg, Albergue A Salazon telefon: +34 606 36 55 61, som i øvrigt varmt kan anbefales. I Teo overnattede vi på det kommunale herberg under ledelse af Sylvia, der tager sig pænt af sine pilgrimme. 8 Euro pr. seng i sovesal inklusive engangs-papirlagen/hovedpudebetræk. Køkkenet i herberget kan sagtens bruges, men der mangler lidt (meget) køkkenservice. Vi lavede, som de øvrige 6 pilgrimme, selv mad i herberget.
( I Padron kan man i Katedralen stadig se den sten (fortøjningspæl), som båden med Sankt Jakobs lig - i følge overleveringen - skulle være fortøjret til, da han efter sin død i Jerusalem blev fragtet til Galiciens kyst og sejlet op af Ullafloden)
Søndag, den 6. marts: Teo - Santiago de Compostella (ca 15 km af officiel afmærket vej). Vi gik tidligt, fik morgenkaffe i Santiago, gik til søndagspilgrimsmesse kl. 12.00 og flyttede for første gang på hotel, da vores lille pension havde vinterlukket. Vi overnattede to nætter på Hotel Universal på 6. sal til 36 Euro pr. nat for dobbeltværelse uden morgenmad, da vi har "vores egne små steder" i byen. Hotellet ligger på Praza Galicia lige uden for middelalderbyen i retning mod både banegård og lufthavnsbus. Hotel med døgnbemanding, professionel og helt ok service.
Tirsdag, den 8 marts: Santiago de Compostella - København, først med tog kl. 5,38, ankomst Madrid 8,40. og videre med fly 11,40. Pris pr. togbillet 35,25 Euro. Hvilket er særlig pensionistpris. som man kun kan få, hvis man har passeret de 60 år, hvilket en del af læserne her på www.jakobsvejen.dk har. Man skal dog købe et særligt pensionistårskort til Renfe til 6 euro. Hvilket - efter mine subjektive oplevelser - personalet hos Renfe ikke er meget for. (Jeg tvivler på, at indfødte spaniere havde fået samme dårlige betjening) Vi fik afslag, de havde ikke tid nu. På stationen i storbyen Vigo ville de slet ikke betjene os. Vi kunne komme igen senere på dagen, hvorefter de måske ville se på sagen. I Pontevedra måtte vi insistere (Det kan ikke betale sig, sagde personalet; Jo det kan). De 6 euro er tjent ind og giver overskud alene på billetten Santiago-Madrid Lufthavn Det koster normalt 55,80 for en enkeltbillet for en person Santiago- Madrid uden kort - altså en besparelse på 12,55 Euro allerede på første billet incl. køb af års-pensionistkort med retten til at købe billige billetter i Spanien hele det næste år, hvis man skulle få lyst til en Caminotur mere. Så tro ikke på Renfe, når de siger noget andet. Altså har du passeret de 60 år og vil køre med tog i Spanien, har du som EU borger ret til et rabatkort til 6 euro. Og så til flyvebilletterne. Hjem med Iberia til 478 kr. pr. person.
Øvrige udgifter: Vi spise mest ude, men udnyttede 3 gange undervejs køkkenfaciliteter til hovedmåltid og flere gange til lidt aftensmad, the eller andet. Gennemsnitspris for 13 døgn lige knapt 40 euro pr. næse incl.overnatning, men uden rejse til og fra, som er beskrevet ovenfor. Ialt knapt 5.800 kr. pr. person - i eget dobbeltværelse 12 nætter ud af 13 - for hele turen inklusive al transport.
takk for deling -gode minner for meg og min sønn Vi var der i 2018
SvarSlet