Undertegnede gik før årtusindskiftet forbi mange landsbyer langs Camino Frances, hvor huse stod tomme, andre - endda ofte beboede - var faldefærdige, og hvor herberget bestod af gamle metalkøjer stuvet sammen i en ulåst bygning, der tidligere var blevet brugt af de lokale myndigheder til andre formål, og hvor "bestyreren" enten - aldrig kom forbi eller viste sig ti minutter ved 17 tiden for at få et par pesetas. Herberget var stort set aldrig gjort rent - formentlig ikke i årevis, og køkkenet så alt andet end appetitligt ud. Præsten, der ofte tog mere end venligt imod os pilgrimme, havde forlængst passeret pensionsalderen. Trods det var Caminoen en kæmpe oplevelse, hvor de få pilgrimme, mødte hinanden på stien, nogle fandt "venner for livet", det var normalt at lave mad sammen, vi gik til messe sammen stor set dagligt, og vi sov ofte 10 til 20 i samme værelse, deltes om et bad og toilet for begge køn i fordragelighed, og hvor der oftest ikke eksisterede varmt vand. Caminoen blev populær, og selvom undertegnede ser med megen sympati på tidligere pilgrimsvandringer, er jeg ikke ked af, at der er kommet varmt vand i hanerne, og at rengøringsstandarden er steget med mange hundrede procent.
På det seneste har der været flere artikler i spanske aviser om "Caminoens betydning for de små landsbyer". Og efterhånden er denne udvikling i Nordspanien også nået flere engelsksprogede medier. Her en australsk-amerikansk nyhedsstation: /https://www.abc.net.au/news/2022-07-02/camino-pilgrims-help-rural-spain-s-emptying-villages-survive/101195106 . Der har mange flotte fotos fra Camino Frances. Og her en spansksproget: https://apnews.com/article/30eb0fea735ed0e70d0627b9aea10dae
Begge har landsbyen Terradillos de los Templarios som eksempel, hvor der i dag er to overnatningsmuligheder, samt restauranter og barer, der næppe havde eksisteret, hvis det ikke var fordi der dagligt i højsæsonen passerede flere hundrede pilgrimme, hvoraf nogle overnatter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar