Spanien - har som ventet - ophævet maskepåbudet indendør fra i dag. Dermed er så godt som alle restriktioner på grund af Covid19 pandemien ophævet.
Ja, så blev det dagen, hvor pilgrimme kan gå uden maske på Caminoen. Og det kommer ikke som nogen overraskelse. Spanien har - i følge flere medier bl.a. det franske telegrambureau AFP - verdens højeste vaccinationsrate, idet over 92 procent af alle over 12 år er vaccineret. Men Spanien - der var et af de første europæiske lande, der får alvor blev ramt af Covid19 pandemien - har også et af de højeste corona-dødstal i forhold til indbyggerantal, i alt er der registreret næsten 103.000 dødsfald grundet Corona i Spanien.
Pilgrimme, der i disse dage er på vej til Caminoen, skal dog være opmærksom på, at en del kommunale herberg endnu ikke er genåbnet efter Coronapandemien, og at en del herberg - både private, donativo og ikke mindst de kommunale - har haft køkkenet lukket efter genåbningen. Spørgsmålet er nu, om køknerne vil forblive lukkede. Det forlyder nemlig, at der i nogle byer er et (politisk)pres fra de lokale restauranter med krav om lukkede køkkener. Da undertegnede gik Camino Frances i efteråret (sepember-oktober) 2021 og Camino Portugues fra Porto til Santiago i marts-april i år, var udenomsfaciliteterne på diverese herberg, herunder ikke mindst køkken-muligheden, langt fra som før Coronaen. Meget var lukket, nogle steder stod der kun en mikrobølgeovn og igen andre steder var der ingen gryder, pander eller anden køkkenservice.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar