Det er muligt at begynde Caminoen (Camino Frances) direkte fra lufthavnen i Pamplona med en "rimelig blød start" uden om diverse højdemeter.
Den 22. januar havde jeg en lille artikel her på siden om muligheden for at komme til Saint Jean Pied de Port og Caminoen (Camino Frances) via lufthavnen i Pamplona. Læs eventuelt her:
http://www.jakobsvejen.dk/2024/01/til-caminoen-via-pamplona.html
Nu gør en læser mig opmærksom på, at man faktisk kan gå direkte til Caminoen fra Lufthavnen i Pamplona, hvilket jeg i første omgang slet ikke havde tænkt på. Men sandt er det. Der er kun ca 10 kilometer landevej fra Lufthavnen til Tiebas ( sidste station på Camino Aaragones, før den ca 15 kilometer senere mødes med Camino Frances ved Obanos) . Fra Tiebes er der mellem 17 og 18 kilometer til Puente La Reina - i en blød bue uden om alle bakker. Derfor snakken om den "bløde start" på Caminoen. Der er både herberg og (pilgrims)restauranter i Tiebas, og hvad måske vil interesserer nogen: Ved at ramme Tiebas og Camino Aragones "slipper du" for den kraftige stigning op til Alto del Perdon, og den tilsvarende stejle nedstigning. Går du disse (sidste) ca 15 kilometer af Camino Aragones passerer du tillige en af de mest fantastiske romanske kirker i Spanien, Santa María de Eunate, hvor der desværre er blevet entre og lidt museumsagtigt. Men trods det; I hvert fald et mere end flot syn udefra.
Du finder mere information om Camino Aaragones sidste etape her: https://www.gronze.com/etapa/monreal/puente-reina-gares
Ingen kommentarer:
Send en kommentar