lørdag den 27. august 2022

Camino Frances: Turen over Pyrenæerne 2

Hvor vanskelig er Napoleonsruten, spørges der efter artiklen her på siden i torsdag, den 25. august. 

Jeg har flere gange før skrevet om den - efter min mening - meget smukke tur af Napoleonsruten over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig til Roncesvalles i  Spanien. Min subjektive vurdering er, at mange har - eller får -  problemer på de følgende dages etaper,  fordi turen over Pyrenæerne ofte er den første dag på Caminoen. Men den klares altså af tusindvis af pilgrimme hvert år,  så vanskeligere er den ikke. Men som så meget andet her i livet er det nemmere - og i dette tilfælde også sjovere/mere indholdsrigt - hvis man har forbedredt sig lidt. Altså trænet og - hvad jeg personligt anbefaler - delt ruten i to. Men da det ofte er svært at beskrive højdemeter, vil jeg her henvise til en tidligere artikel fra tidligere i år, hvor jeg lånte en graf fra den engelsksprogede hjemmeside: https://www.caminodesantiago.me/ 

Du kan læse aprilartiklen her på jakobsvejen.dk med højdekurverne fra Saint Jean Pied de Port her:

http://www.jakobsvejen.dk/2022/04/napoleonsruten-eller-over-valcarlos.html


Ingen kommentarer:

Send en kommentar