fredag den 1. april 2022

Jakobsvejen.dk får desværre meget spam

Kære læsere af jakobsvejen.dk.

Jeg oplever desværre, at jeg flere gange om dagen skal fjerne "underlige kommentarer" fra jakobsvejen.dk. Kommentarer, der intet har med pilgrimsvandring at gøre, men som er "reklame" for spil, guruer m.m. Alle på fremmedsprog med "kinesiskelignende tegn eller lignende" , engelsk eller andre sprog, enkelte i google-oversættelse på dansk.. 

Jeg er efterhånden en gammel mand og langt fra nogen ørn til web-design, redigering her på siden eller noget lignende. Da det er besværligt for mig flere gange i døgnet at skulle fjerne denne spam fra siden, ser jeg mig desværre nødsaget til - i hvert fald midlertidig - at lukke for anonyme kommentarer. Det betyder desværre, at I skal sende mig en mail med en kommentar, som jeg så selvfølgelig lægger på så snart, jeg kan, hvis I ønsker at kommentere, rette, komme med gode ideer eller andet til artikler her på siden. I kan finde mailadressen under Om bloggen/kontakt øverst her på siden.

Jeg kan af trafikken se, at www.jakobsvejen.dk efter meget få læsere i Coronatiden igen er oppe på flere hundrede besøg om dagen - ca 10.000 besøg den seneste måned -, hvilket fortæller at interessen for pilgrimsvandring her i Danmark igen er stigende. Derfor fortsætter jeg - i hvert fald - lidt endnu med at dele min egen pilgrimsresearch med, dem der kan bruge informationerne her på siden.

Pax et Bonum

Poul Erik


Ingen kommentarer:

Send en kommentar