Langt færre pilgrimme på caminonerne mod Santiago. Antallet af danskere falder også.
(Opdatering den 14. august med en anden talopgørelse. Se nederst:)
500.000 Santiagopilgrimme i år var "spådommen" - fra bl.a. undertegnede - efter rekorden i 2022 med næsten 438.000 ankomne pilgrimme til katedralen i Santiago, og her snart ultimo juli på Sankt Jakobsdag. den store festdag i Katedralen i Santiago er realiteten en anden - efter en stigning i antallet af pilgrimme i januar, februar og marts er der sket et fald i antallet af pilgrimme i april, maj, juni og juli. Og her ved 11,30 tiden i dag - på årets største pilgrimsdag, Sankt Jakobsdag, er der "kun" ankommet 244 pilgrimme. I de seneste - snart mange år med undtagelse af Coronatiden - skulle antallet af pilgrimme den 25. juli; Sankt Jakobs festdag; tælles i tusinder. Den store nedgang her i juli kan - formentlig - også skyldes de ekstremt høje varmegrader. Men det er det hele forklaringen ?, for i maj (der er højsæson for ikke-spanske pilgrimme, hvoraf mange går helt fra Saint Jean Pied de Port) har også haft væsentlig færre pilgrimme i år. Og antallet af danske pilgrimme, der i flere år har ligget på mellem 2.500 og 3.000 (med undtagelse af Coronatiden) er i år faldet til lige godt 1.000 pilgrimme.
PS. Opdatering: her til aften oplyser pilgrimskontoret, at der er kommet 1.706 pilgrimme ind i dag. Færre end i tidligere år den 25. juli, men …. flere end det så ud til tidligere på dagen.
Personligt tror jeg ikke på, at varmen de seneste 3-4 uger er afgørende. Faldet skete før. Men hvad faldet så skyldes. Jeg ved det ikke. Er pilgrimsmoden ved at være på retur ? Måske.
Opdatering, den 14. august med kommentar fra Kent Dragsbæk Nielsen
Jeg har nogle kommentarer til dit indlæg d. 25. juli om antallet af pilgrimme.
Da jeg gik Camino del Norte i april/maj i år, hørte jeg, at der var utrolig mange på Camino Frances. Derfor har jeg svært ved at tro, at antallet af pilgrimme faldt i april, så jeg tjekkede tallene.Jeg har været inde på pilgrimskontoret i Santiagos hjemmeside.
Her kan jeg se, at antallet af ikke-spanske pilgrimme er faldet i april 23 i forhold til året før. Det samme gælder for maj, juni og juli 2023. Det totale antal pilgrimme faldt i juli 23 i forhold til året før (fra 67.406 til 60.990). De første 6 måneder af 2023 er antallet steget i forhold til året før.Disse tal er dog ikke troværdige. Til og med marts 2023 er der sammenhæng i tallene, i og med at antallet af spanske + antallet af ikke-spanske pilgrimme svarer til det totale antal pilgrimme.I april 2023 går det galt. Spanske pilgrimme oplyses til 12.948. Ikke-spanske pilgrimme oplyses til 12.524. Total antal pilgrimme oplyses til 40.884. Hvilke(t) af tallene der er forkert, kan jeg ikke vide. Den manglende sammenhæng fortsætter i maj, juni og juli 2023.
Indtil pilgrimskontoret får rettet tallene til, har jeg ikke tillid til tallene for april 2023 og frem.Jeg udelukker dog ikke, at dine konklusioner er rigtige. Du kan jo have bedre tal, end de tal jeg har fundet.
Kent Dragsbæk Nielsen
Og herefter mit svar: Noget kunne tyde på, at Kent Dragsbæk Nielsen har ret. Jeg tog lige en rundtur i går gennem La Voz de Galicias hjemmeside og her fandt jeg følgende artikel, der fortæller, at antallet af pilgrimme er faldet i juli i år i forhold til juli i fjor, men at det samlede antal pilgrimme de første 7 måneder af i år er 20.000 større end de samme måneder i fjor.
Læs eventuelt her:
"En julio hubo menos peregrinos, pero desde enero son casi 20.000 más que el año pasado."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar