onsdag den 18. september 2024

Camino Portugues: Naturbrandene er slemme lige nu !

Opfølgning på nyheden fra i går herunder, som du også bør se !!!!!!

Pilgrimme og nyhedsmedier i Portugal og Spanien melder fortsat om kraftige naturbrande på Camino Portugues ( værst skulle det være lige syd for Porto). Undertegnede sidder i København og skriver det her med pilgrimme og portugisiske nyhedsmedier som kilder. MEN  er du på Camino Portugues lige nu, skulle du kunne følge med i, hvor brændene er værst på dette linkhttps://fogos.pt/

Og så modtog jeg her i eftermiddag en mail og et foto fra en pilgrim, der netop var nået til Finisterre (verdens ende) i Galicien, hvor af det fremgik, at der lugtede af brand og, at himlen var dækket af grå os.  En forespørgsel til lokale beboere var blevet besvaret med følgende: Det er branden i Portugal. Her fotoet, taget i eftermiddag:

Og en lidt personlig kommentar: Hvorfor bringer danske nyhedsmedier ikke mange nyheder fra Portugal om døde brandmænd, evakuerede borgere og nedbrændte huse, skove m.m. - I min subjektive vurdering - som journalist (anno 1969) - ganske enkelt, fordi alle udenlandsnyheder nu om dage skal passerer et engelsksproget land og være en historie der, før det ender i danmark. 
Men skal du ud at gå Camino i Portugal en af de nærmeste dage: Tænk dig om, før du tager af sted. Måske skulle du finde en anden rute.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar