torsdag den 15. december 2022

Portugisiske kystrute: Permanent båd hver time fra Caminha

Camino Portugues de la Costa: Der har nu i årevis været problemer med den faste færgefart mellem Caminha i Portugal over grænsefloden Mino til A Guarda i Spanien. Siden august i år har der - som forsøg - været indsat en bådtaxi, der sejler en gang i timen mellem klokken 8,30 og 19,30. Denne forsøgsordning gøres nu permanent. Der er plads til 7 pilgrimme - prisen bliver 6 Euro for gående pilgrimme og to ekstra, hvis pilgrimmene er på cykel.

Personlig kommentar: Jeg har to gange passeret grænsefloden Mina - senest i februar i indeværende år. Begge gange var færgen ude af drift, og begge gange kom jeg med "bådtaxa" over uden problemer efter få minutters ventning til 5 euro for en tur pr. person. Så større har problemet ikke været. Den seneste gang lå der en båd på havnen klar, som blev betjent af barejeren, Marcus, få meter derfra. Første gang ringede jeg efter en bådtaxa og få minutter efter stod, der en "kaptajn" klar på havnen. Men nu er der altså indkøbt en særlig båd, der sejler hver time. Det fremgår ikke klart om servicen skæres ned i vintermånederne. Så tjek selv, hvis du går tidligt eller sent på året. I modsat fald er det muligt at gå en flere kilometer stor omvej til Vila Nova de Cervaira langs floden og passerer broen til O Pazo i Spanien og gå langs floden tilbage til pilgrimsruten. Her et foto fra min seneste tur med Marcus den 26. februar i år. Men nu er der altså kommet en officiel båd.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar