onsdag den 15. januar 2025

Camino Frances: 686 dk- pilgrimme i Saint Jean Pied d. Port

3.820 danskere kom i 2024 til Santiago de Compostela og bad om et Compostela (en slags bevis for pilgrimsfærd). Heraf havde hver femte/sjette  (686) gået Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port eller endnu længere væk.

Det er pilgrimskontoret,  ACCUEIL SAINT-JACQUES 39 rue de la Citadelle F 64220 SAINT-JEAN-PIED-DE-PORT, der hvert år offentliggør deres statistik over, hvor mange pilgrimme, samt deres nationalitet, som har besøgt pilgrimskontoret . Og undertegnede går ud fra, at det kun et absolut minimum af danskere - hvis nogen overhovedet - der slutter i Saint Jean Pied de Port. Stort set alle begynder der eller fortsætter derfra mod Santiago de compostela. Det er ikke for ingenting, at jakobsvejen fra Saint Jean Pied de Port herhjemme har fået navnet "Caminoen". 

Det er derfor ikke nogen overraskelse, at mange spørgsmål fra kommende danske pilgrimme netop drejer sig om praktiske spørgsmål, som overnatning i Saint Jean Pied de Port eller i Pyrenæerne på vejen over, samt om rejsemuligheder til Saint Jean Pied de Port. Jeg vil en af de nærmeste dage vende tilbage med mere information om pilgrimsbyen Saint Jean Pied de Port - antal pilgrime, overnatningsmuligheder, turen over Pyrenæerne m.m.


Ialt over 58.000 pilgrimme - eller flere hundrede dagligt i højsæsonen - passerer årligt pilgrimkontoret, og en halv time efter togankomst fra Bayonne er der ofte mere end fyldt på det lille kontor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar