fredag den 16. juni 2023

Caminoen er kendt for mange kram og knus !

Fra i forgårs er det igen muligt at "kramme" en statue af apostlen Sankt Jakob over højalteret i katedralen i Santiago. 

Under overskriften: "Catedral de Santiago: vuelve el abrazo al apóstol" kan den spanske journalist og pilgrim, Anton Pombo, meddele, at det nu igen er muligt for pilgrimme, der ankommer til Katedralen i Santiago, at kravle op ad trapperne i den ene side bag højalteret til statuen forestillende Apostlen Jakob, kramme statuen, og gå ned igen på den anden side. Det har været en århundrede gammel tradition, der blev afskaffet i starten af Coronapandemien. I Anton Pombos artikel, på www.gronze.com, kan man læse om Caminoen som "Krammenes vej/rute", samt om "Sund krammeterapi i en kold verden". Læs selv her: 

https://www.gronze.com/noticias/catedral-santiago-vuelve-abrazo-al-apostol-29909

Anton Pombo fortæller, at det er den fornylig indsatte nye ærkebiskop af Santiago, Francisco José Prieto, der har genindført den tidligere/gamle tradition efter en henvendelse fra  pilgrimsforeningen Fraternidad Internacional del Camino de Santiago.

Her et foto (lånt fra www.gronze.com) af statuen:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar