"Camino Frances mellem Sarria og Santiago er igen helt normal ovenpå Covid19 pandemien", sådan kan måske godt kalde meldingerne om, at der igen er svindlere, der vil snyde de mange tusind pilgrimme på ruten.
Da undertegnede senest gik Camino Frances i efteråret 2021, da Camino Frances for alvor var begyndt at åbne efter den lange Coronapause, var der stadig mange lukkede herberg, barer m.m. Men til gengæld var der ingen svindlere, lommetyve eller andre, der forsøgte at snyde een. Sådan er det ikke længere her i midten af juni, hvor tusindvis af pilgrimme - flere end nogensinde før i Caminoens historie - bevæger sig mod Santiago de Compostela; Flest af Camino Frances,, og her igen flest de sidste godt 100 km fra Sarria. Og netop uden for Sarria passerer pilgrimmene broen Ponte da Aspera, og her er der igen - som i tiden før Coronapandemien - svindlere, der på alle måder forsøger at få penge fra pilgrimmene. De spiller døve, repræsenterer en eller anden kirkelig organisation eller noget helt tredie. Politiet kommer med jævne mellemrum, men ofte lykkes det svindlerne at forsvinde som dug for solen. Selv husker jeg for år tilbage, da jeg tog telefonen frem for at tage et billede. De var væk før jeg havde talt til tre.
De spanske aviser er - også som sædvanlig - begyndt at interesse sig for sagen. Her en artikel fra El Progreso fra i søndags: https://www.elprogreso.es/articulo/sarria/alertan-que-vuelven-ruta-jacobea-personas-que-abordan-peregrinos/202206121217381583246.html
Og her et - lidt ældre foto fra lidt før broen - hvor der i 2018 var en gruppe "døve", der meget anmassende med fagter og gebærder ville have pilgrimmene til at spytte i kassen. De forsvandt, da jeg tog telefonen frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar