mandag den 12. august 2024

Camino Frances fra SJPdP: Pilgrimmene spredes "lidt"

Hvornår er der mest/mindst trængsel på Caminoen?, lyder spørgsmålet. Og her mener spørgeren turen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago: Her et forsøg på et svar - primært om antallet i begyndelsen af ruten, hvor der igen i år i april-maj har været skrevet en del om "kampen om en seng". Jeg hentet hjælp på svaret fra primært pilgrimskontoret i saint Jean Pied de Port: 

Her i august er der kommet mellem 3.500 og 4.000 pilgrimme ind dagligt til Santiago de Compostela, men det er kun en brøkdel, der har begyndt turen i Saint Jean Pied de Port, hvor lidt færre pilgrimme end før Corona-Pandemien ser ud til at begynde deres tur, ligesom besøgstallet på pilgrimkontoret i Saint Jean Pied de Port indikerer, at pilgrimmene nu spredes mere over "sæsonen" end tidligere. men først lidt tal over, hvor mange pilgrimme, der har aflagt pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port et besøg:

2019: 61.104, heraf 10.318 i maj, og 11.064 i september. Og så et spring til i fjor, 2023: 57.926, heraf 10.840 i maj, og 10.132 i september. Altså samlet set færre pilgrimme, men flere i maj og færre i september end før pandemien. Og så til i år, hvor der - indtil nu - er sket en yderligere lille forskydning i pilgrimsantallet pr. måned først 2023, derefter i 2024:

marts: 1.903 - 2.312  /  april:  9.604 - 10.118 / maj: 10.890 - 10.640  / juni: 6.290 - 6.889 / juli:  5.540 - 5.214   altså lidt færre pilgrimme i maj i år, men samlet set flere pilgrimme i marts, april, maj,  juni end året før, men spredt en anelse mere. Og hvad betyder det så i praksis: Der er stadig rigtig mange pilgrimme i Pyrenæerne mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Men det er IKKE alle, der fortsætter mod Santiago. Nogle pilgrimme gør, men andre slutter deres tur fra Le Puy en Velay, Vezelay, Lourdes eller et andet sted i Frankrig. Der er stadig så mange pilgrimme, at mange overnatningssteder vil være udsolgt, og i Frankrig er det langt mere almindeligt at reservere sengepladser for hele turen end det tidligere var i Spanien, men hvor tendensen til forhåndsreservation er stigende.  Konklusion: Vil du helst gå med så få pilgrimme om dig som muligt, er der altså kun en mulighed. Gå mellem 1. november og 1. april - altså vinterpilgrimsgang, hvor det i Pyrenæerne kun er muligt at gå via Valcarlos.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar