Don Elías Valiña ( 2.feb. 1929 - 11.dec. 1989) var både idemand og praktisk bannerfører for reetableringen af Camino Frances omkring 1980. Og i pilgrimskredse - ikke mindst i Spanien - er han nu tæt på at nå en slags "folkehelgenstatus". Han blev født lige uden for Sarria, hvor Camino Frances' to indgange til byen; via det lille bjerg San Xil og klostret i Samos, støder sammen. I Sarria har de nu sørget for, at alle pilgrimme, der går gennem byen, bliver mindet om, hvem Don Elias var; ved at få lavet dette gavlmaleri, hvor Don Elias står med den gule kost og laver gule pile:
Denne nye hyldest til den nye pilgrimstrends "far" følger efter, at både herberg og andre pilgrimsinstitutioner bærer hans navn.
Hvis nogen skulle have glemt historien om de gule pile som vejvisere for pilgrimme på vej mod Santiago de Compostella, så får I den lige her igen:
Det hele begyndte faktisk med franske pilgrimme. Der har siden en gang i 1960erne været nogen, - primært franskmænd - der synes, at det havde et formål at gå ad Chemin Saint Jacques de Compostelle fra Le Puy via Conques til Saint Jean Pied de Port - altså i selve Frankrig. Ruten var afmærket GR65. På et tidspunkt efter Franco begyndte nogle af pilgrimmene at fortsætte over Pyrenæerne ind i Spanien mod Santiago de Compostella, hvor den middelalderlige pilgrimstrend var skrumpet så meget ind, at kun nogle få pilgrimme (stort set kun spaniere) årligt tog turen til fods af diverse N-veje mod Santiago. Omkring 1980 ( Jeg har hørt forskellige datoer og ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert) tog en mindre gruppe franske pilgrimme turen. De boede undervejs i menighedshuse og præstegårde, når de kunne komme til det. En dag passerede de klostret i o Cebreio, bankede på klostrets dør og blev modtaget venligt af en af munkene, præsten Don Elias Valina. De blev der til næste dag, og under besøget fortalte de, at det var mere end svært for franske pilgrimme at finde vej i Spanien. Kort tid efter begyndte Don Elias - i starten alene, men siden med hjælpere - at lave gule pile hele vejen fra Roncesvalles til Santiago. Ruten er ændret - bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden - flere gange siden, men de gule pile består. Og her får I nok en historie. Jeg ved ikke om den er sand, men den er god: Da Don Elias kørte rundt i bjergene ved Pamplona i sin lille bil og lavede gule pile alle de steder, han kunne komme til det - bl.a. på husmure - blev han stoppet af politiet: Hvad laver De ?, blev der spurgt. Jeg forbereder en invasion fra Frankrig, lød svaret. Don Elias blev taget med på stationen og fik en advarsel. Den slags må man ikke. Men man putter ikke uden videre en "skør" præst i fængsel, så han blev sendt væk igen og fortsatte med de gule pile. Han nåede ikke selv at opleve "invasionen". men siden han begyndte, kan antallet af pilgrimme nu tælles i millioner. Mange tusind går hvert år over Pyrenæerne - ikke alene franskmænd, men også andre - i år bl.a. over 1.000 danskere. Og fornylig blev jeg selv (journalisten bag denne historie)spurgt, hvornår hørte du om pilgrimsruten mod Santiago. Det gjorde jeg i februar 1987 på en pilgrimsfærd rundt om det hellige bjerg Athos i Grækenland, hvor fire spanske brandmænd (der selv gik med rygsæk og overnattede på samme kloster som jeg) fortale varmt om pilgrimsfærden fra Frankrig til Galicien. Det er for mit vedkommende blevet til et næsten utal af pilgrimsvandringer mod Santiago siden da - takket være Don Elias gule pile.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar