fredag den 11. august 2023

Via de la Plata mangler - stadig - overnatning

Via de la Plata er næsten umulig at gå om sommeren på grund af Varme, og  selvom ruten både historisk og spirituelt har noget særligt over sig, er den på grund af manglende overnatningssteder fysisk meget anstrengende.

Er september-oktober gode måneder for en tur af Via de la Plata ? Både Ja og nej - og nejet skyldes primært de manglende overnatningssteder. Etaperne er længere end på de andre pilgrimsruter mod Santiago. Jeg har gået ruten i 2012 og i 2017 - begge gange synes jeg, at turen var fysisk krævende, men anstrengelserne værd. Siden er der blevet færre overnatningssteder end den gang, og på trods af diverse forblommede udtalelser fra borgmestre m.m. langs ruten; er der stadig intet sket - tværimod: Flere overnatningssteder er såkaldt Cerrado temporalmente (midlertidigt lukket) , hvilket nogle har været i årevis, og andre er siden kommet til uden nogen åbningsdag i sigte. Så mit bedste forslag er: Indtil videre at følge debatten/informationerne på gronze.com - her et link til den seneste "snak" om overnatningssteder (etapelængder) på ruten (brug eventuelt en googleoversætterlse): 

https://www.gronze.com/foros/via-plata/camino-en-caceres-agosto-2023

Her drøftes bl.a. busplaner, fordi flere etaper efterhånden er længere end en marathon-distance

Og på Via de la Platas "venneforening/pilgrimsforening" har de nærmest også opgivet at opdatere hjemmesiden med nyheder: https://www.viaplata.org/  Senest jeg var inde på siden, stod der alene nyheder fra Camino Primitivo. 

Så er du i superform, og kan du bære mange liter vand (hvilket er livsvigtigt) er Via de la Plata stadig en stor oplevelse. Men jeg holder selv igen (etaperne er for lange for mig), og jeg har en fornemmelse af, at jeg nok ikke kommer til at gå hele Via de la Plate igen.. Jeg overvejer pt. en tur af Via de la Platas sidste del - Camino Sanabres, hvor overnatningsstederne er noget tættere på hinanden. Men intet er besluttet.


Her et foto fra 2017 på en af de længere etaper ( små 40 km) Carcaboso - Aldeanueva del Camino

Ingen kommentarer:

Send en kommentar