Flere pilgrimforaer - bl.a. det spanske på www.gronze.com og det tyske daspilgerforum.de har på det seneste skrevet om flåter på Caminoen. Det skulle bl.a. være særlig slemt i højdedragene/bjergene mellem Pajares og Campomanes på San Salvador (del af 4. etape på San Salvador på www.gronze.com).
Du kan læse om "flåtangrebene" på Caminoen - på spank - her: https://www.gronze.com/foros/camino-salvador/garrapatas og - på tysk - her: https://daspilgerforum.de/viewtopic.php?t=3486
Jeg har gået Camino San Salvador og andre caminoer i Spanien uden at få flåter, men kender alt til at fjerne flåter i store tal, når jeg går på "svampejagt" i Skåne eller i skovene omkring København og Nordsjælland. Jeg kan derfor fortælle, hvad jeg selv gør. 1) Jeg er vaccineret mod den flåtbårne virus TBE (hjernehindebetændelse). 2) Jeg har aldrig haft den anden flåtbårne sygdom borrelia ( som man ikke kan vaccineres imod), men fjerner flåterne så hurtigt jeg kan eller får min yndlingspilgrim til det. Frygter jeg på grund af stort rødt mærke, at jeg har fået et Borrelia-angreb, tegner jeg en cirkel om det røde for at se, om det vokser. Hvilket - heldigvis - aldrig indtil nu har været tilfældet. Det findes medicin, der stopper angrebet inden det går rigtig galt. 3) På apoteket - og måske andre steder - kan man købe små "plastik-kojern", som kan bruges til at fjerne langt de fleste flåter. Er flåterne meget små eller for genstridige bruger jeg (vi) en pincet. 4) Bagefter renses der efter med sprit, men først når flåten er fjernet. PS: Det er altid en fordel at få andre til at se efter flåter på en - bl.a. bag ørerne, på bagsiden af krop og ben, hvor det er svært både at se dem på sig selv, samt fjerne dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar