Går vi ad middelalderens Camino ?

De - nu 2000 årige - romerske landeveje var stort set identisk med middelalderens pilgrimsruter. 

Romerrigets udbredelse og dets infrastruktur med post- og soldaterveje rundt i hele Det romerske Rige omkring Kristi fødsel (år 0) var afgørende - først for kristendommens udbredelse (bl.a. apostlen Paulus brugte dem) og senere i middelalderen - for pilgrimsvandringens store succes. Pilgrimmene fulgte stort set de gamle romerveje, når de gik til Rom og Santiago, der var de helt store pilgrimsmål fra 800 - 900 tallet til den franske revolution. Det var de samme romerveje, som de muslimske erobere, først mauerne og senere osmanerne(tyrkerne) brugte til at forvandle kristne områder til muslimsk kerneland. 

Så når et spørgsmål til undertegnede ofte lyder: Er det samme vej vi pilgrimme går i dag til Santiago, som de gik i middelalderen ? er svaret: Stort set Ja og dog. De gamle romerske veje eksisterer langt fra alle steder i dag, idet de er lavet om til N-veje, motorveje eller andet.  Den nordspanske N-vej 120 følger i stort omfang en gammel romersk landevej, og her har pilgrimmene formentlig gået. Mens Via de la Plata ikke på samme måde er lavet til "køreveje", og pilgrimme der går fra Sevilla - der i større udstrækning end de øvrige pilgrimsveje - følger direkte "de samme fodspor", som først romerske soldater og "postbude", dernæst de fremrykkende mauerske erobere/besættere af Den iberiske Halvø, brugte, for så i dag at være pilgrimvej mod Santiago. Via de la Plata  fortsætter/fortsatte i Romertiden efter Astorga mod Leon og videre mod Oviedo, den nuværende Camino San Salvador. 

Her en hjemmeside:  https://www.omnesviae.org/ der viser de romerske landeveje, og dermed også, hvor tæt de ligger  opad de næværende pilgrimsruter i den del af Middelhavsområdet, der forblev kristent efter den muslimske storhedsperiode, ligesom vores del af Europa (store dele af Tyskland, Norden og Østeuropa), der ikke var en del af Romerriget ikke havde nogen romerveje. Europa opstod først omkring år 800, som en slags "kristent bolværk" med Karl den Store i spidsen (Det tysk-romerske Kejserrige) mod de muslimske hære/riger, der med stort held besatte/erobrede store landområder omkring Middelhavet og videre mod nord. Nogle historikere nævner det store slag ved Portier (syd for Paris) i 732, hvor nogle kristne småhære i fællesskab stoppede mauernes fremrykning, som Europas fødsel, og som i de følgende århundrede førte til den kristne pilgrimsvandrings succes.   https://www.omnesviae.org/ viser meget godt, hvilke romerske byer, der i dag er levende "mellemstationer", når vi følger de gule pile i Spanien og Portugal, de rød/hvide mærker i Frankrig, muslingeskallerne i det sydlige Tyskland eller skilte med Via Roma eller Via Francigena i Italien. Pilgrimsruterne har været brugt til lidt af hvert gennem historien. Det romerske aftryk ses aller kraftigst på Via de la Plata, hvor vi pilgrimme bogstaveligt går på sten lagt af slaver for ca  2.000 år siden, og hvor vi passerer romerske bygninger, milepæle, søjler der blev brugt til at tøjre postrytternes heste, samt de mange romerske vandledninger (viadukter), som præger horisonten. Og her et foto fra Via de la Plata i et meget øde område i dag, hvor ruinerne fortæller om romersk bebyggelse, og hvor enkelte historieske turister, samt pilgrimme er vidner til romernes aftryk på Europas historie.

Og så til rettelse af en misforståelse. Mange nutidige pilgrimme tror, at middelalderpilgrimmen foretrak vandveje eller kystveje mod Santiago. Men nej - historikerne er stort set enige om, at det var for farligt - nogle - men et mindretal - gik ganske rigtigt af Camino del Norte og sejlede til Nordspanien, men muslimske sørøvere, der tog kristne på sejlbådene som slaver; eller lokale langs fjordene i Nordspanien, der slog pilgrimme ihjel og stjal deres ejendele, var årsagen til, at langt de fleste pilgrimme gik nogenlunde samme vej, som de fleste Santiagopilgrimme går i dag. Nemlig via Le Puy en Velay i Frankrig og Roncesvalles (Rolandsdalen) i Pyrenæerne, og derefter Burgos og Leon mod Santiago.

Svar på lidt af hvert !

a) Der er stadig trængsel på Camino Frances. b) Overnatning er blevet dyrere efter Coronapandemien. c)Via de la Plata ligner sig selv.

Der er en del danskere på Caminoen her i maj, og det er min fornemmelse af langt de fleste går af Camino Frances. Der indgår en del spørgsmål her til www.jakobsvejen.dk. Her svar på de mest almene af dem.

a) Camino Frances: April blev den april måned, hvor der kom flest pilgrimme ind til Santiago de Compostella nogensiden. Og i skrivende stund ser det ud til, at rekorden for en maj måned (fra 2019) bliver slået i år. I går kom der 2564 pilgrimme ind til Katedralen for at bede om et Compostella, hvilket er det højeste for en dag i maj nogensiden. Det forlyder - men jeg har ingen officielle tal - , at en meget stor andel starter deres pilgrimtur mellem o Cebreio og Sarria - altså forholdvis kort før Santiago. Da jeg for 2½ uge siden, den 10 maj, gik ind i Puenta la Reina, og fortsatte til Pamplona, hvor jeg var den 11. og 12. maj havde jeg en fornemmelse af - aldrig før at have mødt så mange pilgrimme på Camino Frances. Men det var kun en fornemmelse. Jeg har ingen statistisk belæg for den udlægning. - Altså det er op til dig selv at afgøre, om du hellere vil gå en af de andre Camino'er. Der skulle efter signende stadig være overnatning nok på Camino Frances. Mange bestiller plads i forvejen. (Og her under et foto fra busstationen i Pamplona fra for godt to uger siden, da undertegnede havde afsluttet sin tur og skulle tilbage til København. Bussen her gik fra Pamplona i retning mod Puenta la Reina, og den var fyldt af passsagerer i "Caminotøj" og med rygsække) så det er måske ikke helt forkert, at der er mange, der på den ene eller anden måde, bevæger sig af Camino Frances dette forår.)

b) Prisstigning: Overnatningspriserne er steget ret meget siden Coronapandemien. Dette er også en fornemmelse, personlig erfaring, samt hvad jeg læser og hører fra andre pilgrimme. Men ikke statistiks bevist. Et blik på www.gronze.com bekræfter sådan set prisstigningerne på de kommunale, kirkelige og foreningsdrevne herberger, hvor der IKKE er donativo. Med de private ser det lidt anderledes ud. De husker - ikke i samme omfang - at meddele www.gronze.com, at de har hævet prisen. Det oplevede jeg flere gange på Camino Portugues i feb.-marts i år. På min tur her i maj af Camino Aragones var prisniveauet langt lavere end på Camino Frances.  

 c) Via de la Plata: Pilgrimsvennerne i Tabara har udgivet nok et nummer af deres pilgrimsblad; 

https://tuvozdigital.com/wp-content/uploads/2022/05/revista-N72-2022.pdf

  og her kan man erfare, at Via de la Plata ligner sig selv fra før pandemien. Af overnatningsstatistikken fra Tabara kan man se, at over 70 procent af de overnattende er mænd, over halvdelen af passeret 60 år, og pilgrimme, der ikke er fra Spanien eller EU kan tælles på to hænder. Konklusion: Der er god plads på Via de la Plata - også efter Salamanca (Camino Sanabres). Ruten gås primært af gamle mænd (som undertegnede) fra Spanien eller det øvrige EU. MEN etaperne er altså stadig generelt længere end på Camino Frances (dog generelt lidt kortere efter Salamanca). Og husk at flere herberg stadig er lukkede. Det er værd at sikre sig mulighederne for en seng, inden der tages hul på dagens etape.

Trængsel på Caminoen her i maj

Varmegraderne slår rekord på Caminoerne i Spanien. Antallet af pilgrimme slog ligeledes rekord i april, og her i maj er antallet af pilgrimme indtil nu - næsten tilbage på niveau med maj i 2019, hvor der var rekord.

I går kom der 2.173 pilgrimme ind til Katedralen i Santiago og bad bom et compostella. Der er altså trængsel på både Caminoen og i Santiago i disse dage. Caminoen ligner på mange måder sig selv fra før Coronapandemien. Da undertegnede tirsdag, den 10. maj i år gik ind i Puente la Reina efter 8 dage på Camino Aragones var næsten alt som i de seneste år før Coronaen-pandemien. Nemlig pilgrimme overalt i gadebilledet. Der var tryk på både herberger, barer og restauranter. Kun en ting var anderledes. Til pilgrimsmessen i Puente la Reina om aftenen var vi kun 8 pilgrimme. Så lavt et antal har jeg personligt aldrig set før i Puente la Reina de 8 gange, som jeg er gået gennem byen. For næsten præcis 25 år siden, den 4 maj 1997, hvor der kun var et pilgrimsherberg i byen, hvor vi overnattede 13 pilgrimme  den nat, og hvor der boede nogle pilgrimme på en af byens hoteller. Kan jeg i min gamle pilgrimsdagbog læse, at der var 14 pilgrimme til pilgrimsmesse. I hele maj 1997 kom der 1.408 pilgrimme ind til Santiago - altså langt færre end der kom alene i går, den 21. maj på een dag. Den samme fornemmelse/oplevelse af langt færre pilgrimme til pilgrimsmesserne havde jeg, da jeg gik Camino Frances i september/oktober i fjor kort tid efter, at Caminoen var begyndt at lukke sådan rigtigt op igen med mulighed for overnatning  med jævne mellemrum oven på pandemien, og igen på Camino Portugues langs kysten i februar/marts i år var der - så vidt jeg fornemmede - langt færre pilgrimme til pilgrimsmesserne. Derfor - uden  at have statistisk belæg for det - er det min fornemmelse, at profillen på de pilgrimme, der går til Santiago nu er noget anderledes end før pandemien. 

Og her lidt tal fra pilgrimskontoret i Santiago, der viser at alt rent antalsmæssigt nu er som tidligere. April 2019: 31.722; April 2022: 34.283 - altså ny rekord for april, da april 2019 indtil i år var den april i pilgrimsvandringens historie, hvor der var kommet flest pilgrimme ind til Santiago.

Og så lidt tal for maj i år, opgjort den den 19. maj - altså for de første 19 dage: I 2019: 27.206 pilgrimme; 2022; 25.590 - altså godt 1.600 færre i år indtil den 19. maj end i den samme periode i 2019 - før pandemien. Men  i hele maj 2019 kom der 46.673 indtil Santiago, og da rigtig mange pilgrimme begynder deres tur mod Santiago ultimo april/primo maj er mit gæt, at der med i omegnen af 2.000 pilgrimme dagligt i disse dage, er en stor sandsynlighed for at maj 2019 også bliver overhalet i år eller tæt på en tangering - altså pilgrimsvandringen mod Santiago er ikke stoppet af Coronapandemien. Den var kun sat på pause. Og så skal der i øvrigt bæres på meget vand på Caminoen i disse dage. Der sættes dagligt nye varmerekorder i Spanien for en maj måned med over 40 grader. Så det er lidt hårdt med mange tunge rygsække i disse dage.

I

Camino Aragones; 9 dage i maj, pilgrimsdagbog

Camino Aragones eller Frances por Aragon er en af de meget lidt benyttede pilgrimsveje i Spanien, selvom der er service og overnatning med passende mellemrum.  Det er en rigtig bjergrute, og begynder man turen på den franske side, er der mange højdekurver. Tager man hele turen fra Oloron Sainte Marie til Puente la Reina er der ca 215 km. Dertil kommer Puente la Reina til Pamplona, hvis man laver "mini rundtur". Under "pilgrimsdagbogen" lidt mere om til og fra, samt økonomi.

Pilgrimsdagbog fra Pyrenæerne:

Den 2. maj til 12 maj var det undertegnedes tur til at tage den anden pilgrimsvandring dette forår. Hjemmefra var det ideen at gå fra Lourdes til Saint Jean Pied de Port via Oloron Sainte Marie og derfra videre ad Napoleonsruten til Pamplona - en tur på 9 til 10 dage. Men i hurtigtoget fra Paris til Lourdes, mandag den 2. maj, fik de dårlige vejrudsigter med flere dage med styrtregn og eventuelt tordenvejr på den franske side af Pyrenæerne det til at gibbe lidt i maven: Skal - skal ikke ? Vejrudsigten så væsentlig bedre ud for den spanske side af Pyrenæerne, så da toget nærmede sig Pau - sidste station før Lourdes - tog min medpilgrim og jeg en meget hurtig beslutning: Ud af toget i en fart og videre med lokaltog mod Oloron Sainte Marie, hvor flere pilgrimsruter krydser hinanden. Der var god plads på et for os kendt sted, herberget Accueil Pelerins Le Relais du Bastet, (12,5 euro for en seng) der drives af frivillige i byen, og hvor det gennem årerne er blevet til nogle besøg/overnatninger. Meget venlig modtagelse og snak om turen over Pyrenæerne ved Somportpasset (1650 meter) og videre ned på den anden side langs Aragonfloden. En tur jeg havde gået for 7 år siden, hvor jeg var i topform og gigten i knæene endnu var i sin vorden. Herberget er rent, stort og flot med veludstyret køkken. Og vi (min medpilgrim og jeg) fik ovenikøbet eget værelse. Spiste på lokal restaurant med sød svenskfødt værtinde, inden vi gik tidligt i seng for at starte opstigningen dagen efter.

Tirsdag, den 3. maj: Oloron Sainte Marie - Sarrance ca 21 km.  Vi begyndte meget tidligt uden morgenmad, da vejrudsigten stod på regn fra ved 10-11 tiden.  Denne førstedag går af mindre veje, skovstier/veje op og ned stort set hele tiden, men mest op uden de helt store stigninger fra ca 200 til små 400 meter. Alle barer undervejs havde lukket , flere permanent, så den stod på vand, gammelt brød og tomater. Vejret var fugtigt, støvregn, der tog mere og mere til. Grønne bøgeskove, små vandløb og fuglesang fulgte os, samt ikke mindst udegående køer og får på stejle skråninger.

Ca 9 km før målet, klostret i Sarrance, Communauté des Prémontrés, (Premonstranserklostret) (25 euro for seng, aftensmad og morgenmad), fandt vi ly i våbenhuset i en kirke, da regnen begyndte at vælte ned, og så måtte hele regnudstyret på. De sidste 4 km efter Escot går stien på den ene side af et større vandløb, mens den temmelig trafikerede N- vej over bjergene går på modsatte side. Stien er meget smal med stejl skrænt ned (ofte 20-30 meter) mod floden eller klippeudspring, og stejl klippevæg opad. Stien var glat og mudret, regnet lidt væk og svær at gå på, men også smuk med vandfald og små træbroer - ikke så let i regnvejr. Meget venlig og varm modtagelse på klostret, hvor vi var de eneste pilgrimme.

Tidebønner, messe og fællesspisning med beboere og midlertidigt besøgende. Præstestuderende Xaviar, der skulle  diakonvies 2 uger efter, fortalte, at flere af de tidligere overnatningssteder op af bjerget stadig var lukkede efter Coronapandemien, men at han hver morgen tilbød gratis kørsel et godt stykke op af bjerget til pilgrimme, så det ikke blev helt uoverskueligt at komme op til toppen på grund af manglende overnatningssteder..

Onsdag, den 4. maj: Sarrance-Canfranc; 20 km +. Uvejret kom om natten og en opringning til et hotel undervejs her på sidste del af ruten fra Arles mod Somport, hvor værten tilbød os en seng, men først ville åbne mellem 17,30 og 18.00, fortalte os, at vi hellere måtte tage et pænt stykke op af bjerget i bil. Vi nåede toppen i tæt tåge og mindede hinanden om, hvordan vi for 7 år siden havde gået over samme sted i høj sol med sne under støvlerne.

Bilerne forsvinder i en tunnel gennem bjerget ca 10 km før toppen, hvor en lille asfaltvej, samt pilgrimssti fortsætter mod toppen. Mærkeligt at stå på toppen af en grænseovergang, hvor alle bygninger var mennesketomme og lukkede. Herberget, samt den lille restaurant i selve passet havde også lukket. Ingen biler passerede - ikke et øje nogen steder, så vi listede - næsten straks - videre ned ad bjerget, hvor vi efter nogle kilometer pludselig kom under tågen/skyerne til et helt andet vejr med rivende vandløb, smukke blomster og friskt forår, omend knapt så frodigt som på den franske side. Stierne er langt bedre vedligeholdt på den spanske side, og det gjorde det lettere, sammen med de faldende højdemeter, at bevæge os raskt ned af bjergene. Stierne var delvis mudrede, men begyndt så småt at tørre ind. Her havde det altså også regnet. I ca 1.000 til 1.100 meters højde blev vi nok en gang varmt modtaget i det split nye donativoherberg, opkaldt efter en af den nye pilgrimsvandrings fædre, præsten Elias Valina (Don Elias), af to canadiere, der var frivillige på stedet. Vi blev fire pilgrimme i alt, franske Beatrice, der havde fundet overnatning i Urdos på vejen op, og Hollandske Susanne, der havde startet sin aller første caminovandring på toppen efter at have kørt med lokalbus fra den spanske side derop. Vi fire kom mere eller mindre til at leve sammen hver aften i en uges tid +. Fællesspisning og snak, et fantastisk sted med sympatiske frivillige. 

Torsdag, den 5. maj: Confranc-Jaca; ca 21 km: Stadig nedad langs Aragonfloden, der blev bredere og mere brusende for hver meter. Betagende. Store rovfugle over hovederne, "alpeblomster" og de allestedsværende gule kodriver, som vi også havde set på den franske side af toppen. Og bedst alt regnen var forbi, og regntøjet kom ikke på mere på denne tur. Vi fik brug for solcreme og masser af vand med 20-25 grader næsten hver dag med stier, der gik op og ned, op og ned i en uendelighed.  Vi blev lidt flere på det kommunale herberg i Jaka (11 Euro for seng - ingen overkøjer- med adgang til udmærket køkken), der var langt bedre end de fleste herberger på Camino Frances efter Puente la Reina. Jaka er en rimelig stor by med mange kirker. Pilgrimsmesse i Santiagokirken med pilgrimsvelsignelse. 

Fredag, den 6. maj: Jaca - Arres, 25 km. Den første fredag i maj hvert år er stor festdag i Jaca - en tradition fra middelalderen - til minde om datidens kamp mod fremrykkende muslimer, hvor de kristne i Jaca op mod Pyrenæerne i midten af 800-tallet modstod flere års angreb fra muslimske maurere, der  på det tidspunkt havde besat næsten hele Den iberiske Halvø (Spanien og Portugal). Festlighederne begynder tidligt fredag med et utal af tændte bål i grønne områder uden for byen i retning mod Santa Cilia eller sagt på en anden måde, midt på Camninoen, så vi pilgrimme måtte bane os vej gennem glade og feststemte Jaca-borgere fra tidlig morgen. En oplevelse af de sjældne, idet der blev stegt pølser, kød og andet, samt drukket stærke drikke fra solopgang. Der var fyldt med mennesker overalt. Vel ude af byen fortsatte Caminoen af uforandret landskab med de flotte snedækkede bjerge rundt om en brussende Aaragonflod med mange små bivandløb, samt forår, grønne træer og fuglesang, hvor det de første 20 km gik mest ned. Ikke et pausested (bar eller lignende) havde åbent denne fredag - alle var taget til fest i Jaca. Så godt trætte uden mad og drikke, nåede vi den lille, men stejle stigning op til Arres, en tidligere lille ruinby, som de oprindelige indbyggere en gang bare havde forladt. Nu næsten genopbygget med et herberg, samt et lille gæstgiveri og idylliske små huse. Kirken er bygget i 1600-tallet  i - mærkeligt nok - romansk stil med renæsancevægmalerier - meget tiltagende, men stort set kun i brug som "bønskirke", idet der kun er messer ved særlige lejligheder, når f.eks. pilgrimsgrupper selv har præsten med. Vi flyttede ind i Albergue de Peregrinos de Arres,  Donativoherberg med en frivillig, Angel, der tog venligt og erfarent imod os. Og pludselig blev vi flere. Pilgrimmene kom ligesom op af jorden.

Vi blev 4 franskmænd, os to danskere, vores hollandske veninde, samt en spanier, som vi alle så dagligt den næste lille uge, og to par, henholdvis et engelsk og et tysk, som - måske - brugte stedet som overnatning. Vi så dem ikke mere. Stedet er lille, men alle tog hensyn, og efter kirkebesøg var der fællesspisning og snak. 

Lørdag, den 7. maj: Arres-Ruesta, næsten 29 km. Meget op og ned, men egentlig ikke nogen specielt særlig vanskelig dag ud over manglen på åbne kroer - hvis ikke man ville gå en omvej med en lille men kraftig stigning - var der intet åbent. Vi havde bestilt indpakkede sandwich i gæstgiveriet og bar en del vand. Manglende pausesteder øger vægten af rygsækken væsentligt, og det kan mærkes i knæ - og skuldre. De sidste fem-seks kilometer var varme og hårde langs den meget store kunstige sø, Embalse de Yesa. Vel fremme til nok en fest - af et "sammenrend" (undskyld udtrykket) -  af mange forskellige venstrefløjsgrupper, fra "jeg bestemmer selv mit køn" til Spaniens kommunistparti -  var til fest med orkestret "Rød Peber". Værten på herberget ville hellere til fest, så han anviste hurtigt senge, og det var lige før, at vi ikke fik lov til at betale. Min medpilgrim og jeg fik en firesengsstue alene lidt fra festlighederne (tak for det) til 12 euro pr. næse. Ruesta er en lille ruinby, hvor alene det kombinerede "gæstgiveri og herberg" er genopbygget i gamle ruiner med restaurant i flere etager. Vi blev 8 pilgrimme - alle havde overnattet samme sted i Arres - som måtte vente på aftensmad/i det hele taget betjening til kl. 21, fordi ingen havde tid til os. Den udendørs fest med bar optog alle ansatte på stedet.

Vi var trætte, da vi først kom i seng efter kl. 22.00.

Søndag, den 8. maj: Ruesta - Sanguesa, 22 km. Vi sov nogenlunde med svag musik i baggrunden, stod tidligt op med udsigt til varmegrader på over 25 senere på dagen, og gik først stejlt ned fra Ruesta af små smalle stier, inden en meget stejl opstigning fra under 500 meters højde til 900 meters højde på kun 4-5 km. Meget anstrengende, men også flot tur, så vi var lidt lettede, da vi nåede toppen og kunne konstatere, at der "kun" var ca 15 km tilbage af dagens etape.  I starten med udsigt mod den store sø og snedækkede bjerge. Vi gik mest i sol, og nød de få skyggefulde skove undervejs. Vi passerede en større N-vej og var tilbage i "civilisationen" i den lille by Sanguesa, der bød på flere overnatningsmuligheder og restauranter. Efter natten i festlighederne flyttede vi på den lille pension El Pelegrino i udkanten af byen til 36 Euro for to med udsigt til haven, og ikke mindst fred og ro. Vi spiste tidligt (sen eftermiddag) på restaurant. Søndagsmessen i byens kirke var for længst forbi, så vi sov meget tidligt ind.

Mandag, den 9. maj: Sanguesa-Monreal,  27 km. Vi gik ud tidligt ved solopgang i tusmørke med nok en stejl opstigning fra 300 meters højde i begyndelsen. Forbi ruinerne af et 1200 tals franciskanerkloster Rocaforte - efter sigende oprettet af Den hellige Frans selv, da han for lidt over 800 år siden gik forbi her på sin vej fra Assisi til Santiago. Derefter af meget små stier mod Alto de Aibar i 700 meters højde, derefter 100 meter stejlt ned igen, før nok en opstigning til 800 meters højde inden det igen begyndte at gå nedad mod den lille by Monreal, hvor vi flyttede på herberg med samme pilgrimme, som vi nu havde mødt flere gange dagligt de seneste dage. Monreal har to barer og en lille- meget lille - købmand/brødudsalg, der kun har åbent nogle få timer morgen og eftermiddag, og som betjenes af samme ægtepar, der bestyrer herberget. De kommer på besøg og opkræver 10 euro pr. seng og uddeler engangspapirlagen og - pudebetræk. De fleste spiste på baren, mens et par stykker købte ind i den lille butik og lavede mad i herbergets køkken. Der var aftenmesse i byens lille kirke med en meget sympatisk, men tydeligt gammel præst, der formentlig ikke ville blive erstattet, når han inden for overskuelig tid ikke kan mere.

Tirsdag, den 10 maj: Monreal-Puente La Reina; 31 km. Tidligt op og afsted, da vejrmeldingen nok en gang meldte om store varmegrader midt på dagen. Stien - meget smal og besværlig - gik hele tiden op og ned; ikke med store stigninger, men trods det, virkede den på undertegnede meget vanskelig. Mine knæ kunne ikke lide den, og det var en lettelse, da vi efter 13-14 km nåede Tiebas, hvor vi holdt en længere pause med kaffe og ristet brød i en bar. Herefter blev stien forvandlet til små veje, som det var lettere at gå ad. Og så kom det store "kulturchok". Vi ramte Camino Frances med pilgrimme overalt. Vi havde undervejs på dagens etape flottet os og ringet til et hotel i Puente la Reina og reserveret værelse (58,50 Euro).  I gaderne i Puente la Reina var der mennesker overalt, og vi så ikke mere vores pilgrimsvenner fra de seneste dage. Vi spiste på en restaurant vi kendte fra tidligere besøg, gik til pilgrimsmesse om aftenen med "kun" 8 pilgrimme og tidligt i seng. 

Onsdag, den 11. maj: Puente la Reina - Pamplona;  23 km.  Tilbage på Camino Frances, masser af pilgrimme den modsatte vej. Og vel ankommet til Pamplona først på eftermiddagen var der midt i byen  kø af pilgrimme ved flere af herbergerne. Vi kunne formentlig altid få en plads på kæmpeherberget "Jesus og Maria", men vi ringede til det tyske herberg, der ligger før den stejle opgang til byen fra den modsatte side af Puente la Reina og forhørte os. Vi havde aldrig boet der før, og havde vældig lyst til at besøge Casa Paderborn. Frivillig Walter tog telefonen: Kom I bare, vi har plads, lød det. Varm modtagelse i fredeligt beliggende, hyggeligt herberg ved floden. 7 euro for en seng.. (læs eventuelt artiklen fra den 15. maj).

Torsdag, den 12. maj; slut for denne gang. Vi havde god tid. Spiste morgenmad på herberget, flyttede på Hotel, da vi først skulle med tog mod Madrid kl. 6,40 næste morgen. Daskede en dag rundt i byen, så på kirker, pilgrimme og al det kendte. Inden turen fredag morgen, den 13. maj gik mod Madrid og derfra mod København med fly.

Opsamling: Camino Aragones med start i Oloron Sainte Marie er en af de flotteste og mest afvekslende små pilgrimsruter, hvad enten det er optakten til hele vejen mod Santiago de Compostela eller en selvstændig 9-10 dages tur. Den kan IKKE gås om vinteren (Jo, jeg ved godt at nogen gør det), da toppen er dækket af sne, der stadig ligger som smukt puder her i maj, hvor foråret, brussende vandløb, grønne træer, et utal af blomster, samt forskellig fuglesang gør oplevelsen unik. Det går meget op og ned, og personligt vil jeg ikke anbefale den til førstegangspilgrimme.  Der er ikke mange kirkelige tilbud i det næsten affolkede område med undtagelse af de få lidt større bysamfund.

Økonomi: For undertegnede og min medpilgrim var dagsforbruget langt mindre end på Camino Portugues langs kysten i februar-marts tidligere i år, og på Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port og helt til Santiago i september-oktober i fjor. Det kan skyldes, de mange lukkede barer, så vi mellem overnatningsstederne stort set "levede" af gammelt brød og vand. På mange overnatningssteder var prisen ca 25 Euro  pr person for en seng plus aftens- og morgenmad inklusive drikkevarer, så alt i alt klarede vi os på selve Caminoen indkl. lidt hotel for mellem 35 og 40 euro pr. pr. næse i døgnet.

Til og fra: Vi fløj til Paris (SAS) den 1. maj om eftermiddagen (Charles de Gaulle). Hutigbus til byen. Overnattede på Hotel Montparnasse. Tog med tog til Oloron Sainte Marie. ( billet betalt til Lourdes).

Og retur: Tog Pamplona-Madrid og herfra fly til København (Iberia), samlet rejseudgifter inkl. overnatning i Paris,  3.600 kr. pr. person. Vi får pensionistrabat på tog i både Frankrig og Spanien. Så transporten til og fra blev faktisk denne gang lidt over halvdelen af de ca 7.000 kr turen ialt kostede pr. person for en tur med 9 dage på Caminoen , en hel dag i Pamplona, og rejsedage i begge ender. I alt 12 overnatninger.

Det tyske herberg i Pamplona er genåbnet

I dag overdrager den tyske frivillige/hospitaleros, Gerda, i Paderborn for sidste gang vagten til en anden for at tage hjem til Tyskland. Men Casa Paderborn er genopstået efter en længere lukning. I onsdags/torsdags sluttede undertegnede sin anden pilgrimsvandring dette forår med en nat i Casa Paderborn.

Casa Paderborn  i Pamplona er et af de første ikke-spanske herberg, der åbnede på Camino Frances. Bag herberget står Paderborns pilgrimforening/Freundekreis der Jakobuspilger -  https://jakobusfreunde-paderborn.com/ Og for mange førstegangspilgrimme - primært tyskere - blev Casa Paderborn hurtigt en vigtig mellemstation efter  3 til 4 dages anstrengende vandring fra Saint Jean Pied de Port over Pyrenæerne. Rygsækken var forkert pakket eller for tung, støvlerne ikke de rigtige, og måske skulle man anskaffe en vandrerstok til den videre færd mod Santiago. 

Casa Paderborn ligger ved floden ved indgangen - eller rettere opgangen - til middelalderbyen i Pamplona, og det er på mange måder et lille stykke Sydtyskland med udsyn til hele Europa, man møder. 

Indtil i onsdags havde undertegnede aldrig overnattet i Paderborn, selvom jeg flere gange har gået forbi skiltet på Caminoen med henvisning til Herberget på min vej ind i Pamplona. Og det blev en god afslutning på min anden pilgrimsvandring dette forår, idet jeg ti dage fra den 2. maj til den 10. maj gik Camino Aaragones fra Oloron Sainte Marie i Frankrig via Somportpasset til Jaca, og derfra videre  langs Aaragon floden til Puente la Reina med endestation i Pamplona, hvorfra turen gik hjem til København. Jeg lægger en af de nærmeste dage en lille pilgrimsdagbog ud her på siden.

Og så tilbage til Casa Paderborn, som genåbnede dette forår efter en længere lukningsperiode grundet såvel Coronapandemi, som oversvømmelse, idet floden i 2021 gik endnu længere over sine bredder end tidligere og satte - ikke alene kælderen som tidligere, men hele stueetagen under vand. I  onsdags, da min medpilgrim og jeg ankom til herberget, blev der stadig arbejdet med istandsættelse i underetagen.

Men vi fik en meget flot modtagelse af Walter og Gerda, hvor sidstnævnte har været en af de drivende kræfter bag hele ideen om et tysk herberg på Caminoen. Gerda har været frivillig 11 gange af tre uger over en længere årrække, og vi blev vidner til, hvordan såvel en førstegangspilgrim med mange spørgsmål og en lidt for stor rygsæk fik hjælp til at komme i gang, ligesom en anden pilgrim, der havde mistet kreditkortet på de første etaper fik husly, mens problemet søgtes løst.

Det var Gerdas sidste vagt på Casa Paderborn i Pamplona. Hun har tilbragt samlet langt over et halvt år af sit liv på stedet, som hun kendte ud og ind, og hendes pilgrimskendskab, samt pilgrimserfaring er enorm.

Jeg er blevet 75 år, og alt har en ende, også denne kærkomne opgave som frivillig her. Jeg er for gammel, så på søndag ( idag) er der overdragelse til en anden frivillig, og mandag går det for sidste gang retur til Tyskland, fortalte Gerda.

Herfra www.jakobsvejen.dk ønskes et rigtigt godt otium. Og her

et foto, hvor Gerda vander blomster foran Casa Paderborn, mens en pilgrim ser til. Huset ligger idyllisk foran parken, hvor det i øvrigt er muligt at sove godt og fredeligt til lyden af den brussende flod, mens det larmende Pamplona ikke høres.

Via de la Plata: Opdatering for Outdoorführer

Pilgrimsforfatter, tyske, Raimund Joos har offentliggjort ændringer i sin pilgrimsguide for Via de la Plata, die Auflage 2019 des Outdoorführer (De gule tyske guides) 

Skal du på Via de la Plata her i år, og vil du gerne have en trykt guide i hånden, er flere af de trykte guides IKKE opdaterede - formentlig af flere grunde, nemlig færre pilgrimme på grund af Coronapandemien, og den kendsgerning, at Via de la Plata stadig er en af de pilgrimsruter/Caminoer i Spanien, der har det færrest antal pilgrimme.  Det tyske pilgrimikon, Raimund Joos, der står bag en hel del pilgrimsguides på tysk udgivet på Outdoorführer, har netop offentliggjort en hel del ændring til sin seneste guide på Via de la Plata, der er fra 2019.  Du får opdateringerne lige om lidt, men  det er først værd at bemærke, at alle ændringerne er sket på første halvdel af den 1.000 kilometer lange Camino - altså før Salamanca, at mange herberger er genåbnet, herunder bl.a. klostret i Alcuescar, men der er stadig mange lukkede herberg, hvilket fortsat betyder, at der på nogle strækninger er meget langt 35-40 kilometer) mellem overnatningsstederne, og at det stadig kræver daglig planlægning at gå Via de la Plata. Det kan stadig svare sig at kombinere trykte guides med www.gronze.com

Her ændringerne fra Raimund Joos - og der er mange - på originalsproget:

Seite 53 - Santiponce

Neue private Herberge Itálica Hostel: Weg: Bei einem Schaubild mit Stadtplan im Zentrum nach rechts 150 m weit in die Straße Alcalde Cipriano Montero zu der Plaza de la Constitucion. Die im März 2021 eröffnete Herberge nimmt Pilger und Touristen auf. 26 Plätze in 3 Schlafsälen. Tee und Biskuit gratis. Kochgelegenheit, 24 Plätze in drei Zimmern. Gepflegt und modern freundlich, einfacher Innenhof, Schließfächer, WLAN. Tel. 636 678 376, ganzjährig von 13:00 bis 24:00 geöffnet, ab € 15.

Seite 54 - hinter Santiponce
Rechts von der Furt findet sich ein Stahlträger, über den man die Stelle gut zu Fuß überqueren kann. Mit dem Rad im Zweifelsfall besser den Umweg über die Straße nehmen.

Seite 55 bis 56 - Guillena
Die öffentliche Herberge ist (noch) geschlossen. Der Hogar del Pensionista bietet derzeit nur mittags Menüs an. Im Hostal Francés gibt es abends einfache Menüs ohne Wein für € 7.

Seite 58 - Castlblando de los Arroyos
Der Meson el Isabelino schräg gegenüber der Tankstelle nahe der öffentlichen Herberge (obere linke Bar) bietet Menüs für € 8 (mit Fisch € 10). Einfach wenig Auswahl aber reichlich.
Weiteres Taxi für bis zu 6 Personen Tel: 656 978 548 (Lorenzo). Erfahrungsberichte sind willkommen.

Seite 61 - Amaden de la Plata
Die Herberge Casa Clara wurde dauerhaft geschlossen.

Seite 64 - El Real de la Jara
Die öffentliche Herberge wurde geschlossen. Eine neue in der Straße der “Pilgerpension” ist in Planung. Kontaktperson ist die Hospitalera der Pilgerpension.

El Meson Cojara wurde geschlossen. In der “Casa de la Cultura” gibt es lohnende Menüs ab 18:00 für € 10, Sonntag evtl. geschlossen. Im Ort findet sich auch ein Freibad für € 2,50.

Seite 67 - Vor Monesterio
Der Campingplatz wurde geschlossen.

Seite 68 bis 69 Monesterio
Das Hotel Moja hat die Preise erhöht – die neue Preisstruktur ist etwas unübersichtlich.

Abendliche Menüs für je 10 € gibt es im Ort an folgenden drei Stellen: Hotel Moja (Qualität ist mir bisher unbekannt – Rückmeldungen erbeten); Puerta del Sol nahe Hostal Extemadura (ab 21:00 wohl eher geringe Auswahl – Rückmeldung erbeten), Hotel Leo am Ortsende (gut und reichlich in dem eher nüchtern modernen Restaurant ab ca. 20:15)

Seite 71 - Fuente de Cantos
Die exzellente private Herberge bietet nur noch Ferienwohnungen an und die touristische Herberge ist dauerhaft geschlossen.

Neue Pilgerunterkunft “Casa Vicenta”: Weg: Wie auch in der Karte zu sehen vor der Kirche Virgen de la Granada angekommen nach rechts durch die Calle Llerena 400 m zum Platz mit den Palmen und der Jesusstatue. Dort geradeaus weiter bzw. halb rechts 300 m durch die Calle Isabel la Católica. An deren Ende, dort wo sich eine Churreria (Ab 7:00 geöffnet) befindet 20 m nach links gehen. Das wohl gelegentlich etwas chaotische Wirtshaus bietet einfache, an einigen Stellen renovierungsbedürftige, DZ und EZ für € 15 p.P. Mo bis Fr gibt es hier ab 20:00 auch Menüs für € 10. Frühstück ab 7:00, Tel.: 0034 611 617 641

Seite 73 - Calzadilla de los Barros
Die öffentliche Herberge soll noch dieses Jahr eröffnet werden. Pension Pensión Los Rodríguez ist zu empfehlen und bietet gute Menüs für € 9.

Seite 74 - vor Zafra
Die abgelegene Herberge bleibt bis auf Weiteres geschlossen.

Seite 76 - Zafra
Die touristische Herberge wurde wiedereröffnet und bietet gute Menüs für € 9. Die Hotels vor Ort haben die Preise wesentlich erhöht.

Seite 78 - Vor Villafranca de los Barros
Die wunderschöne private Herberge in einer alten Ölmühle wurde wiedereröffnet und ist sehr zu empfehlen. Weg: Beim Wasserspeicher geht es 500 m nach rechts zu sicher einer der schönsten Herbergen des Weges und Spaniens überhaupt: Sie befindet sich in einer reizvoll renovierten alten Ölmühle mit verschiedenen rustikalen Aufenthaltsräumen, Mikrowelle und bietet 25 Plätze in Zimmern mit je 4 Plätzen und eigenem Bad. Ein DZ für € 46 einschließlich Frühstück. Der Beagle Rüde “Bale” ist in jüngeren Jahren schon mehrere Jakobswege gelaufen und hat sich mit seinen Menschen Susanna und Jose Luis hier als Hospitalero niedergelassen. Während der Saison ernährt er sich fast ausschließlich von den Gaben ihm zugeneigter Pilgerfreunde … während der gemeinsamen Abendessen (aber bitte kein Wein und Süßes!), kleiner Pool, Abendessen für € 8,50, Waschmaschine und Trockner in Planung, Tel: 924 986 181 oder 669 964 546. ständig geöffnet. Ü mit Frühstück für € 15.

Seite 79 - Villafranca de los Barros
Die Herberge Las Caballeras bleibt vorläufig und die Herberge El Carmen endgültig geschlossen.

Seite 80 - Untewegs nach Torremejia
Druckfehler in der 4. Zeile von oben. Nicht “Dieser nach rechts folgend…“, sondern “Dieser nach links folgend”. Bis zu “(km 13,7)” ist der Weg nun geschottert.

Seite 82 - Torremejia
Bei der Karte muss es „Weg durch Torremejía“ heißen.

Die touristische Herberge ist weiter geschlossen.

Ansonsten haben sich im Ort die Preise geändert:
Herberge Rojo Plata: Übernachtung € 14, Menü im Restaurant der gleichen Familie im Restaurant gegenüber dem Hotel Milenium für € 11. Bei der Unterkunft und auch dem Essen stimmt m.E. das Preis-Leistungs-Verhältnis nicht – daran ändert auch der Halbpensionspreis von € 26 nichts.
Hotel Milenium bietet keine Menüs mehr an. Die Preise für EZ für € 20, DZ für € 40, erscheinen mir angemessen.

Seite 85 - Merida
Hostal Salud ist geschlossen.

Seite 86 - Proserpina
Tippfehler: Der Stausee wird nach 6,2 km erreicht und nicht wie in der ersten Klammer angegeben nach 9,7 km.

Seite 87 - hinter Proserpina
Der Weg ist nun gut gekennzeichnet. Die öffentliche Herberge möchte nun sogar € 12 haben.

Seite 88 - Aljucen
Die erste Herberge ist geschlossen. Die zweite Herberge wurde wesentlich verbessert und möchte € 12 haben.

Abendliche Menüs gibt es an folgenden Stellen (Leserrückmeldungen erbeten): Bar neben der Kirche, welche auch die Herberge betreibt. Ab 19:00 Menüs, ohne Getränk für € 10. Oder 50 m weiter bergab dem Jakobsweg folgend bis zum Brunnen in der Bar “Sergio desde 1976“. Einfache Menüs in einer authentischen sympathischen Atmosphäre der 70er Jahre einschließlich Getränk für € 10, ab 19:00.

Seite 89 - vor Alcuescar
Neubewertung der Albergue Turistico Los Olivos nach Pächterwechsel:
Weg zur Herberge: Der Piste noch 150 m folgen, dann nach links auf einen unbefestigten Fahrweg verlassen und ihm sofort nach rechts durch die Olivenbäume folgen. Immer geradeaus wird der Fahrweg langsam zum einfachen Feldweg und erreicht nach 1 km die Landstraße. Geradeaus über diese hinweg treffen Sie nach 50 m auf das einfache Restaurant, in dessen oberen Teil die Pension untergebracht ist. Sie finden sich nun nahe der Kreuzung Cruce de las Herrerias, wo sich auch eine Haltestelle der Busse zwischen Merída und Cacéres befindet. Natürlich können Sie beim weiteren Weg nach Alcuéscar eine Abkürzung über die Straße nehmen, was aber nicht gerade erbaulich ist. Die einfache, etwas hellhörige aber gepflegte Pension, die sogar gelegentlich die Heizung anschaltet, bietet einfache DZ und EZ zu einem guten Preis-Leistungs-Verhältnis von € 15 p.P. Die Menüs, die es ab 20:00 für € 11 gibt sind reichlich und gut und deshalb auch kein Fehler, auch Frühstück wird angeboten. Tel: 661 256 990 (nicht einfach zu erreichen).

Seite 90 - Alcuescar
Die Herberge im Kloster wurde nach längerer Schließung wiedereröffnet.

Dorotheas kleine private Herberge wurde geschlossen, da diese vermutlich nie über eine Zulassung verfügte.

Die Eröffnung der touristischen Herberge bleit wohl wegen des Totalversagens der zuständigen Behörden weiter nur ein Traum.

Seite 96 bis 97 - Caceres
Die Pension Carretero hat die Preise wesentlich erhöht, macht Pilgern aber bei Anruf oft noch Sonderpreise für Pilger. Die städtische Herberge ist geschlossen, da dort nun Flüchtlinge aus der Ukraine untergebracht sind.

"16 forbud for rigtige pilgrimme"

Den spanske pilgrimshjemmeside www.gronze.com, der formentlig er en af de mest benytte pilgrimsguide overhovedet, har lavet en liste med 16 pilgrimsforbud, som den anbefaler os pilgrimme at følge.  Forbudene - må man formode - er skrevet i uprioriteret rækkefølge. Herunder har undertegnede forsøgt sig med en oversættelse, lettere omskrivning i samme rækkefølge som www.gronze.com. Du kan læse "forbudslisten" her:

1. Spørg aldrig en koreaner, om de er fra Nord- eller Sydkorea. Dumt spørgsmål: de uheldige indbyggere i Nordkorea kan ikke forlade deres land. Desuden føler en koreaner sig simpelthen koreansk, ingen føler sig "sydkoreansk", og spørgsmålet undrer dem.

2) Diskuter eller klag aldrig over husordenen på et herberg. Et herberg er IKKE et hotel, og reglerne laves oftest, fordi mange mennesker/pilgrimme med vidt forskellig baggrund skal bo en eftermiddag, aften og nat under samme tag. - Iøvrigt gælder husordenen jo ikke resten af dit liv.

3) På et herberg: Efterlad aldrig rygsækken på sengen eller på en stol.  Sengene skal helst holdes fri for skidt ( og ikke mindst insekter eller andet, du uden at vide det, kan have taget med) Og de få stole i herberg er der til at sidde på - ikke til opbevaring af bagage eller andet.

4) Begynd ikke - uden at du direkte bliver spurgt - at fortæller andre (højt og langt) din livshistorie fra A til Z. 

5) Brug aldrig mobilen, når sovesalslyset er slukket. Mobilens lys irriterer dine medpilgrimme, der måske gerne vil sove. Du kan læse/skrive beskeder, spille Candy Crush eller læse nyhederne ethvert andet tidspunkt end om natten. En pandelampe, der om morgenen sender skarpt lys rundt på hele sovesalen, er ikke meget bedre.

6) Svøm aldrig i Atlanten ved Finestere uden først at informere dig om badeforholdene. Selvom det er svært at tro det, er en af de store dødsårsager blandt pilgrimme drukning i havet, især på den galiciske kyst.  Den største dødsårsag er iøvrigt hjertestop efterfulgt af diverse ulykker, herunder dehydrering grundet mangel på vand - ofte i bjerge eller på lange etaper.

7) Klag aldrig til en snorker over, at han snorker. Ingen snorker af egen fri vilje. Og hvis du er generet af snorkere,  skal du enten blive helt væk fra Caminoen eller booke private værelser på hoteller eller lign..

8. Efterlad aldrig bagage, støvler eller andre ting på gange og i fællesarealer på herbergerne. Når pilgrimme om natten, halvsovende og i mørke, skal på toilettet; vil de snuble over dine efterladenskaber og vække alle andre, samt i værste fald komme til skade.

9) Pral aldrig overfor andre pilgrimme med, hvor stor en kanon du er i dit daglige liv. Hvis du er en topingeniør, taler 8 sprog og tjener 14.000 euro om måneden, så tillykke med det. Men på Caminoen betyder det overhovedet ingenting. Du er bare en pilgrim, ligesom alle os andre. 

10. Glem aldrig, at der er andre kulturer i verden end din egen. En kommentar, en vittighed eller ironi (især af sentimental eller seksuel karakter), som nogen kan finde sjove, kan andre finde dybt upassende. Hvis respekt for andre end dig selv og dine egne.

11. Ankom ikke til et herberg uden for lands lov og ret eller på en alternativ sti uden at have meldt din ankomst. (Det vil som regel fremgå af herbergslisten på www.gronze.com om et overnatningssted gerne vil have et telefonopkald på forhånd).

12) Benyt ikke flere faciliteter på et herberg til dig selv end allerhøjest nødvendigt. Lad ikke din mobil være tilsluttet el, når den allerede er opladet. Brug ikke alle klemmerne, når du hænger dit tøj op. Brug ikke 20 minutter i brusebadet. Der er andre pilgrimme end dig. Og et herberg er hverken dit hjem eller et hotel. Det er slet og ret et pilgrimsherberg.

13) Lav aldrig mere støj end højst nødvendigt. Og kommer du ind i et rum (sovesalen), hvor de andre er helt stille. Er der ingen grund til, at du bryder stilheden. Pilgrimme kommunikerer dybere i stilhed end med ord.

14) Tag aldrig støvlerne af i en bar eller på en restaurant. Det gør man bare ikke.

15) Gå aldrig i højre side på en landevej, Gå altid i venstre side mod bilerne. Heldigvis har Caminos de Santiago langt bedre trafiksikkerhed end for 20 år siden, men trods det - er det bedre at have bilerne imod sig end bagfrakommende.  Der dør pilgrimme i trafikken hvert år.

16. Skriv aldrig alverdens steder for at klage over, at vi der laver web-guides har forkert information om priser m.m. Det sker også for os på www.gronze.com, at vi har forældede informationer. Send os en e-mail, hvis du oplever/ser nogle fejlinformationer, så vi kan opdatere dem.

Hvor mange kilometer er Caminoen ?

Caminoen (Camino Frances) fra Saint Jean Pied de Port til Santiago de Compostela er beregnet til 788,1 kilometer, og det er faktisk muligt via nettet at finde nogenlunde sikre kilometerantal med etapeplanlægning for alle de "store Camino-ruter". 

Hvor mange kilometer er Caminoen ? Og hvor mange etaper (dage) skal jeg beregne ?, lyder nok en gang et spørgsmål her til jakobsvejen.dk. Og svaret på, hvor mange dage dage det tager at gå Caminoen, er selvfølgelig meget individuelt. Men her et forsøg på et svar:

Der er stor forskel på de forskellige Camino-ruter, både hvad angår sværhedsgrad, "trafiktal" (antallet af pilgrimme), samt service langs ruten, og her tænker jeg primært på overnatningsmuligheder. Derfor er det en gode ide, at kombinere flere pilgrimshjemmesider, hvis man gerne vil planlægge sin tur med daglige etaper hjemmefra. Man kan faktisk nøjes med to hjemmesider på stort set samtlige pilgrrimsruter i Spanien (og delvis også de samme to hjemmesider til flere ruter i Portugal og Frankrig, selvom de her med held kan kombineret med lokale guides), nemlig www.gronze.com som hovedside, kombineret med https://godesalco.com/plan som hjælpeside. www.gronze.com har jeg omtalt mange gange, teksten er på spansk, men de fleste lærer meget hurtigt at finde rundt i den meget overskuelige hjemmeside, hvad angår både etaper, service (barer og butikker undervejs), samt ikke mindst overnatning. Derudover kan man så kombinere www.gronze.com med https://godesalco.com/plan , hvor man let kan sætte et mærke for mere præcist at se, hvor mange kilometer der er mellem de forskellige pausesteder, overnatningsmuligheder m.m. ww.gronze.com har desuden en højdekurve for hver foreslået etape. Men man kan sagtens lave sine helt egne etaper, selvom man bruger ovenstående hjemmesider, både til planlægning hjemme, samt undervejs. 

Og så en personlig erfaring til primært førstegangspilgrimme. 

a)  Der er stor forskel på sværhedsgraderne på de enkelte ruter. Mange højdemeter op og ned slider på kræfter, og kræver ekstra vand, som skal bæres (en liter vand vejer altså 1 kilo), hvis der ikke er mulighed for vandpåfylding undervejs. 

b) Overnatningsmuligheder undervejs spiller også en stor rolle. På Camino Frances er der ofte kun få kilometer mellem herberger og andre overnatningsmuligheder, og skal man kun gå få kilometer mere for at få en seng er det naturligvis lettere at lave lidt længere eller kortere etaper, end hvis der er 20 kilometer imellem eller som på f.eks. Via de la Plata, hvor der flere steder er mellem 35 og 40 kilometer til næste seng.

c) Stejle nedture slider på knæene - ikke mindst på ældre/gamle pilgrimme som undertegnede, og kan ofte give så ømme knæ, at lange etaper ikke er muligt. Ligesom skader skal undgås. Undertegnede møder desværre ofte pilgrimme, der er kommet til skade på vej ned af et bjerg.

d) Vejret spiller en langt større rolle end mange førstegangspilgrimme er opmærksomme på. Heldagsregn slider rigtig meget på kræfterne og vil for mange betyde, at dagsetapen ofte forkortes. Er det meget varmt - hvilket undertegnede foretrækker frem for regn - melder trætheden sig også ofte hurtigere. Behovet for pauser og drikkevand stiger eksplosivt i varmt vejr.

f) Man kommer i bedre form undervejs, hvilket betyder, at langt de fleste pilgrimme - som ikke har rygsæktransport og bestilt overnatning hjemmefra - langsomt men sikkert øger antallet af kilometer dagligt, hvis vejret er til det, alene fordi benene "ligesom begynder at gå af sig selv".

g) Undgå i de hele taget skader: Får du vabler (som rigtig mange gør) ond i et led (knæene af for stejle nedstigninger f.eks.), ondt i ryggen på grund af rygsæk i dagevis eller andre skader, ser mulighederne noget anderledes ud. Derfor er en hver form for skadesforebyggelse meget vigtig.

Trængsel på Caminoen og i Santiago

I sidste halvdel af april er der næsten dagligt kommet over 1.000 pilgrimme ind til Santiago.

Forleden kunne en af Spaniens mange pilgrimsforeninger skrive på forsiden af deres pilgrimsblad: Camino Abierto - Caminoen er åben. Og meldingerne fra pilgrimskontoret i Santiago i april understreger, at Caminoen er mere end genåbnet. Mit gæt - her hvor den endelige opgørelse af antallet af Santiagopilgrimme for april i år endnu ikke foreligger - er, at april 2022 bliver rekordår for antallet i april af Santiagopilgrimme - også flere end før Coronapandemien. 

Men lidt ved vi: I april i år er der  de sidste 2-3 uger kommet over 1.000 pilgrimme ind næsten dagligt. De fleste af pilgrimmene, der er gået ind til Santiago i april, er spaniere, derefter flest fra EU-landene, selvom der er begyndt at komme flere pilgrimme fra resten af verden, primært Sydamerika og USA, har der dog i det meste af april været restriktioner med udfyldelse af mange skemaer, samt andet bureaukrati for rejsende, der er ankommet til Portugal/Spanien fra lande udenfor EU, og oveni skal ikke-EU-borgere have flere forsikringer, end de plejer på grund af Coronapandemien. Inden pandemien var spanierne i de senere år begyndt at være i mindretal på Caminoerne i Spanien  - altså under halvdelen af det samlede antal pilgrimme, men her efter at Caminoerne igen er åbne er det ligesom spanierne i meget stort antal er begyndt at gå til Santiago. Det fornemmede undertegnede  meget tydeligt - både da jeg gik Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago i september-oktober i fjor, og da jeg her i det meget tidlige forår februar-marts var på den Portugisiske kystrute til Santiago. 

PS Opdateret kl. 16.00. Den endelige opgørelse for april viser: 34.283 Santiagopilgrimme. Det højsteh antal for en april nogensinde. Over halvdelen kvinder, og over halvdelen har gået Camino Frances.

Men holder interessen for pilgrimsvandring sig, vil der i de kommende måneder, hvor det igen bliver lettere for ikke-EU-borgere at komme ind i Europa, betyde, at der bliver mere end trængsel på pilgrimstierne/Caminoen i Spanien her i resten af 2022.