søndag den 3. april 2022

Messer/Gudstjenester på Caminoen

Det daglige antal pilgrimme, der kommer ind til Santiago har man de seneste par uger skulle tælle  i hundredevis, og her den første weekend i april er de begyndt at få travlt på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port, hvor antallet af pilgrimme er steget kraftigt de seneste dage, selvom vejret ikke er det bedste at vandre i. Så på trods af krig i europa og Covid 19 pandemi ser det ud til, at "Caminoen" er tilbage.

Også her på www.jakobsvejen.dk mærkes en stigende interesse for pilgrimsvandring i primært Spanien/Portugal (fra Porto). Kan jeg købe pilgrimspas hos dig ? Er der mulighed for at gå til messe undervejs ? o.s.v.  Jeg iler med linket til en spansk hjemmeside, hvor kirkerne langs Caminoerne har mulighed for at sætte deres messetider ind.

Og her er der ikke meget nyt fra før pandemien satte en midlertidig stopper for pilgrimsvandring i Spanien. Det er nemmere at komme i kirke på Camino Frances, sidste del af Camino Portugues, samt på de første etaper og sidste etaper af Via de la Plata/Camino Sanabres end på Camino del Norte og Camino Primotivo.

Her linket: https://www.google.com/maps/d/viewer?msa=0&ll=41.25002388369446%2C-4.592285000000016&spn=9.453676%2C14.128418&mid=1Ri9eQL2rE26aoP3mQkZYbHWzBC4&z=6


Ingen kommentarer:

Send en kommentar