søndag den 22. maj 2022

Trængsel på Caminoen her i maj

Varmegraderne slår rekord på Caminoerne i Spanien. Antallet af pilgrimme slog ligeledes rekord i april, og her i maj er antallet af pilgrimme indtil nu - næsten tilbage på niveau med maj i 2019, hvor der var rekord.

I går kom der 2.173 pilgrimme ind til Katedralen i Santiago og bad bom et compostella. Der er altså trængsel på både Caminoen og i Santiago i disse dage. Caminoen ligner på mange måder sig selv fra før Coronapandemien. Da undertegnede tirsdag, den 10. maj i år gik ind i Puente la Reina efter 8 dage på Camino Aragones var næsten alt som i de seneste år før Coronaen-pandemien. Nemlig pilgrimme overalt i gadebilledet. Der var tryk på både herberger, barer og restauranter. Kun en ting var anderledes. Til pilgrimsmessen i Puente la Reina om aftenen var vi kun 8 pilgrimme. Så lavt et antal har jeg personligt aldrig set før i Puente la Reina de 8 gange, som jeg er gået gennem byen. For næsten præcis 25 år siden, den 4 maj 1997, hvor der kun var et pilgrimsherberg i byen, hvor vi overnattede 13 pilgrimme  den nat, og hvor der boede nogle pilgrimme på en af byens hoteller. Kan jeg i min gamle pilgrimsdagbog læse, at der var 14 pilgrimme til pilgrimsmesse. I hele maj 1997 kom der 1.408 pilgrimme ind til Santiago - altså langt færre end der kom alene i går, den 21. maj på een dag. Den samme fornemmelse/oplevelse af langt færre pilgrimme til pilgrimsmesserne havde jeg, da jeg gik Camino Frances i september/oktober i fjor kort tid efter, at Caminoen var begyndt at lukke sådan rigtigt op igen med mulighed for overnatning  med jævne mellemrum oven på pandemien, og igen på Camino Portugues langs kysten i februar/marts i år var der - så vidt jeg fornemmede - langt færre pilgrimme til pilgrimsmesserne. Derfor - uden  at have statistisk belæg for det - er det min fornemmelse, at profillen på de pilgrimme, der går til Santiago nu er noget anderledes end før pandemien. 

Og her lidt tal fra pilgrimskontoret i Santiago, der viser at alt rent antalsmæssigt nu er som tidligere. April 2019: 31.722; April 2022: 34.283 - altså ny rekord for april, da april 2019 indtil i år var den april i pilgrimsvandringens historie, hvor der var kommet flest pilgrimme ind til Santiago.

Og så lidt tal for maj i år, opgjort den den 19. maj - altså for de første 19 dage: I 2019: 27.206 pilgrimme; 2022; 25.590 - altså godt 1.600 færre i år indtil den 19. maj end i den samme periode i 2019 - før pandemien. Men  i hele maj 2019 kom der 46.673 indtil Santiago, og da rigtig mange pilgrimme begynder deres tur mod Santiago ultimo april/primo maj er mit gæt, at der med i omegnen af 2.000 pilgrimme dagligt i disse dage, er en stor sandsynlighed for at maj 2019 også bliver overhalet i år eller tæt på en tangering - altså pilgrimsvandringen mod Santiago er ikke stoppet af Coronapandemien. Den var kun sat på pause. Og så skal der i øvrigt bæres på meget vand på Caminoen i disse dage. Der sættes dagligt nye varmerekorder i Spanien for en maj måned med over 40 grader. Så det er lidt hårdt med mange tunge rygsække i disse dage.


I

Ingen kommentarer:

Send en kommentar