torsdag den 3. august 2023

Pilgrimsopførsel i Santiago : Her ti bud !!!!

Galiciens lokalregering har udgivet en pjece med ti bud, som de mener, at pilgrimme, der kommer til Santiago bør følge. De fleste handler om støj og "tilfælde med en form for hærværk". Her de ti bud i min dårlige oversættelse, dernæst et link til www.gronze.com, hvor Anton Pombo har skrevet en artikel:

1. Pilgrimme bedes sætte sig ind i, hvordan det er at bo i "Overnatningsbyerne"- her primært Santiago centrum. Her vil de fleste indbyggere gerne sove om natten, selvom ikke alle pilgrimme synes, at det er en god ide.

2. Glæde, og endda eufori ( over en veloverstået pilgrimsfærd), skal have en grænse, der kan måles, tror vi, i decibel.

3. Råb og skrig gennem gaderne - også selvom de skulle være"religiøse" - ; gem dem til din egen skole, dit sogn eller kloster, eller til katedralen.  Men råb ikke højt i gaderne.

4. Teleskopstokkene ødelægger stenbelægningen i den gamle bydel i Santiago, og den konstante slag mod brostenene, generer dem, der stadig sover. Fold dem sammen, når du går ind  i byen.

5. Cyklerne går i fuld fart mod indsretningen og ind i ad Rúa de San Pedro i Santiago Centrum (Middelalderbyen). Stå af og træk.

6. Dem, der går i store grupper:  "Hyrder" og ledere bevar kontrollen over flokken. Tænk sig hvis ulven kom.

7. Og vær opmærksom på denne meddelelse: trafiklys gælder også for pilgrimme: rød, du kan ikke passere; grøn, ja! Her er der ingen gyldig undskyldning.

8. Den, der kommer med børn, har "pligt" til at tage sig af dem.

9. Pas på Caminoen og Santiago de Compostela, som var det dit hjem: Mal derfor ikke de gamle granitsten med kridt eller spray, rejs ikke telte eller lav picnic på Obradoiro-pladsen. Og  i øvrigt: Affald kan med fordel lægges i skraldespande og containere.

10. Hvorfor skal pilgrimsstavene efterlades som sten i parkerne ?, eller som post-selfie-forestillinger ?, hvorfor skal gamle støvler hænges på snore eller  på træer ?, eller hvorfor sætte "evige" kærlighedshængelåse på rækværket?  Men hvad troede du, pilgrim, at du kan opfører dig som i reklamerne  for Gold Visa-kortene ? at du kan gøre lige, hvad du vil!

Vis lidt hensyn !!!

Her et link til Anton Pombos artikel: 

https://www.gronze.com/noticias/asociacion-vecinal-xuntanza-santiago-compostela-divulga-un-decalogo-buenas-practicas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar