Der meldes nu om væggelus på flere af Caminoruterne i Spanien - også spanske hjemmesider fortæller om problemet, som stigende. Se eventuelt på www.gronze.com.
Her hvor antallet af pilgrimme, der har bedt om et Compostela i år, er nået 425.000 - ikke en halv million, som spået tidligere på året, men dog det højeste pr. 1. november nogensinde. Indtil nu er der i år talt 3.460 danske santiagopilgrimme - ligeledes det højeste nogensinde: Men det er måske værd at bemærke, at antallet af meldinger om væggelus - uden at jeg har nogen form for statistiks belæg for at sige det (kun min egen fornemmelse) - også er det højeste nogensinde.
I de over 36 år og mange tusinde kilometer, hvor jeg har bevæget mig ad de diverse pilgrimsruter i Europa med rygsæk på, har jeg for hver gang, jeg tog af sted af kendte ruter kunnet konstatere, at antallet af pilgrimme på stien, blev højere og højere. Og nu er antallet af væggelusmeldinger steget tilsvarende. Bliver pilgrimruterne kvalt i succes ? Måske - måske ikke ? Jeg har opgivet at spå, men min ide om at tage en oktober-novembertur af Den portugisiske Centralrute opgav jeg for få dage siden, da vejrudsigten lød på regn, regn og atter regn i dagevis - op til 40 millimeter på en enkelt dag. Og nu hvor meldingerne om væggelus vælter ind, er savnet noget lettere at bære. Væggelus er blevet et meget stort problem på - ikke bare - Caminoen i Spanien. Men stort set overalt, hvor vi rejselystne danskere bevæger os hen.
Her lidt lommefilosofi (som du roligt kan undlade at læse). I 1990erne var der - i forhold til i dag - meget få pilgrimme på Caminoen - der reelt kun bestod af Camino Frances . Fra 1990 med 4.900 pilgrimme på et år steg antallet til 30.000 i 1998 (Hellige år undtaget). Det var muligt at gå nogle af de andre ruter, som f.eks. Camino del Norte, Via de la Plata eller Camino Portugues. MEN der var langt mellem overnatningsstederne, så de krævede ret meget.
På Camino Frances var der - med enkelte undtagelser - alene mulighed for at overnatte på kirkelige eller kommunale overnatningststeder (sovesale), samt i et vist omfang hoteller i den dyre ende. Så for undertegnede var der reelt kun sovesalsherberger, hvor pilgrimlivet udfoldede sig på absolut positiv vis. Døren stod åben, når man kom - oftest var der mere end beskidt på de kommunale steder. ( Jeg husker, at det nogle gange blev for meget for især kvindelige pilgrimme, der gav sig til at gøre rent ved ankomsten.) På såvel kommunale som kirkelige herberger var baderum ofte fælles for begge køn - og langt fra nutidig standard. MEN der var ingen væggelus! Ofte overnattede der også hjemløse på pilgrimsherbergerne. Pilgrimsbestyreren kom på besøg en halv time ved 17-tiden for at uddele stempler og indrive de få Peseta, det kostede at overnatte, hvis ikke stedet var donativo. Pilgrimmene lavede mad i fællesskab eller gik sammen ud for at spise "Menu del Dia", og sammen til messe i den lokale kirke om aftenen. Ca halvdelen af de pilgrimme jeg så på første overnatning i Pyrenæerne, mødte jeg stort set igen og igen det meste af vejen. Man kunne ikke vælge overnatning med fem-ti kilometer imellem. Men faciliteterne var langt mere primitive end nu. Men de var der - her tænker jeg især på køkkenmulighederne.
Hvad er så bedst: Fortiden eller nutiden på Caminoen? Jeg ved det IKKE. Men oplevelsen var meget forskellig fra nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar