Camino i foråret, men hvilken ?

Planlægning af næste års caminotur er gået i gang, og et spørgsmål fra en førstegangspilgrims lyder: Hvilken Camino skal jeg vælge ?  Svaret: Det ved jeg ikke. Det afhænger af dig selv. MEN jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig på vej. Læs endvidere under Europæiske Pilgrimsveje her på siden, og læs eventuelt også andre pilgrimmes erfaringer og beskrivelser. Der er nok af dem på nettet. 

Herunder et lille resume af tidligere beskrivelser her på www.jakobsvejen.dk af de mest benyttede Caminoruter efter "popularitet" - altså efter antallet af pilgrimme på de enkelte ruter, samt link til tidligere artikler/pilgrimsdagbøger her på siden:

1) Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago ( knapt 800 km) Her i 2022 vil over 200.000 af årets over 400.000 pilgrimme (altså mindst halvdelen) været gået ind i Santiago ad Camino Frances. Men langt de fleste begynder langt tættere på Santiago. Jeg har ikke det endelige tal for, hvor mange der i år er begyndt i Saint Jean Pied de Port eller før (primært i Le Puy), men til nytår vil det - næsten - med sikkerhed være omkring 40.000. Hvilket også er mange, men Camino Frances er også den af ruterne (sammen med Camnino Portugues), der byder på langt mest service langs caminoen i form af overnatning, barer, indkøbsmuligheder, vandposter, kirkelig betjening (messer m.m.) o.s.v. Men der vil også mange steder være trængsel, samt så mange pilgrimme, at man ikke en gang længere hilser på hinanden, når man mødes på stien, ligesom der er en fare for at alle pilgrimme pludselig styrter afsted i "kampen om en seng". 

http://www.jakobsvejen.dk/2018/05/camino-frances-800-km-pa-29-dage-april.html

http://www.jakobsvejen.dk/2021/10/camino-frances-med-maske-pa.html

2) Camino Portugues fra Porto er stort set lige så eller mere "trafikeret" end Camino Frances, idet over 90 % af pilgrimmene begynder deres tur i Porto eller senere. Det er meget få pilgrimme, der begynder i Lissabon. Jeg har selv i 2016 gået fra Fatima - altså nord for Lissabon til Santiago. Der var meget få pilgrimme på ruten før Porto, hvor alt ændrede sig. Der er flere parallelruter fra Porto ; Centralruten og  Kystruten med afmærkede forbindelsesstier mellem de to ruter. Jeg har flere gange gået fra Porto til Santiago siden. Fra Porto er det nemt at gå pilgrimsvandring. Der er ikke de store stigninger/højdemeter, masser af pilgrimsliv og overnatningsmuligheder. Men der kan (som på Camino Frances) godt opstå "frygt for mangel på sengepladser".  Der er ikke så mange kirkelige tilbud (messer, klostre med tidebønner, kristne herberg o. lign.), som på Camino Frances

http://www.jakobsvejen.dk/2016/05/camino-portugues-fatima-santiago-ca-460.html

http://www.jakobsvejen.dk/2019/04/caminho-portugues-da-costa-og-variante.html

http://www.jakobsvejen.dk/2022/03/tidlig-forarstur-af-camino-da-costa.html

3) Camino del Norte var før Coronaen oppe på ca 20.000 pilgrimme årligt. Efter det store dyk er der igen ved at være liv på ruten, men det er meget forskelligt at gå der - alt efter årstid. Der er mere traditionelt pilgrimliv i tidligt forår og sent efterår, mens sommermånederne er meget præget af strandturisme, hvor en del yngre strandgæster bruger herbergerne til overnatning. Jeg gik hele Camino del Norte i 2012 (men har ikke lavet pilgrimnsdagbog den gang). Jeg synes den gang, at der var meget asfalt langs kysten, som generede mine knæ. Jeg var på ruten igen i 2016, hvor jeg stod af  20 km før Gijon for at gå mod Camino Primitivo.  Der er klostre og kirkelige tilbud undervejs, men langt færre end på Camino Frances.

4) Camino Primitivo er blevet mere og mere populær de seneste 5-6 år og har for længst overhalet Via de la Plata i popularitet, og her efter Coronapausen har den fået et nærmest eksplosivt løft i antal pilgrimme. Jeg har gået ruten to gange og kan IKKE anbefale Camino Primitivo til førstegangspilgrimme,  Det er fysisk en rimelig svær rute, som efter min personlige/subjektive mening bliver en større oplevelse, hvis man som pilgrim har en vis erfaring. Første gang (2016) begyndte jeg i Bilbao på Camino del Norte for at komme i form inden de store stigninger. Da jeg gik ruten anden gang (2018) begyndte jeg i Leon på Camino Frances og kombinerede San Salvador med Camino Primitivo altså to bjergruter efter hinanden. 

http://www.jakobsvejen.dk/2016/10/camino-primitivo_18.html

http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/dagbog-fra-bjerg-caminoen.html

5) Via de la Plata ( og Camino Sanabres) er stadig trods mange års afmærkning og omtale stadig den mindst benyttede af de "store pilgrimscaminoer" , og her efter Coronapausen er der - som undtagelsen - faktisk færre pilgrimme på ruten end før Coronaen. Jeg har gået ruten i 2012 og 2017 ( første gang helt fra Sevilla - altså 1.000 km i et stræk anden gang delt i to lige store dele forår og efterår) - begge gange via Camino Sanabres til Santiago. Det er en fantastisk rute med en  2.000 år lang historie bag sig. De første 700 km i meget fladt terræn, men man går gennem øde langbrugsområder med meget lidt service (hvilesteder, kroer eller anden bymæssig bebyggelse) langs ruten, og der er meget lange etaper/altså langt mellem overnatningsmulighederne. Og her efter Coronaen er der blevet længere endnu, fordi flere af de midlertidige lukkede herberger i skrivende stund endnu ikke er genåbnet og måske heller ikke bliver det. Jeg har her i efteråret ville gå fra Salamanca (ca 500 km nord for Sevilla), men opgav på grund af lukkede herberg og begyndte i stedet i Zamora i retning mod Astorga. (Lidt mere om det under punkt 7) 

http://www.jakobsvejen.dk/2017/05/beretning-fra-via-de-la-plata-april-maj.html

http://www.jakobsvejen.dk/2017/10/dagbog-fra-via-de-la-plata-sep-okt-2017.html

6) Camino Aragones er en anden begyndelsen på Camino Frances, som kan gåes som en selvstændig tur med afslutning i Puente la Reina eller Pamplona. Man kan begynde på Camino Aragones i Frankrig .f.eks i Lourde eller et sted på Arlesruten (f.eks. Oloron Sainte Marie) Jeg har gået ruten i 2015 (fra Arles til Logrono) og igen i foråret i år fra Oloron Sainte Marie til Pamplona. Ruten er blevet betydelig mere populær efter Coronaen, men jeg har ingen tal der indikere, Hvor meget! Der kommer nye herberger til, så jeg spår, at  Camino Aragones vil få flere pilgrimme i de førstkommende år. Begynder man i Frankrig er det en lang og meget stigende tur over Somportpasset, men der er er pausesteder og overnatningsmuligheder undervejs. Og bjergene er ret fantastiske at gå i. Men det er IKKE en vinterrute. 

Her en beskrivelse (ikke dagbog) fra 2015:     http://www.jakobsvejen.dk/2015/05/lidt-om-via-tolosana-caminino-aragones.html

Og her fra i år:    http://www.jakobsvejen.dk/2022/05/camino-aaragones-9-dage-i-maj.html

7) Camino Invierno: Der er stadig forholdsvis meget få pilgrimme på Camino Invierno, selvom der gøres meget "reklame" for ruten på nettet - ikke mindst fra andre pilgrimme.  Jeg har kun gået ruten en gang, nemlig i år. Den går fra Camino Frances til Via de la Plata/Camino Sanabres afslutning tæt på Santiago. Jeg har skrevet en del om ruten på det seneste. Mine erfaringer fra dette efterår kan læses her:

http://www.jakobsvejen.dk/2022/10/invierno-mm-caminodagbog.html

Min personlige anbefaling til førstegangspilgrimme er ikke forandret: Camino Frances

Vinteråbent i Santiago

I den kommende vinter vil der formentlig være væsentlige flere pilgrimme på vej til Santiago end i tidligere vintre, men skal du afsted er det en god ide at følge med i, hvilke overnatningssteder, der har åbent.

Pilgrimskontoret i Santiago har åbent hver dag hele vinteren fra kl. 9.00 til 19.00 med undtagelse af juledag, den 25. december, og nytårsdag, den 1. januar. Det betyder også, at der er åbent i resten af pilgrimshuset, og mens de fleste messer på ikke-spansk holder vinterpause, fortsætter don Manuel med at læse messer på engelsk - indtil videre kl. 10,30 i pilgrimshusets kapel i Rúa Carretas 33. Sker der ændringer ved de besked på pilgrimskontoret.

(Father Manny fra en messe på engelsk i oktober i år) Der er stadig flere pilgrimsmesser på spansk i katedralen hver eneste dag.

Langt de fleste pilgrimme, der går om vinteren, finder man på Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, men langt fra alle overnatningssteder er åbne - tværtimod, og der kan være meget sne i bjergene - både i Pyrenæerne, omkring Juan de Ortega lige før Burgos, og stort set hele vejen efter Leon  - både på vejen op mod Jernkorset og på vejen op mod grænsen til Galicien, samt i resten af Galicien. 

Jeg har for godt to uger siden givet et link til vinterherbergslisten på Camino Frances. I får den lige igen - ikke mindst fordi, at jeg har fået en meddelelse om, at der nu også er lidt huller på de næsten 50 km, der er mellem Belorado og Burgos, og med en stigning fra ca 750 meter til ca 1150 meter - med lidt op, lidt ned, ind i mellem - kan det være nødvendigt at se overnatningslisten efter en ekstra gang. Her er den:      http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/           den bliver opdateret næsten dagligt.

Er engelsk nok på Le Puy-ruten ?

Overskriften er et spørgsmål, fordi det ikke er helt nemt for undertegnede at svare, Ja eller Nej, til følgende:  Jeg har for år siden gået Camino Frances og vil gerne af sted igen. Denne gang kunne jeg tænke mig at gå fra Le Puy, men jeg taler ikke fransk. Kan jeg klare mig med engelsk alene ?

Det er meget svært at give et klart entydigt svar på det spørgsmål. Jeg vil derfor ud over mine egne overvejelser give dig et link til en længere diskussion om netop dette emne på en engelsksproget pilgrimshjemmeside nederst, men her først mit svar:

1) Langt de fleste pilgrimme du møder på Le Puy-ruten (Le Puy en Velay til Saint Jean Pied de Port, der også hedder Via Podiensis eller GR 65) er franskmænd. Fællessproget er fransk - akkurat som spansk var fællessproget for 25-30 år siden på Camino Frances, med fransk som andetsprog, men vi gik jo både tyskere, danskere og andre den gang, der ikke kunne mange gloser spansk, og vi var begejstrede for "Caminoen". Så jo det kan lade sig gøre at gå i Frankrig uden at kunne fransk; MEN det sociale fællesskab foregår primært ( eller stort set alene) på fransk. Og mange franskmænd taler ikke engelsk, ligesom det er undtagelsen at møde en amerikaner, der taler fransk eller for den sags skyld andet end engelsk(amerikansk). Du går altså glip af noget. 

2) Jeg ved ikke hvilken årstid /måneder spørgeren gerne vil af sted, men for dem der gerne vil gå i maj eller september, vil der de første ti - tolv dage opstå et andet problem, nemlig reservering af overnatning. Der er temmelig megen trængsel de første ca 230 km mellem Le Puy en Velay  og Conques hvert år i maj og september (+ dage i på begge sider af disse måneder), og det er derfor en god ide at ringe i forvejen og sikre sig en seng. I den anden ende af telefonforbindelsen vil de - formentlig - kun tale fransk.

3) Da jeg senest gik fra Le Puy en Velay og syd på, mødte jeg i Moissac på 17. dagen efter Le Puy en Velay en tysk pilgrim (ældre pensionist), der KUN talte tysk og intet andet. Han var mere end glad for at møde en tysktalende. Det havde indtil nu været en stor oplevelse for ham at gå i Frankrig, men ind imellem også lidt ensomt på grund af manglende "fællessprog". Han havde hele vejen reserveret overnatning lidt tid i forvejen ved hjælp af mails og googleoversættelser - han brugte ikke booking.com, men skrev på mail til diverse herberger. Så teknisk kan det altså lade sig gøre.

Og så til et link til den engelsksprogede hjemmeside www.caminodesantiago.me , hvor der har været en længere diskussion, samt erfaringsudveksling om netop dette spørgsmål. Debatten kan læses her:

https://www.caminodesantiago.me/community/threads/le-puy-camino.75843/ 

Og så et billede fra Le Puy-ruten (Conques set fra stien tidlig morgen ud af Conques):

Camino Invierno: Herberg i A Pobra do Brollón

Alle gode gange 3 synes at passe, når det gælder - de efterhånden mange - politiske løfter om et herberg/overnatningssted for pilgrimme i den forholdsvis store by A Pobra do Brollón på Camino Invierno.  I følge det galiciske dagblad; La Voz de Galicia, så skulle det nu være helt sikkert. Senest 1. marts 2023 åbner der et kommunalt herberg i A Pobra do Brollón. Du kan læse hele artiklen her:

https://www.lavozdegalicia.es/noticia/lemos/a-pobra-do-brollon/2022/11/09/tercera-va-vencida-pobra-albergue-peregrinos/0003_202211M9C3992.htm

Da undertegnede i efteråret gik Camino Invierno (hele ruten fra Ponferrada på Camino Frances til A-Laxa på Via de la Plata) var det lidt vanskeligt at planlægge dagsetaper på grund af manglende overnatningsmuligheder. Og et af de store "huller" på ruten er den forholdsvis store landsby, A Pobra do Brollón, der trods togstation, skadestue/lægehus og butikker, hverken har hoteller, pensioner, herberg eller anden overnatmningsmulighed for pilgrimmen og andre rejsende. 

Den spanske hjemmeside www.gronze.com har flere gange annonceret, at nu var der et herberg på vej - først i en tidligere politistation, så i en bygning på A Pobra do Brollón centrale torv, og nu her senest i en tidligere skolebygning. Men i følge ovenstående avis er arbejdet med at ombygge skolen nu i gang. Og det skulle være færdig senest 1. marts. Så planlægger du at gå Camino Invierno næste år, skulle det altså blive  lidt nemmere at planlægge ruten, selvom Camino Invierno stadig mangler overnatningssteder for at blive et reelt alternativ/supplement til de mest benyttede ruter.

Caminovandring om vinteren ?

På Camino Frances vil der igen i år være en del pilgrimme i alle vintermånederne, og der vil stort set være  overnatning hele vejen, men det er ikke så problemfrit at finde overnatning som i perioden fra 1. april til 1. november. 

Er det muligt at gå pilgrimsvandring om vinteren, lyder spørgsmålet her til jakobsvejen.dk. Et spørgsmål som jeg har besvaret i tidligere år, og som jeg meget gerne laver en opdatering på. Ja, det er muligt. En lille gruppe spanske pilgrimme og herberger i forening laver hvert år en "Vinterherbergsliste" til Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port - en liste som de opdaterer næsten dagligt. Link til listen  her:   http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/

Men se også lige mine kommentater nedenunder her:

1) Pilgrimsvandring er reelt for "os almindelige pilgrimme" kun mulig ad Camino Frances. Jeg har både talt med, læst om og hørt beretninger fra de "særligt seje pilgrimme", der går ad de andre ruter om vinteren -ofte i høj sne;  men det er svært med både vejr og overnatning. Nogle ruter i bjerge kan tillige være temmelig farlige. Så beskrivelser herfra er alene Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago.

2) Uanset overnatningslister og beskrivelser på www.gronze.com er det om vinteren altid en god ide at ringe og sikre sig, at et overnatningssted også har åbent "netop  i dag", når man om morgenen spænder rygsækken på og bevæger sig ud i blæst, regn og/eller sne. Der er opgivet telefonnumre på stort set alle overnatningsstederne her på listen.  Det giver sig selv, at der er færre lyse timer og derfor også færre timer at gå i, hvis man skal se sti og afmærkning tydeligt. Og der er som sagt huller, hvor det kniber med herberger.  Det er f.eks. dags dato så som så med overnatningssteder på den lange tur over o Cebreiro. Fra VillaFranca del Bierco til Triacastela er der alene herbergsmulighed i Trabadelo og måske i  La Portela de Valcare, der ligger henholdvis ca 18 km og ca 14 km FØR o Cebreiro og FØR det for alvor begynder at stige og gøre ondt i knæ og ben, og så er der yderligere over 20 km fra o Cebreiro til Triacastela. 34 km eller måske 38 km med en stigning på over 800 meter kræver ret meget. Personligt ville jeg have mere end svært ved at klare den tur.  Der kan være åbne hoteller eller lignende, som ikke er med på listen. Men rigtig mange hoteller og pensioner lukker også ned for vinteren. Så tjek selv.

PS: Listen opdateres næsten dagligt. Så den kan se anderledes ud, når du læser denne artikel med mine kommentarer.  Og nok et fif: På langt de fleste overnatningssteder er der oftest hjælp at hente med informationer om næste mulighed.

3) Selvom der er meget få pilgrimme på ruten bliver du næppe helt alene. Her det månedlige santiagopilgrimstal fra de to seneste vintre før Coronapandemien: 2017/18: Nov:  7.346 ; Dec: 2.893; Jan: 1.628; Feb: 2.181  Og i vinteren 2018/19: Nov: 7.651; Dec: 2.553; Jan: 1.651; Feb: 2.119. Og selvom alle ikke går lige langt og ad samme camino, vil du altid møde andre pilgrimme på Camino Frances. Og jeg vil godt spå, at antallet af vinterpilgrimme vil være væsentlig højere i den kommende vinter end i tidligere med mindre krig, nye pandemier eller andet sætter en stopper for rejser i almindelighed. 

2022: Det højeste antal danske santiagopilgrimme nogensinden

2.759 danskere - det højeste antal på et år - er de første 10 måneder af i år kommet ind til katedralen i Santiago og bedt om et compostela. Så mange danske Santiagopilgrimme på et kalenderår (som ovenikøbet ikke er helt slut endnu) er der aldrig før bogført i Santiago. 2018 var det hidtidige rekordår for antallet af danske pilgrimme, her blev det til 2.610 ialt for hele året. 

2022 bliver i det hele taget rekordernes år, når det gælder antallet af Santiagopilgrimme. I oktober kom der ialt 51.356 pilgrimme ind til Santiago, heraf en lille overvægt af kvindelige pilgrimme; 26.845 kvinder og 24.511 mænd. Og i alt i år har antallet af Santiagopilgrimme også slået alle tidligere rekorder. Der er med oktoberantallet uddelt i alt 422.356 compostela'er. Vi nærmer os altså kraftigt en halv million santiagopilgrimme årligt.

Og her et foto fra pilgrimsgaden, Rua Carretas, her fra oktober i år, hvor det daglige mylder af pilgrimme tydeligt viser, at "vi pilgrimme" kommer fra alle verdenshjørne for at gå til Santiago.

En anderledes historie fra Santiago

Flere restauranter, souvenirbutikker og ikke mindst herberger i Santiago begynder i disse dage at lukke ned for vinteren. Og aldrig i historien har der været så mange af dem. I går kom der 611 pilgrimme ind til katedralen - meget få i forhold til det daglige antal siden primo maj, men stadig mange set i de seneste tyve-tredie års perspektiv. Da undertegnede for første gang for over 25 år siden kom ind til Santiago, kom vi 17 ind på en dag, så der er sket meget siden. Og da jeg senest for en måned siden kom ind fra syd (Via de la Plata og Camino Invierno) skulle antallet af pilgrimme tælles i tusinder dagligt. 

Og nu til den historie jeg vil fortælle, nemlig historien om en veteranpilgrims formentlige farvel til en særlig Santiagooplevelse.  Da jeg for over 25 år siden gik ind i Santiago var der to steder "en rigtig pilgrim" kunne spise, primært Casa Manola, hvor pilgrimmene blev hængende til langt ud på aftenen, dernæst i den dengang mere afsidesliggende restaurant,

Casa Paredes i den dengang meget afsidesliggende gade, Rúa Carretas. Jeg foretrak selv sidstnævnte restaurant, hvor værtinden Maria for få kroner serverede: La merluza a la gallega como se hace en Galicia (kuller med kartofler i en sovs med bl.a. rød peber).  Siden mit første besøg har jeg gennem årerne besøgt Maria og hendes få, men skiftende medhjælpere, først og fremmest cubanske Lily, og nu Marias datter, der ligedes hedder Maria, hver gang jeg har været i Santiago. Men hvor mange gange er det, omkring 20 gange +, på 26 år og hver gang har jeg - med undtagelse af første gang - kun været i Santiago nogle få dage to nætter - måske 3. Hvornår vi kom på kindkys, og senere knus, ved jeg ikke. Men da jeg dukkede op i oktober i fjor efter en tur med Corona-maske af Camino Frances, blev jeg modtaget som den hjemvendte søn i lignelsen fra Det ny Testamente. Og igen i foråret primo marts dukkede jeg tilfældigt op netop til kaffe før pilgrimsmessen den formiddag, hvor de netop var ved at åbne før første dag efter vinterpausen, og MorMaria meddelte mig, at hun straks ville gå ud og købe frisk Merluca til mig, og datter Maria fortalte mig, at det formentlig var sidste sæson, de havde restauranten. MorMaria var ved at være træt, og datterMaria ville ikke overtage stedet. Hun har en teenagesøn og vil ikke arbejde så meget, som hendes mor har gjort. Og cubanske Lily, som jeg i mange år troede skulle overtage stedet, var under Coronapausen taget hjem til Cuba med sin lille datter. Ja en epoke er - for undertertegnede og andre veteranpilgrimme -  ved at være slut. Og hvem ved i øvrigt, hvor længe vi - efterhånden - meget gamle pilgrimme overhovedet kan fortsætte med at gå til Santiago. Men  jeg kom til Santiago en gang til i år, nemlig primo oktober efter en tur af Via de la Plata og Camino Invierno, og da jeg efter tidlig morgenkaffen hos Maria på min sidste dag i Santiago for en måned siden tog rygsækken på, fik farvelkys og kram,  og gik mod togstationen for at tage hurtigtoget til Madrid, tænkte jeg nok en gang efter, hvor usandsynlig mine mangeårige oplevelser på Casa Paredes havde været. Jeg har højst - og det er endda meget højt sat - været på Casa Paredes 5-6 gange årligt. Jeg har drukket morgenkaffe der hver eneste dag, jeg har været  i Santiago og spist middag en til to gange efter hver Camino. Men det er trods det, kun samlet set nogle få dage på et helt år. Hvordan kunne MorMaria huske mig fra gang til gang, og hver gang straks sikre, at Merluza var en af dagens retter på spisekortet? 

Da pilgrimskontoret flyttede til Rua Carretas for forholdsvis få år siden, lå Casa Paredes pludselig på "pilgrimshovedstrøget". Gæsterne(pilgrimmene) står nu i kø fra medie april til ultimo oktober, men MorMaria er ikke længere eneste spisested i gaden - hun er kun en blandt mange. Og trods det så nedslidt, at hun formentlig ikke åbner til marts. Formentlig kun - for lige før jeg gik, ved mit seneste besøg, forlød det. Lige nu vil jeg IKKE genåbne, men måske mener jeg noget andet efter vinter. "Nej, du gør ej, så bliver det uden mig", lød det fra datter Maria.

Her et billede af de to, da de lavede morgenkaffe til mig for en måned siden, inden de skulle i gang med at forberede dagens mange middagsretter.