tirsdag den 9. maj 2023

Camino Portugues: Nok en færgerute

I takt med at antallet af pilgrimme på diverse Camino Portugues-ruter stiger; stiger servicen og mulighederne for nye oplevelser også. Nu har et af de færgeselskaber, der har specialiseret i at sejle pilgrimme på kystruten over grænsefloden, Mino, mellem Portugal og Spanien, udvidet færgefarten med nok en rute, så pilgrimme på kystruten i grænsebyen Caminha kan blive sejlet helt op ad Minofloden til Tui og fortsætte ad centralruten mod Santiago.

Du kan se mere om de forskellige muligheder på færgeselskabets hjemmeside: https://www.taxiboatperegrinos.com/reserva/

Undertegnede har i øvrigt aldrig været med et af færgeselskaberne over Minofloden. De har ikke sejlet de gange, hvor jeg har passeret. Men jeg har hver gang kunnet "hyre" en bådtaxa uden problemer og kommet over på den anden side med det samme, Den mulighed skulle stadig eksistere. Bådtaxien "hyres" i baren tæt på den gamle "færgehavn". 


Her er Marcos' taxibåd på vej over Mino-floden ultimo februar 2022 - altså for lidt over et år siden. Prisen dengang var 5 euro pr. pilgrim.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar