"Rigtige pilgrimme" kræver 300 km for et Compostela

Camino Frances Federation (CFF), der består af 18 pilgrimsforeninger i Spanien, samt la Fraternidad Internacional del Camino de Santiago (FICS), der er den internationale pilgrimsforening foreslår, at antallet af kilometer, der skal gåes,  for et compostella hæves fra 100 km til 300 km.

Diverse pilgrimsforeninger har på et møde i Jaca i Aragones, den 28. juli,  nok en gang rejst spørgsmålet om antallet af kilometer, der bør gåes for at Katedralen i Santiago skal give et Compostela ( en slags bevis for veloverstået pilægrimsfærd). Begrundelsen skulle være, at man ødelægger Caminoen med det nuværende "100 km's krav", fordi rigtig mange pilgrimme beynder deres færd ca 100 km før Santiago, og derved skaber en slags "massevandring/trængsel", der er skadelig for Caminoens sande ånd.

PS: Jeg ved ikke, om den danske Santiagopilgrimsforening,(som jeg ikke er medlem af) - "Danske Santiagopilgrimme" bakker op om kravet fra FICS (den internationale pilgrimsforening), men det har de tidligere gjort. PT fremgår det ikke af Danske Santiagopilgrimmes hjemmeside, hvilken holdning de har.

Du kan læse om mødet i Jaca og pilgrimsforeningernes krav/forslag til Katedralen (Den katolske Kirke) og den Galiciske Lokalregering, samt mere detaljeret om pilgrimsforeningerne begrundelse for 300 kms kravet her:

https://jacetaniaexpress.com/advierten-del-peligro-de-la-regla-de-los-100-kilometros-para-el-futuro-del-camino-de-santiago-frances/

En personlig kommentar: Jeg er dybt uenig med pilgrimsforeningerne CFF, herunder den internationale forening FICS. For mig personligt er pilgrimsvandring IKKE nogen sportspræstation, men lige så meget en åndelig/kristen fordybelse, og det er min personlige "subjektive" erfaring, at der er langt flere til pilgrimsmesser og langt mere åndelig pilgrimsvandring på de sidste 100 km på Caminoerne mod Santiago end på de første. På min seneste pilgrimsvandring af Camino Frances i september/oktober i fjor fra Saint Jean Pied de Port til Santiago kunne antallet af pilgrimme til  pilgrimsmesser undervejs de første 600-700 kilometer oftest tælles på en hånd, mens antallet af pilgrimme på herbergerne, der røg ud og ind af vinduerne om natten, fordi de skulle more sig i byen, var langt flere, ligesom mange pilgrimme, som jeg talte med ikke lagde skjul på, at de gik pilgrimsvandring for at få en "på opleveren" med "spansk tapas og vin", som et par unge danske pilgrimme udtrykte det. Ved indgangen til Galicien omkring Villafranca del Bierzo ændrede Caminoen ganske rigtig karakter, idet større grupper, det være sig familiegrupper, unge i flok med en præst forrest eller dele af spanske menigheder på valfart/pilgrimsvandring,  fyldte stierne og kirkerne om aftenen til bristepunktet. Og det kunne ganske rigtigt tage lidt tid at komme forbi de mange langsomt gående i "overhalingssporet" Og hvad så !!!! Pilgrimsvandring er ikke en sportspræstation, og nogen af pilgrimmene var ovenikøbet i rullestol, som blev skubbet af andre. Det var for undertegnede en stor oplevelse at have fællesskab med disse grupper; og de mange pilgrimsorganisationer, der kræver 300 km for et Compostela har i min optik ikke mere ret til at kalde sig "rigtige" pilgrimme med den "rigtige" pilgrimsånd end de mange tusind, der begynder deres pilgrimsfærd i Sarria eller andre byer i godt 100 kms afstand fra Santiago.

Tyske "caminoer" på engelsk

Tyskland har et tæt net af pilgrimsruter/Jakobswege, og det er muligt at finde overnatning undervejs. Men det er en del dyrere end på De sydeuropæiske Pilgrimsruter.

Naturligt nok er langt de fleste pilgrimsruter i Tyskland beskrevet af tyskere på tysk. Men nu er der kommet en engelsksproget hjemmeside, som måske kan hjælpe de ikke-helst-tysk-kyndige på vej. Se her: https://www.caminodesantiago.me/community/threads/germany-is-getting-into-the-pilgrimage.76064/

Undertegenede har gået flere gange i Tyskland, og generelt er ruterne godt afmærket, men der er er langt færre pilgrimme end i først og fremmest Spanien, men også færre end i Portugal, Frankrig og Italien. En del overnatning foregår hos "andre pilgrimme i mere eller mindre private hjem", Klostrene tager i langt mindre omfang end i Spanien imod pilgrimme, så man må beregne større udgifter til overnatning på pensioner/hoteller - det er efterhånden ved at være helt slut i Tyskland med Zimmer Frei. 

Du kan se de mange tyske pilgrimsveje på dette interaktive kort på tysk: https://www.deutsche-jakobswege.de/wege-uebersicht.html

Le Puy-ruten - den franske Camino

Det er anderledes at gå i Frankrig end i Spanien, men rent praktisk er der flere ruter med masser af overnatning og service undervejs.

Jeg vil gerne gå fra Le Puy i september, hvordan er mulighederne, lyder spørgsmålet i forkortet form her til www.jakobsvejen.dk. Her et forsøg på et svar, samt links til praktisk hjælp.:

Jeg har gået Le Puy-ruten ( Ruten med de mange navne: Via Podiensis, GR 65, Chemin de Puy en Velay eller Chemin Saint Jacques de Compostelle) 3 gange i henholdvis 2010, 2014 og 2019. Frankrig har mange andre pilgrimsruter -  mod først og fremmest Pyrenæerne og Santiago, men også mod Rom (Italien). Flere af dem med rimelig god service undervejs, men denne artikel handler alene om ruten fra Le Puy, der i øvrigt i dag er forbundet med Geneve og pilgrimsruterne gennem Schweiz og Tyskland.

Le Puy-ruten er - efter undertegnedes opfattelse -  en ualmindelig flot og spændende pilgrimrute med en fantastisk smuk start over Centralmassivet videre gennem flotte byer og landbrugsland til Pyrenæerne, hvor den støder sammen med andre franske ruter før og ved Saint Jean Pied de Port, hvor turen kan fortsættes af Camino Frances mod Santiago.

1) Jeg har lavet en pilgrimsdagbog fra min seneste tur i 2019 (hvor jeg forlod ruten og gik en anden vej tre-fire etaper før Saint Jean Pied de Port). Den kan læses her:

http://www.jakobsvejen.dk/2019/06/28-dage-pa-via-podiensis-mm-ca-760-km.html

2) I september vil der være rigtig mange andre pilgrimme på ruten - primært på det første stykke fra Le Puy en Velay til Conques, hvor det - desværre kan - anbefales at reservere sengeplads i forvejen - senest dagen før pr. telefon, hvor man i øvrigt ofte vil høre, at alt er besat. Som en venlig vært sagde på min seneste tur for nu over 3 år siden. Maj og september har vi altid helt udsolgt af senge.

(Foto: Mange lodsejere langs pilgrimsruten fra Le Puy har lavet små rastepladser med stoleudsætning, vanddunke og nogen steder sågar med frugt, kager eller lignende langs pilgrimsstien)

3) Prismæssigt er Frankrig ( og også ruten fra Le Puy) lidt dyrere - nogen vil sige en del dyrere - end at gå i Spanien, men billigere end at gå i f.eks. Italien og Tyskland. Der er en del herberger med sovesale undervejs til en forholdsvis rimelig pris. Standarden - herunder rengøring er højere end i Spanien. 

4) Kirkerne er generelt åbne, og der er en del kirkelig betjening, men Frankrig har også præstemangel, så en del steder er det lægfolk, der står for en en slags pilgrimsgudstjeneste/pilgrimsbøn eller lignende. Klostrene på ruten modtager pilgrimme, og bl.a. i Conques vil der i september bo næsten 100 pilgrimme hver nat, og der vil være både fælles spisning og pilgrimsgudstjeneste.

5) I Frankrig er det mere reglen end undtagelsen, at pilgrimmene spiser sammen om aftenen.

6) Det store flertal af pilgrimme vil være franskmænd og fællesssproget er - meget naturligt - fransk. Nogle taler selvfølgelig engelsk, men - jeg kan forstå på andre pilgrimme, at uden nogen kendskab til fransk kan man godt føle sig lidt isoleret undervejs. Franskmænd er generelt meget høflige, og på pilgrimsruterne er det min erfaring, at man forsøger at inddrage alle andre pilgrimme i snak og fællesskab - ikke mindst i kirken og ved måltiderne. 

7) Guides: 

a) Verdens første pilgrimsguide, der stadig udkommer, er den franske MiamMiamDodo, som varmt kan anbefales ved vandring i Frankrig. Se her:

https://chemindecompostelle.com/la-collection-des-guides-miam-miam-dodo/

b) Den spanske hjemmeside www.gronze.com har faktisk en rigtig god information - også etapevis. den kan ses her: https://www.gronze.com/camino-santiago-le-puy

c) Min egen yndlingshjemmeside med information om at gå pilgrimsvandring i Frankrig, er denne: https://www.webcompostella.com/

d) Amerikaneren Rob Forrester har lavet sin egen - engelsksprogede -  guide for ruten:

https://www.caminowayoflife.com/via-podiensis-le-puy-guide?fbclid=IwAR1I944ahQfUVyqr9N3W54j8AzStSEIINkxfMPaoDv0DuO5AIas6WvOJSEo

e) Hvis du via Google søger på GR65 kommer der en masse hjemmesider op med information om ruten. 

Har du/I flere spørgsmål om at gå i Frankrig, så send en mail til mig: jakobsvejen (snabel a) gmail.com

Santiagokagens historie på Sankt Jakobsdag

Når pilgrimmene entrer Galicien ved o Cebreio på vej til Santiago begynder "Tarta de Santiago" at blive fast efterret for mange, men traditionen er yngre end mange tror.

Her Sankt Jakobsdag er der gadefest i Santiago, hvor et mylder af tusindvis af mennesker gør det svært at komme frem på gaden. Festen blev indledt allerede i går med fyrværkeri, og i dag fortsætter det med festmesser i Katedralen, som vil være fyldt til bristepunktet, mens det vil være mere end svært at bevæge sig rundt i mylderet udenfor. Og på restauranterne vil de alle steder servere Tarta de Santiago til efterret - nogle steder med is. Kagen vil være prydet med en silhuet af et Santiagokors.  Santiagokagen er en mandelkage og næsten lige så gammel som pilgrimsvandringen selv - eller er den ?

Her den korte historie: Santiagokagen er ikke fra Midelalderen som nogen måske tror, men kom først til i Spaniens storhedstid i 1500-tallet. I 1000-tallet var Spanien regeret/besat af muslimer, og kun Austurien/Galicien med Oviedo og Santiago i "Spaniens øverste venstre hjørne" var kristent. Via krige gennem 400 år blev Spanien atter domineret af kirker, og med Columbus rejse til Amerika begyndte Spaniens storhedstid, og der blev importeret varer fra hele verden - også fra Levanten (Syrien, Libanon, Israel), der stadig var muslimsk, og blandt disse varer var der mandler. Mandeltræerne begyndte sent at vokse i selve Spanien. I Galicien kendes mandelkagerne først i 1500 tallet, og er første gang beskrevet i 1577 i forbindelse med en fest på Universitetet i Santiago. I begyndelsen var det kun de rige, der havde råd til den slags kager, og mandelkagen blev ligeledes brugt, når universitetsstuderene efter endt eksamen skulle fejres.  Altså ikke en kage for pilgrimmene, men overklassen.

Først i 1838 kom der en offentlig opskrift i en "kogebog" i Santiago, og så blev mandeltærten populær overalt. Og i 1924 - altså for knapt 100 år siden - blev det almindeligt at lave et Santiagokors på tærten/kagen. 

Bliver du lækkersulten ved al den "kagesnak" kan du læse en opskrift, samt ovenstående historie - godt nok på spansk her:

https://es.aleteia.org/2022/07/16/la-tarta-de-santiago-el-dulce-que-va-con-los-peregrinos-del-camino/

Og når du kommer til Santigo med rygsæk kan du købe Santiagokage overalt i middelalderbyen, hvor der uddeleles smagsprøver af venlige sælgere. Men vil du spare lidt penge og sikrer dig en datomærkning på forsiden af kassen, kan der købes Santiagokage i supermarkederne udenfor middelalderbyen - endda oftest på tilbud. Undertegnede tager selv Santiagokager med hjem efter pilgrimstur (forsigtigt båret i en pose med op i flyveren), og den holder sig faktisk frisk i fryseren efter hjemkomsten. 

1000vis af pilgrimme i Santiago til Jakobsfest

Sankt Jakob fejres også andre steder bl.a. i Ballerup ved København.

Her op til weekenden og i weekenden kommer der dagligt flere tusinde pilgrimme ind til Santiago de Compostela før festen for Apostlen Jakob på mandag, den 25. juli. Men det er ikke alene gående pilgrimme, der præger bybilledet, der er også mange besøgende/turister, der vil være med, når Santiago fester.

Her et billede fra Correo Gallego, der viser, at katedralen er ved at være smykket til Sankt Jakobsfest.

Og her et link til avisen: https://www.elcorreogallego.es/santiago/setenta-metros-cuadrados-de-arte-floral-para-el-apostol-FG11715743

Men også i Wien fejrer de Sankt Jakob, se her:  https://www.erzdioezese-wien.at/site/glaubenfeiern/spirituelles/beten/article/77287.html

Og her i Danmark holder Sankt Jakobs kirke i Ballerup en særlig Sankt Jakobs aften på mandag. Se programmet her: https://ballerup-sogn.dk/event/8997451

Brande på Caminoen kan følges her !

Til jer, der overvejer at gå Camino i Spanien her i sommer trods hedebølge og brande, er der mulighed for at følge, hvor brandene er via dette link:   https://firms.modaps.eosdis.nasa.gov/map/#d:24hrs;@-6.7,41.1,7z

og så en rapport fra spansk fjernsyn i går, hvor et tog måtte evakueres på grund af brand langs togbanen:

https://twitter.com/G24Noticias?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1549400085120917504%7Ctwgr%5E%7Ctwcon%5Es1_&ref_url=https%3A%2F%2Fwww.caminodesantiago.me%2Fcommunity%2Fthreads%2Fforest-fires-in-spain.75924%2F

Og her en aktuel liste fra i går fra Den spanske Regeringsadministration over aktuelle skovbrande:

https://www.miteco.gob.es/es/biodiversidad/temas/incendios-forestales/19jul2022_tcm30-137573.pdf

Hedebølge og skovbrande på Caminoen

Det er næppe nogen hemmelighed, at der er hedebølge i Sydeuropa i disse dage, hvilket naturligt nok også rammer Caminoerne i Spanien.  Skovbrandene skulle bl.a. være tæt på Camino Inverno, ligesom Galicien, hvor alle pilgrimsruterne mødes er ramt af ekstremt varme. Galicien plejer at være noget køligere end resten af Spanien. Her et par link:

Først en artikel om hedebølgen i Galicien: https://www.elcorreogallego.es/santiago/la-ola-de-calor-les-sorprende-pero-no-para-a-los-peregrinos-FB11674054

Dernæst et indslag fra spansk TV (RTVE) om skovbrande: https://twitter.com/telediario_tve/status/1548748614922641411?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1548748614922641411%7Ctwgr%5E%7Ctwcon%5Es1_&ref_url=https%3A%2F%2Fwww.caminodesantiago.me%2Fcommunity%2Fthreads%2Fforest-fires-in-spain.75924%2F

48 årig belgisk pilgrim død af varme

Husk altid nok vand, selvom det vejer i rygsækken ! Lyder rådet efter, at nok en pilgrim er død på Caminoen.

For to uger siden, lørdag den 9. juli, døde den 48 årige, Lander Segers, på et hospital i Navarra, efter dagen før at være ramt af hedeslag i Pyrenæerne på det første stykke mellem Saint Jean Pied de Port i Sydfrankrig og Pamplona. Lander Segers var begyndt opstigningen fra Saint Jean Pied de Port, torsdag den 7. juli. Informationerne om hans død af hedeslag har jeg fra diverse belgiske aviser, som ikke skriver så detaljeret om, hvad der er sket. Samt om årsagen til hedeslaget.

Men af trafikken her på www.jakobsvejen.dk kan jeg se, at en del danskere pt. forbereder, overvejer pilgrimsvandring i Spanien, primært af Camino Portugues og Camino Frances. Er du førstegangspilgrim, så husk en ting, som du - måske - ikke så tit tænker på under træning her i Danmark. Vand, vand og atter vand. Der dør pilgrimme - flere endda - på Caminoen hvert eneste år. Indtil nu - heldigvis -  kun en eneste af kriminalitet i Caminoens nye historie fra "genfødslen" i 1980erne til i dag. De fleste dør af sygdomme, ulykker i bjerge eller i trafikken, og desværre også en del af mangel på vand, simpelthen af tørst i et øde område.  Jeg skrev for nogle år siden om en tysk pilgrim (se eventuelt her:  http://www.jakobsvejen.dk/2018/08/problemer-pa-via-de-la-plata.html )  der troede, at han havde planlagt sin dags etape rigtigt med vandforsyning, da et herberg i et øde område pludselig var lukket, og han døde af tørst, da han fortsatte mod næste station. 

Skal du gå Camino i Spanien, kan du via hjemmesiden www.gronze.com se, hvor på dagens etape det er muligt at få friske vandforsyninger. I Frankrig er den trykte guide miammiamdodo , der nu også findes på nettet - hvis nok mod betaling - også værd at gæste,når det gælder planlægning af vand. I Italien er det vanskeligere at orientere sig på forhånd. Her har mange guides gode informationer om ruternes religiøse og kulturmæssige baggrund (tak for det), men - desværre - ofte meget lidt om det mere praktiske. 

Men tilbage til Camino Frances og den nye tragiske dødsulykke i Pyrenæerne. Det er meget få steder på ruten, hvor der er langt mellem "vandposterne", hvad enten det er en vandhane, kilde i det fri eller en bebyggelse med en kro, hvor flasken (flaskerne) kan fyldes op. Men der er også få steder på Camino Frances med forholdsvis mange kilometer (10-15 stykker) uden vand bl.a i Pyrenæerne.  Anderledes ser det ud på andre Caminoerne i Spanien - ikke mindst Via de la Plata og Camino Primitivo, hvor der skal bæres væsentlig mere vand fra morgenstuden. Men mit vigtigste råd er: Orienter dig inden du forlader overnatningsstedet om morgenen !

Og så - til dem der er interesseret - en personlig erfaring. For - snart mange - år siden gik undertegnede af en vandresti på den kanariske ø, La Gomera - altså ikke nogen pilgrimssti. Jeg skulle fra sydspidsen af øen, Playa de Santiago op af bjergsiderne til en lille bebyggelse, Imada, først ind gennem en kløft  og derefter lige op. Det var i februar, men temperaturerne trods det, lidt over 20 grader.  Der havde for forholdsvis nylig - før min ankomst til øen - været en storm, som delvis havde ødelagt stierne, så de var vanskeligere at passere. Efter at have passeret den sidste bebyggelse på opstigningen begyndte vandforsyningen at være et problem. Jeg havde ikke nok vand med og stien var meget vanskelig at kravle op ad. Pludselig begyndte balancen at knibe Hvad nu ? Opad til målet eller nedad ? Hvad var nemmest ? Jeg vendte om og nåede - lidt vaklende og dårligt seende - den lille bebyggelse i  dehydreret tilstand, bankede på en dør og fik vand (Tusind tak). Py ha. Hvor dum kan man (jeg) være ? var lærersætningen af den oplevelse. Da jeg for godt en uge siden læste informationerne ovenfor om den 48 årige belgiers død i Pyrenæerne, var jeg på vandrertur på Kreta.  Jeg skulle netop på Sydkreta gå af en meget smal sti langs bjergsider med udsigt over havet, som jeg havde gået to gange før - senest for kun 5 år siden - og i dag var det, som tidligere meget varmt. Der kom ikke to - med tre liter vand i rygsækken, samt en halv til en hel liter indenbords lige før start. Og jeg havde vand til overs, da jeg nåede frem af en meget vanskelig sti, der i min optik var blevet meget vanskeligere på de fem år. (Om det var på grund af min tiltageren alder, (73 år) gigt i knæ med mere eller fordi stien var dårligt vedligeholdt, er svært at sige præcist, men der var nogle steder, hvor det virkelig kneb - bl.a.  på en meget smal sti med et tov sat fast over ca 10-12 meter rundt om et klippespring, som det var nødvendigt at holde i, mens jeg steppede sidelæns rundt om klippen med bagdelen og rygsækken ud i det fri,og bevidst undlod at se ned i dybet. Tovet holdt, mens  jeg nok en gang blev klar over, at alt har en ende, og at nok en vandrerute (pilgrimsrute) var gået for sidste gang) Men vand havde jeg heldigvis nok af, da turen tog mellem en time og halvanden mere end for fem år siden. Vand, vand og atter vand. Det kan ikke siges for tit til jer, der skal ud på første Caminotur. 

Camino Portugues: John Brierly har udgivet ny guide

Senest jeg gik Camino Portugues da Costa fra Porto og videre rundt om Variante Spirituelle brugte jeg en lidt ældre udgave af John Brierlys guide - kombineret med www.gronze.com, der dog  (endnu) ikke har noget om Variante Spirituelle med. Nu hører jeg fra norske Ivar (der står bag den engelsksprogede  pilgrimshjemmeside: https://www.caminodesantiago.me) , at der her i sommer er kommet en ny udgave af Brierlys guide, som du i øvrigt kan købe via Ivars hjemmeside, se her:

https://www.caminodesantiago.me/community/threads/unusual-mid-summer-revision-to-a-breirely-guide-is-out.75802/

Jeg har personligt haft meget glæde af John Brierly og ikke mindst hans kort på Camino Portugues, der efterhånden er blevet til flere ruter der væver sig ud og ind i hinanden, hvilket en enkelt gang for år tilbage førte til, at jeg gik forkert på Centralruten og pludselig opdagede, at jeg var kommet af en afmærket sti fra Centralrute til Kystrute. De seneste to gange har jeg gået af Kystruten fra Porto ( senest i det tidlige forår i år). Kystruten, der begynder i  den nordportugisiske by, Porto, er en forholdsvis kort rute. Jeg har lavet Caminodagbog fra min tur i 2019: : http://www.jakobsvejen.dk/2019/04/caminho-portugues-da-costa-og-variante.html  og minidagbog fra min tur i år 2022 her: http://www.jakobsvejen.dk/2022/03/tidlig-forarstur-af-camino-da-costa.html

Pilgrimsantallet stiger, men de går færre kilometer

Der bliver forholdsvis færre pilgrimme på de første etaper af de spanske Caminoer.

Opfølgning på artiklen fra for en uge siden, i lørdags, den 2. juli)

Alle de foreløbige opgørelser over antallet af pilgrimme her i 2022 (år 1 efter Coronapandemien) viser samme tendens. Antallet af pilgrimme, der kommer ind til Santiago ser ud til at blive større end før Coronaen, men til gengæld ser det ud til, at en langt større procentdel af pilgrimmene begynder deres pilgrimsfærd forholdsvis tæt på Santiago - altså i de spanske byer Sarria, Ferrol, Oviedo, Tui, Lugo og Vigo, mens langdistance pilgrimmene nærmere har pil nedad i antal. Her et lille eksempel:

I hele 2019 gik der 33.197 pilgrimme af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port lige nord for den fransk-spanske grænse (knapt 800 km før Santiago). 3.180 med mål i Santiago havde Le Puy ( 1.700 km) som startby ud af i alt 347.578 santiagopilgrimme i 2019. Lige knapt 9,6 procent eller næsten hver 10.  pilgrim begyndte altså deres færd i Saint Jean Pied de Port, mens knapt 1 procent (en ud af hver 100 Santiagopilgrimme) havde Le Puy som startby. 

Her i første halvår af 2022  ser det anderledes ud:  Kun knapt 7½ procent eller ca en ud af hver 13. pilgrim (i alt 11.264 pilgrimme) af første halvårs 151.589 pilgrimme stemplede ind i Saint Jean Pied de Port, som første station, mens under 0,8 procent eller en ud af hver 125 Santiagopilgrimme (ialt 1.199) begyndte i Le Puy , hvilket viser at der er sket en nedgang i procent af et større antal pilgrimme, som er begyndt i de helt store pilgrimsbyer i Frankrig fra ca 800 km til 1.700 km fra Santiago. Nedgangen er selvfølgelig noget mindre i antal pilgrimme, men viser dog, at der IKKE skulle være "mere mylder" på de første etaper af pilgrimsruterne i Spanien, end der hele tiden har været.

Antallet af Santiagopilgrimme stiger forsat !

Over 150.000 pilgrimme kom til Santiago i første halvår af 2022 og bad om et Compostella (bevis for pilgrimsfærd).

Nu har Katedralen offentliggjort listen for antallet af pilgrimme i juni 2022: Og der er aldrig i pilgrimsvandringens historie kommet så mange pilgrimme ind til Santiago i juni som i år, hvor 58.012 (mod 49.058 i juni 2019) pilgrimme fik et Compostela af Den katolske Kirke, Katedralen i Santiago. Ialt er det blevet til 151.589 i første halvår af i år, hvor april, maj og juni har slået alle tidligere rekorder i antallet af pilgrimme. I galiciske aviser tales der nu om , at 2022 vil blive nyt rekordår. I det seneste rekordår, 2019 - før Covid 19 pandemien - kom 347.578 pilgrimme ind til Santiago i hele kalenderåret, hvoraf 138.690 i første halvår - altså over 12.000 færre end i år. 

Over halvdelen af junis godt 58.000 pilgrimme er kvinder, Og når det gælder nationalitet er spanierne tæt på halvdelen, nemlig 47 %  (27.075), derefter kommer USA (4.908), Tyskland (3.911), Portugal (3.794); Italien (3.548) og Frankrig (1.812). Og længere nede af listen læser man, at 352 danskere bad om et Compostela i juni. 

Alder; Under 30 år: 13.701; mellem 30 og 60 år: 29. 391; og over 60 år: 14.920. Motiverne for at gå pilgrimsvandring i juni: Primært religiøse grunde: 21.664; Ikke-religiøse motiver: 13.060 Og blandede motiver: 23.288

Caminoen holder liv i spanske landsbyer

"Under Covid19 Pandemien var mange nordspanske landsbyer tæt på at dreje nøglen om, fordi der ikke gik pilgrimme forbi" , så skarpt sættes Caminoens betydning for de små landsbyers overlevelse i Det nordlige Spanien op i mange analyser og nyhedsartikler. Her på www.jakobsvejen.dk har undertegnede for år tilbage skrevet artikler om spanske analyser/undersøgelser, der beskrev Caminoen - primært Camino Frances - betydning for de nordspanske landsbyer. Pilgrimsvandringens "genopståen" fra begyndelsen af 1980erne kom samtidig med, at Spanien - som resten af Vesteuropa - oplevede en nærmest ekstrem stigning i vandringen fra land til by - overalt med stort set samme resultat, nedlukning af butikker, kroer og andet service i landsbyerne, hvor kun de gamle blev tilbage. Langs Camino Frances forholdt det sig anderledes. 

Undertegnede gik før årtusindskiftet forbi mange landsbyer langs Camino Frances, hvor huse stod tomme, andre - endda ofte beboede - var faldefærdige, og hvor herberget bestod af gamle metalkøjer stuvet sammen i en ulåst bygning, der tidligere var blevet brugt af de lokale myndigheder til andre formål, og hvor "bestyreren" enten - aldrig kom forbi eller viste sig ti minutter ved 17 tiden for at få et par pesetas. Herberget var stort set aldrig gjort rent - formentlig ikke i årevis, og køkkenet så alt andet end appetitligt ud. Præsten, der ofte tog mere end venligt imod os pilgrimme, havde forlængst passeret pensionsalderen. Trods det var Caminoen en kæmpe oplevelse, hvor de få pilgrimme, mødte hinanden på stien, nogle fandt "venner for livet", det var normalt at lave mad sammen, vi gik til messe sammen stor set dagligt, og vi sov ofte 10 til 20 i samme værelse, deltes om et bad og toilet for begge køn i fordragelighed, og hvor der oftest ikke eksisterede varmt vand. Caminoen blev populær, og selvom undertegnede ser med megen sympati på tidligere pilgrimsvandringer, er jeg ikke ked af, at der er kommet varmt vand i hanerne, og at rengøringsstandarden er steget med mange hundrede procent.

På det seneste har der været flere artikler i spanske aviser om "Caminoens betydning for de små landsbyer". Og efterhånden er denne udvikling i Nordspanien også nået flere engelsksprogede medier. Her en australsk-amerikansk nyhedsstation: /https://www.abc.net.au/news/2022-07-02/camino-pilgrims-help-rural-spain-s-emptying-villages-survive/101195106 . Der har mange flotte fotos fra Camino Frances. Og her en spansksproget: https://apnews.com/article/30eb0fea735ed0e70d0627b9aea10dae

Begge har landsbyen Terradillos de los Templarios som eksempel, hvor der i dag er to overnatningsmuligheder, samt restauranter og barer, der næppe havde eksisteret, hvis det ikke var fordi der dagligt i højsæsonen passerede flere hundrede pilgrimme, hvoraf nogle overnatter. 

Santiagopilgrimme går færre etaper end tidligere

I går kom der 2.601 pilgrimme ind til katedralen i Santiago. Tal der fuldstændig ligner antallet af pilgrimme fra før Coronapandemien - endda med pil opad. Men der synes alligevel at være to meget store forskelle i forhold til tidligere. Indtil videre alene en tese/ et kvalifiseret gæt fra undertegnede, mens vi venter på statistikken fra pilgrimskontoret i Santiago.

1) Santiagopilgrimmene går langt færre etaper (kilometer for at nå Santiago) end tidligere. En tendens, der allerede  havde vist sig - inden Coronapandemien, se graffen lige under her fra www.gronze.com  over  det gennemsnitlige antal kilometer årligt fra 2004 til 2018- altså til lige før Coronaen, for pilgrimme, der fik et Compostela (en slags bevis for pilgrimsfærd til Apostlens Jakobs grav). Denne tendens til færre kilometer i gennemsnit syntes her under et år efter, at der igen for alvor er kommet gang i pilgrimsvandringen, at være blevet forstærket.

2) Pilgrimme, der primært går af religiøse/kristen begrundelse synets at være blevet færre, hvilket kan ses af de foreløbige månedlige opgørelser af motiver for de Santiagopilgrimme, der beder om et Compostela på pilgrimskontoret i Santiago. Og en personlig iagtagelse - som kan være tilfældig - fra henholdsvis hele Camino Frances (september-oktober 2021), Camino Portugues langs kysten (februar-marts 2022, samt Camino Aragones fra Oloron Saint Marie via Puente la Reina til Pamplona (maj 2022), viste, at der var langt færre til pilgrimsmesserne undervejs end før Coronaen. Dog ændrede det sig væsentligt på Camino Frances i eferåret efter o Cebreio - altså forholdvis tæt på Santiago - da mange spanske pilgrimme sluttede sig til - flere i grupper inkluderet en pilgrimspræst, hvor antallet af pilgrimme til diverse messer - som der var rigtig mange af - steg eksplosivt.