Flere og flere "alternativ-ruter" til Camino Frances bliver i disse år (re)etableret i Spanien. En af dem, der sammen med Camino Invierno, ser ud til at få en del succes, er Camino Olvidado, der reelt går parallelt med Camino Frances fra - primært - Bilbao med endemål Villa Franca del Bierzo(Congosto to Ponferrada) på Camino Frances. Det er også muligt at gå fra Pamplona.
Camino Olvidado - af nogle kaldt den glemte rute - skulle have været en af de første pilgrimsveje fra Frankrig mod Santiago sammen med Camino Primitivo og Camino del Norte. Den blev etableret allerede i 900-tallet og fungerede som en af de primære ruter indtil Camino Frances tog over i 1200-tallet, hvor det muslimske styre (den muslimske besættelse) af Spanien blev presset mere mod syd.
Der er lavet en hjemmeside, der alene omhandler Camino Olvidado. den kan ses her:
https://www.caminoolvidado.com/ Bemærk, at der også er en engelsk udgave.
gronze.com har også beskrevet ruten: https://www.gronze.com/camino-viejo-santiago
Men som med de andre "nye" reetablerede pilgrimsveje i Spanien er der stadig et problem: Overnatning.
En engslskskrivende pilgrim, der kalder sig Sitka-pilgrim har på den engelsksprogede Santiagohjemmeside(Forum) www.caminodesantiago.me skrevet en Caminodagbog med overnatningssteder undervejs. den kan læses her:
Det er altså muligt at kombinere Camino Olvidado med Camino Invierno og kun lige "kysse" Camino Frances undervejs med start i Bilbabo på Camino del Norte (eller i Pamplona).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar