Der bliver forholdsvis færre pilgrimme på de første etaper af de spanske Caminoer.
Opfølgning på artiklen fra for en uge siden, i lørdags, den 2. juli)
Alle de foreløbige opgørelser over antallet af pilgrimme her i 2022 (år 1 efter Coronapandemien) viser samme tendens. Antallet af pilgrimme, der kommer ind til Santiago ser ud til at blive større end før Coronaen, men til gengæld ser det ud til, at en langt større procentdel af pilgrimmene begynder deres pilgrimsfærd forholdsvis tæt på Santiago - altså i de spanske byer Sarria, Ferrol, Oviedo, Tui, Lugo og Vigo, mens langdistance pilgrimmene nærmere har pil nedad i antal. Her et lille eksempel:
I hele 2019 gik der 33.197 pilgrimme af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port lige nord for den fransk-spanske grænse (knapt 800 km før Santiago). 3.180 med mål i Santiago havde Le Puy ( 1.700 km) som startby ud af i alt 347.578 santiagopilgrimme i 2019. Lige knapt 9,6 procent eller næsten hver 10. pilgrim begyndte altså deres færd i Saint Jean Pied de Port, mens knapt 1 procent (en ud af hver 100 Santiagopilgrimme) havde Le Puy som startby.
Her i første halvår af 2022 ser det anderledes ud: Kun knapt 7½ procent eller ca en ud af hver 13. pilgrim (i alt 11.264 pilgrimme) af første halvårs 151.589 pilgrimme stemplede ind i Saint Jean Pied de Port, som første station, mens under 0,8 procent eller en ud af hver 125 Santiagopilgrimme (ialt 1.199) begyndte i Le Puy , hvilket viser at der er sket en nedgang i procent af et større antal pilgrimme, som er begyndt i de helt store pilgrimsbyer i Frankrig fra ca 800 km til 1.700 km fra Santiago. Nedgangen er selvfølgelig noget mindre i antal pilgrimme, men viser dog, at der IKKE skulle være "mere mylder" på de første etaper af pilgrimsruterne i Spanien, end der hele tiden har været.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar