En førstegangspilgrim har spurgt efter en pakkeliste til "Caminoen". Jeg ved ikke om jeg er god til at svare på det, men her et forsøg med min egen - ufuldstændige - liste. Det drejer sig om at have så lidt med som muligt - uden at få våde tæer (vabler), mangle vand, samt gå helt ned, fordi rygsækken ikke fungerer. Så mit bedste forslag er: Se også andre steder end her. Jeg har bemærket, at der er en del pilgrimshjemmesider, der gør sig i forslag til pakkelister. Men her min grundliste:
40 liter rygsæk ( med regnslag)
1 par regnbukser (der kan dække det øverste af støvlen, så fødderne holdes tørre)
1 regnjakke med mange lommer med lynlås (bruges som almindelig jakke) PS: Husk at sprøjte de to ovenstående med regnsikker væske før afrejse.
4 par underbukser /1 undertrøje
6 par sokker ( 3 par vandrersokker/ 3 par tynde til at tage udenpå for at undgå gnidning/fiktion ( Vabler)
2 T-shirts (også undertrøjer)
2 skjorter med brystlommer med knap til betalingskort m.m. (Den ene på under rejse og vandring)
1 varm trøje
2 par zip-off-bukser med lynlåslommer (et par på, et andet i reserve)
1 par vandrerstøvler/sko
1 par sandaler til aften/fritidsbrug
1 par badetøfler
Et par lette shorts (badeshorts med lommer), samt en tynd langærmet bluse til nattøj
1 letvægts rejsehåndklæde
Sovepose, lagenpose, samt et mini hovedpudebetræk, som jeg kan komme en trøje i, hvis der ikke findes hovedpuder med betræk.
2 vandflasker/ ½ liters (helt almindelige genbrugsvandflasker, som fyldes første gang fra koldvandsvanshanen i lufthavnen). Jeg drikker som regel vandet fra hanerne undervejs med enkelte undtagelser.
Førstehjælpskasse/ toiletsager m.m. :
Parecetamol , tå-beskyttere, sportstape, lidt vat og lignende til forebyggelse af vabler. Mini-tandbørste, minitandpasta, minihåndsæbe, håndsprit, lille shampoo, kam, negleklipper etc. 6 små klemmer, en lille snor, samt lidt sæbe til tøjvask. (Hvis der er shampoo og vaskemiddel på overnatningsstedet bruger jeg det)
Telefon, opladningskabel, en vandrestav
1 trykt guide med kort, hvis det er muligt (jeg er en gammel mand og foretrækker det trykte frem for telefon)
Alt pakkes i 4 tynde silkeposer i hver sin farve(der ikke larmer), så jeg hurtigt kan finde, hvad jeg skal bruge uden at få kaos i rygsækken og vække hele sovesalen.
En mini-let rygsæk til aftenbrug, trykt guide, papir, blyant, medicin etc., og som kan bærer lidt mad ved indkøb på overnatningssteder med køkken.
Og vigtigt: minimum en lille lygte (Jeg har selv to minicykellygter (rød og gul, der kan blinke) med, som jeg sætter for og bag på rygsækken, hvis jeg går ud tidlig morgen. Nu længere man går i Europa mod vest. des mørkere er det tidlig morgen) Lygten kan også bruges til at finde toilet i mørke. Men pas på: Hvis du sover på sovesal, er det - naturligt nok - ikke populært med lygter/telefoner der farer lysendende rundt eller for den sags skyld, "pandelamper/talende telefoner". (Min subjektive mening: Der er efterhånden en del pilgrimme på de mest benyttede pilgrimsruter, der på den ene side forventer hensyntagen til netop dem, fordi de har et helt særligt problem eller er noget helt særligt. Samtidig med at de selv støjer og opfører sig, som om de var helt alene i verden. Jeg går gerne en stor bue udenom dem, da de oftest er lette at kende. Og jeg går hellere til et andet sovested, end at lade mig distrahere)
Og da jeg ikke kunne finde et foto, der passede til, får I her et helt nyt foto (sendt mig af to pilgrimme på Invierno for et par dage siden) fra Roche-kapellet i Ponferrada. Måske kan en lille bøn til en af middelalderens mest berømte pilgrimshelgener hjælpe, hvis det ikke går som det skal. Der er Roche-kapeller i massevis på stort set samtlige pilgrimsruter i Spanien, Portugal, Frankrig og Italien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar