Pilgrimshøjsæsonen på "Caminoerne" i Spanien går nu fra april til november, men der er stor forskel på, hvor langt pilgrimmene går, så der kan sagtens være et meget forskellig antal pilgrimme på de enkelte ruter - alt efter hvor på ruten, man befinder sig.
Det blev - næsten - en halv million (499.239) pilgrimme i 2024, der ankom til Santiago og bad om et Compostela ( en slags bevis for pilgrimsfærden). Anton Pombo fra www.gronze.com har lavet en længere - lidt humoristisk - artikel med diverse statistikker over antallet af pilgrimme og trængslen på stierne, som det kan være nyttig at læse, inden man selv tager afsted. Artiklen kan læses her: https://www.gronze.com/actualidad/camino-santiago-cada-vez-mas-pequeno-34342
Og her et par udpluk, som jeg har sakset fra Anton Pombo og Pilgrimskontoret i Santiago.
a) Først fordelingen over året:
Dernæst antallet af pilgrimme på de forskellige ruter, samt det samlede antal pilgrimme - med nationalitetsbetegnelse:Men statistikken for de enkelte ruter er ikke entydig. Hvis man ser på startbyerne herunder, er det tydeligt, at de to-cifrede procentvise stigninger i antallet af pilgrimme kommer fra byerne ca 100 km til 120 kilometer før Santiago (Sarria, Vigo, Tui, Ferrol,) mens der er meget små stigninger eller små fald i antallet af pilgrimme, der går længere eller langt. Der er dog et par undtagelser. Camino Primotivo fra Oviedo, samt Den portugisiske Kystrute fra Porto er begge blevet meget populære og steget rigtig meget i antal pilgrimme. Her startbyerne:Vil du selv dykke ned i tallene, kan du finde hele statistikken på pilgrimskontorets hjemmeside her: