Alle pilgrimme, der går Camino Frances og passerer Jernkorset/Cruz de Ferro i 1500 meters højde. På toppen af bjergene efter Leon passerer man Manjarin og Tomas herberg få hundrede meter efter Jernkorset. Her har Tomas haft sit utraditionelle herberg i snart 30 år, men måske er det slut nu. Herberget er lukket, fordi Tomas har været alvorlig syg. Det forlyder på nettet, at han er blevet opereret og i bedring, men at det pt. ikke er sandsynligt, at han genåbner sit farverige pilgrimssted.
Jeg besøgte Tomas første gang i 1997 på en dag, hvor tågen på toppen af bjergene gjorde det meget svært at orientere sig i - og omkring Jernkorset, og hvor det var nødvendigt at gå af asfaltvejen, banke fødderne i asfalten for at være sikker på at være på rette vej. Det var nærmest umuligt at se noget som helst andet end tåge. Pludselig lød der klokkeklang et stykke væk. Det viste sig at være Tomas, der ringede med klokkerne for at fortælle pilgrimmene, hvad vej de skulle gå i tågen.
Kort tid efter sad jeg i hans - den gang nyetablerede - miniherberg og spiste appelsiner. Tomas forklarede, at der her i Manjarin - som stedet hedder - i middelalderen boede nogle få munke, der i dårligt vejr ringede med klokkerne for at hjælpe pilgrimme på vej.
Gennem årerne har Tomas udvidet stedet, så det i dag står farverigt og fortæller pilgrimmene en lang historie om pilgrimsvandring mod Santiago. Det er ikke min fornemmelse, at ret mange pilgrimme gør brug af Tomas gæstfrihed med overnatning, men at mange pilgrimme gennem årerne har kigget ind og hilst på Tomas, der fik ideen til stedet, da han selv for over 30 år siden gik Santiago de Compostela og passerede Jernkorset i usigtbar vejr.
Her under et forholdsvis nyt foto fra Manjarin, hvor klokkerne - indtil videre i hverfald - står stille, når tågen lægger sig over stedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar