Paven skulle i august have besøgt det katolske ungdomsmøde med over 13.000 deltagere.
I følge flere spanske aviser ligger det allerede nu klart, at der ikke bliver noget besøg af paven i Santiago i forbindelse med Det katolske Ungdomsmøde på "Caminoen" fra den 3. til den 7. august i år, som tidligere meddelt. I følge samme aviser begrundes pave Franz aflysning med "Helbredsproblemer". Ungdomsmødet, der bl.a. har de spanske pilgrimsforeninger med i arrangementgruppen, gennemføres som planlagt. Du kan læse mere her: https://www.caminosantiago.org/cpperegrino/prensa/verprensa.asp?PrensaID=18211
Pavens aflysning af et - for paven - så vigtig besøg, som Europæisk Katolsk Ungdomsmøde, vil givet sætte gang i de spekulationer, som flere italienske medier satte gang i for forholdsvis kort tid siden, nemlig: Er pave Franz i gang med at forberede sin afgang som pave, så han lige som forgængeren, Benedikt den 16. - mod sædvane - trækker sig fra embedet før sin død ? Benedikt den 16 ( med det borgerlige navn Joseph Ratzinger) trak sig fra paveembedet i februar 2013, altså for over 9 år siden. Spekulationerne om pave Franz mulige tilbagetræden går på, at han efter en hospitalsindlæggelse fornylig er mere syg, end der officielt er kommet ud i medierne, og at han vil benytte mødet i Kardinalsforsamlingen ultimo august i år til at meddele sin snarlige afgang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar