Husk altid nok vand, selvom det vejer i rygsækken ! Lyder rådet efter, at nok en pilgrim er død på Caminoen.
For to uger siden, lørdag den 9. juli, døde den 48 årige, Lander Segers, på et hospital i Navarra, efter dagen før at være ramt af hedeslag i Pyrenæerne på det første stykke mellem Saint Jean Pied de Port i Sydfrankrig og Pamplona. Lander Segers var begyndt opstigningen fra Saint Jean Pied de Port, torsdag den 7. juli. Informationerne om hans død af hedeslag har jeg fra diverse belgiske aviser, som ikke skriver så detaljeret om, hvad der er sket. Samt om årsagen til hedeslaget.
Men af trafikken her på www.jakobsvejen.dk kan jeg se, at en del danskere pt. forbereder, overvejer pilgrimsvandring i Spanien, primært af Camino Portugues og Camino Frances. Er du førstegangspilgrim, så husk en ting, som du - måske - ikke så tit tænker på under træning her i Danmark. Vand, vand og atter vand. Der dør pilgrimme - flere endda - på Caminoen hvert eneste år. Indtil nu - heldigvis - kun en eneste af kriminalitet i Caminoens nye historie fra "genfødslen" i 1980erne til i dag. De fleste dør af sygdomme, ulykker i bjerge eller i trafikken, og desværre også en del af mangel på vand, simpelthen af tørst i et øde område. Jeg skrev for nogle år siden om en tysk pilgrim (se eventuelt her: http://www.jakobsvejen.dk/2018/08/problemer-pa-via-de-la-plata.html ) der troede, at han havde planlagt sin dags etape rigtigt med vandforsyning, da et herberg i et øde område pludselig var lukket, og han døde af tørst, da han fortsatte mod næste station.
Skal du gå Camino i Spanien, kan du via hjemmesiden www.gronze.com se, hvor på dagens etape det er muligt at få friske vandforsyninger. I Frankrig er den trykte guide miammiamdodo , der nu også findes på nettet - hvis nok mod betaling - også værd at gæste,når det gælder planlægning af vand. I Italien er det vanskeligere at orientere sig på forhånd. Her har mange guides gode informationer om ruternes religiøse og kulturmæssige baggrund (tak for det), men - desværre - ofte meget lidt om det mere praktiske.
Men tilbage til Camino Frances og den nye tragiske dødsulykke i Pyrenæerne. Det er meget få steder på ruten, hvor der er langt mellem "vandposterne", hvad enten det er en vandhane, kilde i det fri eller en bebyggelse med en kro, hvor flasken (flaskerne) kan fyldes op. Men der er også få steder på Camino Frances med forholdsvis mange kilometer (10-15 stykker) uden vand bl.a i Pyrenæerne. Anderledes ser det ud på andre Caminoerne i Spanien - ikke mindst Via de la Plata og Camino Primitivo, hvor der skal bæres væsentlig mere vand fra morgenstuden. Men mit vigtigste råd er: Orienter dig inden du forlader overnatningsstedet om morgenen !
Og så - til dem der er interesseret - en personlig erfaring. For - snart mange - år siden gik undertegnede af en vandresti på den kanariske ø, La Gomera - altså ikke nogen pilgrimssti. Jeg skulle fra sydspidsen af øen, Playa de Santiago op af bjergsiderne til en lille bebyggelse, Imada, først ind gennem en kløft og derefter lige op. Det var i februar, men temperaturerne trods det, lidt over 20 grader. Der havde for forholdsvis nylig - før min ankomst til øen - været en storm, som delvis havde ødelagt stierne, så de var vanskeligere at passere. Efter at have passeret den sidste bebyggelse på opstigningen begyndte vandforsyningen at være et problem. Jeg havde ikke nok vand med og stien var meget vanskelig at kravle op ad. Pludselig begyndte balancen at knibe Hvad nu ? Opad til målet eller nedad ? Hvad var nemmest ? Jeg vendte om og nåede - lidt vaklende og dårligt seende - den lille bebyggelse i dehydreret tilstand, bankede på en dør og fik vand (Tusind tak). Py ha. Hvor dum kan man (jeg) være ? var lærersætningen af den oplevelse. Da jeg for godt en uge siden læste informationerne ovenfor om den 48 årige belgiers død i Pyrenæerne, var jeg på vandrertur på Kreta. Jeg skulle netop på Sydkreta gå af en meget smal sti langs bjergsider med udsigt over havet, som jeg havde gået to gange før - senest for kun 5 år siden - og i dag var det, som tidligere meget varmt. Der kom ikke to - med tre liter vand i rygsækken, samt en halv til en hel liter indenbords lige før start. Og jeg havde vand til overs, da jeg nåede frem af en meget vanskelig sti, der i min optik var blevet meget vanskeligere på de fem år. (Om det var på grund af min tiltageren alder, (73 år) gigt i knæ med mere eller fordi stien var dårligt vedligeholdt, er svært at sige præcist, men der var nogle steder, hvor det virkelig kneb - bl.a. på en meget smal sti med et tov sat fast over ca 10-12 meter rundt om et klippespring, som det var nødvendigt at holde i, mens jeg steppede sidelæns rundt om klippen med bagdelen og rygsækken ud i det fri,og bevidst undlod at se ned i dybet. Tovet holdt, mens jeg nok en gang blev klar over, at alt har en ende, og at nok en vandrerute (pilgrimsrute) var gået for sidste gang) Men vand havde jeg heldigvis nok af, da turen tog mellem en time og halvanden mere end for fem år siden. Vand, vand og atter vand. Det kan ikke siges for tit til jer, der skal ud på første Caminotur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar