torsdag den 21. december 2023

Camino 2024 - to nye info på engelsk

Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port lukker ned til efter nytår.

Her på falderebet til 2024 har jakobsvejen.dk fået to nye informationer om opdaterede guides på engelsk, den ene til vandring i Frankrig fra Vezelay, den anden fra Via de la Plata i Spanien.

Først Frankrig. Undertegnede har aldrig gået fra Vezelay, der i middelalderen var en af de helt store pilgrimsbyer på vejen til såvel Santiago, som til Rom. I dag er ruten fra Vezelay til Pyrenæerne - og dermed automatisk videre til Santiago -  reetableret, men den er ikke blevet nær så populær som først og fremmest turen fra Le Puy en Velay, samt  i noget mindre grad, turen fra Arles. Men nu gør Vezelay-pilgrimsrutens venner, Amis et Pèlerins de Saint-Jacques de la Voie de Vézelay, et nyt forsøg i et samarbejde med en hollandsk pilgrimforening med en velkomstside på engelsk, der skulle gøre det lettere for ikke franskmænd at gå fra Vezelay. Jeg har tidligere her på jakobsvejen.dk skrevet om at gå i Frankrig, hvor jeg selv har gået fra Le Puy 4 gange og fra Arles 1 gang, samt lidt småture af diverse GR-ruter. Og jeg kan varmt anbefale de franske ruter. MEN det er altså primært franskmænd, der går i Frankrig, og fællessproget er primært fransk. Man kan som pilgrim godt blive lidt ensom på ruten, hvis man ikke har bare lidt kendskab til fransk.  Jeg har en gang på Le Puy-ruten for år tilbage mødt en tysker (et postbud), der ikke kunne andet end tysk. Han klarede sig med bestilling af overnatning via nettet og synes, at han havde en fin tur. MEN han var nu mere end lykkelig over at møde en dansk pilgrim, der kunne tale noget tysk.

Her et par link til Vezelay-ruten: 1) Den engelsksprogedevelkomstside: https://www.santiago.nl/welcome/   og her den franske hjemmeside: https://vezelay-compostelle.eu/

Og her Via de la Plata: Der er som sagt en ny guide (i bogform) på engelsk. Jeg har ikke læst anmeldelser eller andet om den nye guide, men her et link til en af formentlig mange hjemmesider med lidt info:

https://tales.dk/walking-la-via-de-la-plata-and-camino-sanabres_nicole-bukaty_9781786310804  samt lidt info om den nye guide, ligeledes på engelsk,  på youtube  https://www.youtube.com/watch?v=tn8FUNZ1xYE hvor den norske pilgrim Ivar medvirker.

Og endelig her et opslag fra Mona på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port:

Exceptionally, the Pilgrims Office at 39 rue de la Citadelle in Saint Jean Pied de Port will be closed from the morning of Monday 25/12/2023 to the morning of Monday 08/01/2024 at 9am.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar