Pilgrimsvandring breder sig, og nu er der i Skotland lavet fem pilgrimsruter, som skulle være klar med både overnatning, afmærkning m.m. Jeg har ikke selv prøvet at gå dem, men har for år tilbage gået The West Highland Way, som jeg opfatter mere som en flot naturrute end en egentlig pilgrimrute. Om de nye ruter er mere natur end traditionel pilgrimsvandring har jeg derfor ingen mening om, men er du interesseret, kan du læse mere om her:
http://fifecoastandcountrysidetrust.co.uk/Fife-Pilgrim-Way_68.html
mandag den 30. oktober 2017
fredag den 27. oktober 2017
Flotte billeder fra Camino Frances
Der laves et utal af små film fra diverse camino vandringer. Her nok en lavet af Elizabeth Carmody, der gik Camino Frances i maj-juni i år. Efter undertegnedes mening, er der rigtig mange flotte billeder. Og genkendelsens glæde, skal man heller ikke kimse af. Du kan se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=HDYWHY8sSN8
onsdag den 25. oktober 2017
2017 nok et rekordår
Allerede den 15 oktober i år passerede antallet af Santiago-pilgrimme 278.000 - altså flere end i hele 2016.
Det bliver stadig mere og mere populært at tage rygsækken på og bevæge sig af en af de mange pilgrimsveje mod Santiago de Compostela i Galicien. 2017 bliver formentlig det år i historien, hvor der er kommet allerflest pilgrimme ind til katedralen i Santiago, idet tæt på 300.000, når nytårsklokken ringer, vil have henvendt sig på pilgrimskontoret og bedt om et compostela. (bevis for veloverstået pilgrimsfærd). Når oktober går på held vil omkring 290.000 pilgrimme være kommet ind til Santiago i år. Men det er ikke bare i Spanien, at der går flere og flere pilgrimme. På de franske pilgrimsveje meldes der også om en stigning - specielt på ruten mellem Le Puy og Saint Jean Pied de Port, men også andre steder. I Italien er Via Francigena blevet mere besøgt, og i Danmark gås der gruppe-pilgrimsvandring (en slags valfart) rigtig mange steder med den lokale folkekirkepræst i front.
I Spanien følger faciliteterne til de mange pilgrimme stort set med, selvom der er meldt om spidsbelastning i Pyrenæerne ultimoapril/primo maj, og igen i september, hvor en del pilgrimme blev henvist til madrasser på gulvet eller måtte gå længere end beregnet for at få en seng. Skal du ud at gå af en af de spanske ruter i 2018, er det ikke nogen dårlig ide at lave lidt research inden du tager afsted.
Pilgrimme holder pause på den mindre "besøgte" Via de la Plata (Sevilla - Santiago) den 17. april i år.
Det bliver stadig mere og mere populært at tage rygsækken på og bevæge sig af en af de mange pilgrimsveje mod Santiago de Compostela i Galicien. 2017 bliver formentlig det år i historien, hvor der er kommet allerflest pilgrimme ind til katedralen i Santiago, idet tæt på 300.000, når nytårsklokken ringer, vil have henvendt sig på pilgrimskontoret og bedt om et compostela. (bevis for veloverstået pilgrimsfærd). Når oktober går på held vil omkring 290.000 pilgrimme være kommet ind til Santiago i år. Men det er ikke bare i Spanien, at der går flere og flere pilgrimme. På de franske pilgrimsveje meldes der også om en stigning - specielt på ruten mellem Le Puy og Saint Jean Pied de Port, men også andre steder. I Italien er Via Francigena blevet mere besøgt, og i Danmark gås der gruppe-pilgrimsvandring (en slags valfart) rigtig mange steder med den lokale folkekirkepræst i front.
I Spanien følger faciliteterne til de mange pilgrimme stort set med, selvom der er meldt om spidsbelastning i Pyrenæerne ultimoapril/primo maj, og igen i september, hvor en del pilgrimme blev henvist til madrasser på gulvet eller måtte gå længere end beregnet for at få en seng. Skal du ud at gå af en af de spanske ruter i 2018, er det ikke nogen dårlig ide at lave lidt research inden du tager afsted.
mandag den 23. oktober 2017
Guide til Muxia - Fisterra
Hvis du skal gå en 2 dages tur langs "verdens ende" ved Fisterra kan denne miniguide være en hjælp.
En del Santiago-pilgrimme fortsætter efter ankomsten til Santiago de Compostela mod Fisterra på den ene eller anden måde. Har du et par dage til overs inden flyet går hjem igen, er den smukke tur langs havet mellem Fisterra og Muxia en mulighed. Den tyske pilgrimsguideforfatter fra "Outdoor", Raimund Joos, har redigeret siderne i guiderne, der viser vejene mod Muxia og langt dem ud på nettet. De kan hentes her: http://camino-de-santiago.de/muxia.pdf
Her et foto fra verdens ende ved Fisterra taget for et år siden, hvor pilgrimme beundrer solnedgangen i Atlanterhavet..
En del Santiago-pilgrimme fortsætter efter ankomsten til Santiago de Compostela mod Fisterra på den ene eller anden måde. Har du et par dage til overs inden flyet går hjem igen, er den smukke tur langs havet mellem Fisterra og Muxia en mulighed. Den tyske pilgrimsguideforfatter fra "Outdoor", Raimund Joos, har redigeret siderne i guiderne, der viser vejene mod Muxia og langt dem ud på nettet. De kan hentes her: http://camino-de-santiago.de/muxia.pdf
lørdag den 21. oktober 2017
Ilden i Spanien - ikke Længere et pilgrimsproblem
Vejret i Spanien har ændret sig fra tørke til regn og lavere temperaturer.
Flere hjemmesider oplyser, at de kraftige skovbrande i Spanien er ved at være under kontrol, og dagbladene skriver ikke længere om problemet. Vejret har ændret sig væsentligt, nu er der igen lavere temperaturer med regn flere steder. Pilgrimme, der kommer til Santiago oplyser, at ilden ikke har været noget stort problem på deres pilgrimsvandring.
Flere hjemmesider oplyser, at de kraftige skovbrande i Spanien er ved at være under kontrol, og dagbladene skriver ikke længere om problemet. Vejret har ændret sig væsentligt, nu er der igen lavere temperaturer med regn flere steder. Pilgrimme, der kommer til Santiago oplyser, at ilden ikke har været noget stort problem på deres pilgrimsvandring.
fredag den 20. oktober 2017
Via de la Plata er gammelmandsruten
Pilgrimsforeningen, "Helligånden på Caminoen/Caminoens ånd" viser i ny pilgrimsoversigt, at Via de la Plata har en helt anden sammensætning af pilgrimme end de andre ruter i Spanien.
Pilgrimsforeningen "El Espíritu de Santy" El Camino Sanabrés har netop udsendt deres magasin for september, hvori de beskriver forskellige aktuelle begivenheder langs Caminoen. Foreningen driver derudover Donativo-herberget i Tabara, og i septembernummeret har de lavet en statistik for overnattende pilgrimme i Tabara i juli i år. Og tallene her bekræfter fuldstændig det billede, som jeg selv har fået af Camino Via de la Plata/Camino Sanabres, mens jeg selv gik ruten her i år. Tabara er første større station efter at Via de la Plata har delt sig i to, den ordinære, men ikke så brugte rute mod Astorga, samt varianten, som i dag bruges af langt de fleste pilgrimme, Camino Sanabres. Her udrag af statistikken:
Der har ialt overnattet 247 pilgrimme på herberget i juli, heraf var 213 til fods og 34 på cykel. 79 var kvinder og 168 mænd, altså forholdsvis mange flere mænd. På Camino Frances er der stort set lige mange af hver køn, dog med kvinderne i lille overtal. Og alderen på Via de la Plata/Camino Sanabres er langt højere end gennemmesnittet på pilgrimme i Spanien. 1 under 20 år;30 mellem 21 år og 35 år; 56 mellem 35 år og 50 år, og hele 160 - langt over halvdelen over 50 år. Denne statistik får mig til at tænke på en mail tidligere på året, hvor en yngre fransk kvinde/pige skrev efter at have gået hele Via de la Plata: Jeg har aldrig før i mit liv set så mange gamle mænd i underbukser.
Langt under halvdelen af pilgrimmene var spaniere, nemlig 97, europæerne med 135 udgjorde flertallet, og som sædvanlig med franskmænd, italienere og tyskere i front. Og der var "kun" 9 fra USA. Det ser ud som om, at amerikanerne, der "pilgrimsmæssigt" er eksploderet antalsmæssigt de seneste år, foretrækker Camino Frances.
Intet i denne statistik, der er fra juli, overrasker mig, så derfor vil jeg godt tilføje for egen regning, selvom der ikke er statistik, der bekræfter det: Der er meget få førstegangspilgrimme på Via de la Plata, hvilket giver livet langs pilgrimsruten en ro, som man formentlig ikke oplever på Camino Frances, der er blevet noget mere hektisk.
Har du lyst til at læse bladet, kan det ses på dette link: https://tuvozdigital.com/images/flash/revistas/pdf/17revistasPDF/revista_N43.pdf
Her et billede af bladets
redaktør José Almeida, der er ved at servere mad på herberget i Tabara for to pilgrimme fra Madrid. Fotoet er taget 18. september i år.
Pilgrimsforeningen "El Espíritu de Santy" El Camino Sanabrés har netop udsendt deres magasin for september, hvori de beskriver forskellige aktuelle begivenheder langs Caminoen. Foreningen driver derudover Donativo-herberget i Tabara, og i septembernummeret har de lavet en statistik for overnattende pilgrimme i Tabara i juli i år. Og tallene her bekræfter fuldstændig det billede, som jeg selv har fået af Camino Via de la Plata/Camino Sanabres, mens jeg selv gik ruten her i år. Tabara er første større station efter at Via de la Plata har delt sig i to, den ordinære, men ikke så brugte rute mod Astorga, samt varianten, som i dag bruges af langt de fleste pilgrimme, Camino Sanabres. Her udrag af statistikken:
Der har ialt overnattet 247 pilgrimme på herberget i juli, heraf var 213 til fods og 34 på cykel. 79 var kvinder og 168 mænd, altså forholdsvis mange flere mænd. På Camino Frances er der stort set lige mange af hver køn, dog med kvinderne i lille overtal. Og alderen på Via de la Plata/Camino Sanabres er langt højere end gennemmesnittet på pilgrimme i Spanien. 1 under 20 år;30 mellem 21 år og 35 år; 56 mellem 35 år og 50 år, og hele 160 - langt over halvdelen over 50 år. Denne statistik får mig til at tænke på en mail tidligere på året, hvor en yngre fransk kvinde/pige skrev efter at have gået hele Via de la Plata: Jeg har aldrig før i mit liv set så mange gamle mænd i underbukser.
Langt under halvdelen af pilgrimmene var spaniere, nemlig 97, europæerne med 135 udgjorde flertallet, og som sædvanlig med franskmænd, italienere og tyskere i front. Og der var "kun" 9 fra USA. Det ser ud som om, at amerikanerne, der "pilgrimsmæssigt" er eksploderet antalsmæssigt de seneste år, foretrækker Camino Frances.
Intet i denne statistik, der er fra juli, overrasker mig, så derfor vil jeg godt tilføje for egen regning, selvom der ikke er statistik, der bekræfter det: Der er meget få førstegangspilgrimme på Via de la Plata, hvilket giver livet langs pilgrimsruten en ro, som man formentlig ikke oplever på Camino Frances, der er blevet noget mere hektisk.
Har du lyst til at læse bladet, kan det ses på dette link: https://tuvozdigital.com/images/flash/revistas/pdf/17revistasPDF/revista_N43.pdf
Her et billede af bladets
tirsdag den 17. oktober 2017
Link til brandudviklingen langs caminoerne
Du kan følge med i brandudviklingen i Spanien og Portugal på dette link. http://lagisteria.com/incendios-en-tiempo-real-24h-48h-mapa-web/
Pilgrimstræf i Storkøbenhavn, den 3. november.
Skal du på pilgrimsvandring i 2018, eller er du allerede en garvet pilgrim, er dette storkøbenhavnske pilgrimsforum måske noget for dig. Det er en uformel kreds af pilgrimme, der mødes to gange årligt.
En gruppe pilgrimme, nybegyndere såvel som garvede har de seneste 3-4 år holdt to årlige møder, forår og efterår, i det storkøbenhavnske område. Gruppen har haft sit udspring i katolske menigheder, men alle er og har været velkommen. Det næste møde foregår i Sankt Knud Lavard kirke i Lyngby, fredag den 3. november kl. 17.00.
Pilgrimstræffene har efterhånden fået en nogenlunde fast form. Man mødes til messe kl. 17.00. Går i menighedssalen, hvor der er et nyt lille tema om pilgrimsvandring, hvorefter der er fælles spisning med fri snak og erfaringsudveksling - nogle gange har vi delt os i grupper efter behov, så en gruppe f.eks. har talt om Camino Frances, andre om Camino Portugues, mens andre igen har talt om at gå pilgrimsvandring i Italien. Andre gange har der været fri snak om pilgrimsvandring - alt efter behov. Tilmødet om godt to uger er der kommet to ønsker fra læsere af www.jakobsvejen.dk om valg af tema, som vil blive behandlet i små oplæg. 1) De store pilgrimsruter i Spanien, hvad for een skal jeg vælge ?, og 2) Hvor meget skal en førstegangspilgrim træne for at kunne gennemføre ? Men der er - selvfølgelig - åbent for at drøfte alle spørgsmål om pilgrimsvandring.
Der har allerede meldt sig nogen til næste træf, og af deltagerlisten kan man se, at der i år er pilgrimme med i træffet, der her i 2017 har gået af Camino Portugues, Camino Frances, Via de la Plata ( Camino Sanabres), samt pilgrimsvandring i Tyskland. Der vil ligeledes være pilgrimme til stede, der i tidligere år har gået af pilgrimsveje i Frankrig, Østrig og Italien, samt de andre store ruter i Spanien.
Da der - som skrevet ovenfor - er fællesspisning, vil arrangørerne af hensyn til indløb gerne have tilmeldinger. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com
Her et billede af Katedralen i Santiago, taget tidligere i denne måned, fra en lidt usædvanlig vinkel, ved udgangen fra den gamle del af byen mod Fisterre-Muxia. En del pilgrimme fortsætter denne 3-4 dages tur mod havet, når de er ankommet til Santiago Compostela af en af de længere pilgrimsruter.
En gruppe pilgrimme, nybegyndere såvel som garvede har de seneste 3-4 år holdt to årlige møder, forår og efterår, i det storkøbenhavnske område. Gruppen har haft sit udspring i katolske menigheder, men alle er og har været velkommen. Det næste møde foregår i Sankt Knud Lavard kirke i Lyngby, fredag den 3. november kl. 17.00.
Pilgrimstræffene har efterhånden fået en nogenlunde fast form. Man mødes til messe kl. 17.00. Går i menighedssalen, hvor der er et nyt lille tema om pilgrimsvandring, hvorefter der er fælles spisning med fri snak og erfaringsudveksling - nogle gange har vi delt os i grupper efter behov, så en gruppe f.eks. har talt om Camino Frances, andre om Camino Portugues, mens andre igen har talt om at gå pilgrimsvandring i Italien. Andre gange har der været fri snak om pilgrimsvandring - alt efter behov. Tilmødet om godt to uger er der kommet to ønsker fra læsere af www.jakobsvejen.dk om valg af tema, som vil blive behandlet i små oplæg. 1) De store pilgrimsruter i Spanien, hvad for een skal jeg vælge ?, og 2) Hvor meget skal en førstegangspilgrim træne for at kunne gennemføre ? Men der er - selvfølgelig - åbent for at drøfte alle spørgsmål om pilgrimsvandring.
Der har allerede meldt sig nogen til næste træf, og af deltagerlisten kan man se, at der i år er pilgrimme med i træffet, der her i 2017 har gået af Camino Portugues, Camino Frances, Via de la Plata ( Camino Sanabres), samt pilgrimsvandring i Tyskland. Der vil ligeledes være pilgrimme til stede, der i tidligere år har gået af pilgrimsveje i Frankrig, Østrig og Italien, samt de andre store ruter i Spanien.
Da der - som skrevet ovenfor - er fællesspisning, vil arrangørerne af hensyn til indløb gerne have tilmeldinger. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com
mandag den 16. oktober 2017
27 døde i Portugal
Her kl. 12,59 melder Danmarks Radio om yderligere dødsfald i Portugal:
Voldsomme skovbrande i Portugal har kostet mindst 27 mennesker livet.
Det oplyser Portugals civile beredskab mandag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.
Brandene brød ud søndag og hærger den nordlige og centrale del af landet.
Se også artiklen herunder:
Voldsomme skovbrande i Portugal har kostet mindst 27 mennesker livet.
Det oplyser Portugals civile beredskab mandag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.
Brandene brød ud søndag og hærger den nordlige og centrale del af landet.
Se også artiklen herunder:
Mindst 8 døde i skovbrande i Galicien og Portugal
Store skovbrande i Galicien og den nordlige Portugal koster menneskeliv. Indtil videre er mindst 3 personer omkommet i flammerne i Galicien og 5 i Portugal. Brandene hærger i Galicien tæt på kysten og en af Camino Portugues-ruterne ( Kysten) tæt på Vigo i de mindre byer i og omkring Nigran; Mens store skovområder i Nordportugal er ramt af ilden. I de spanske aviser kan jeg ikke finde noget om, hvorvidt nogle af Camino-ruterne er lukket af brandene. Galicien og det meste af Portugal har oplevet en usædvanlig tørke i de seneste måneder.
Da jeg i gik af Via de la Plata/Camino Sanabres i september frem til starten af oktober, mødte vi pilgrimme een skovbrand undervejs kun 5-10 km fra ruten, og da vi gik ind i Galicien, der ellers - næsten - altid oplever regn og tåge, var vejret strålende, men også tørt. Præster/menigheder i Galicien beder i disse dage - meget usædvanligt - om regn.
Tjek selv på portugisiske/spanske/galiciske hjemmesider, hvor brandene hærger, hvis du er eller skal på pilgrimsvandring i Portugal eller Galicien i disse dage.
Opdateret i dag mandag kl. 8,34
Denne hjemmeside har nyt om branden: https://www.rt.com/news/406771-wildfires-galicia-victims-evacuations/
Og her et kort hentet på nettet med angivelser af brandsteder i Portugal og Galicien/Nordspanien. Som det ses af kortet er flere af pilgrimsruterne - ikke mindst Camino Portugues helt fra Porto - muligvis berørt, ligesom der er symboler på skovbrand både ved Camino del Norte (ved Gijon) og Camino Primitivo (ved Oviedo). Jeg har netop læst på en pilgrimshjemmeside, at der nu skulle være brand i nærheden af klostret Samos i Galicien på Camino Frances.
Da jeg i gik af Via de la Plata/Camino Sanabres i september frem til starten af oktober, mødte vi pilgrimme een skovbrand undervejs kun 5-10 km fra ruten, og da vi gik ind i Galicien, der ellers - næsten - altid oplever regn og tåge, var vejret strålende, men også tørt. Præster/menigheder i Galicien beder i disse dage - meget usædvanligt - om regn.
Tjek selv på portugisiske/spanske/galiciske hjemmesider, hvor brandene hærger, hvis du er eller skal på pilgrimsvandring i Portugal eller Galicien i disse dage.
Opdateret i dag mandag kl. 8,34
Denne hjemmeside har nyt om branden: https://www.rt.com/news/406771-wildfires-galicia-victims-evacuations/
Nordisk pilgrimsstævne i Maribo
Pilgrimme med udgangspunkt i den evangelisk lutherske kirke i Norden og i Hamborg holder weekend-pilgrimstævne i Pilgrimshuset i Maribo, der er tilknyttet Maribo Domkirke.
Der er oplæg med vurderinger af, hvordan pilgrimslivet trives i de nordiske lande, når pilgrimspræster fra folkekirken, De lutherske Kirker i Norden, samt Hamborg mødes til pilgrimsstævne i Maribo den 17. til 19 november, ligesom der gennem workshops sættes fokus på såvel praktiske som "åndelige" spørgsmål i forbindelse med pilgrimsvandring i primært de nordiske lande. Her emnerne: Elisabeth Lidell: Pilgrimsvandring over Luther-rosen; Andreas Blinkenberg: Herberger langs pilgrimsruterne. Hvad efterspørger pilgrimmene?; Martin Lind: Den kristne pilgrims menneskesyn; Einar Vegge: Relationen mellem det udadvendte og det inderlige i pilgrimsvandringen; Hans-Erik Lindström: Pilgrimsbevægelsens fremvækst og værdigrundlag.
Tilmelding senest 7. november til pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith på mailadressen: ELKN@KM.DK Mobil 0045 - 26 70 99 05
Der er oplæg med vurderinger af, hvordan pilgrimslivet trives i de nordiske lande, når pilgrimspræster fra folkekirken, De lutherske Kirker i Norden, samt Hamborg mødes til pilgrimsstævne i Maribo den 17. til 19 november, ligesom der gennem workshops sættes fokus på såvel praktiske som "åndelige" spørgsmål i forbindelse med pilgrimsvandring i primært de nordiske lande. Her emnerne: Elisabeth Lidell: Pilgrimsvandring over Luther-rosen; Andreas Blinkenberg: Herberger langs pilgrimsruterne. Hvad efterspørger pilgrimmene?; Martin Lind: Den kristne pilgrims menneskesyn; Einar Vegge: Relationen mellem det udadvendte og det inderlige i pilgrimsvandringen; Hans-Erik Lindström: Pilgrimsbevægelsens fremvækst og værdigrundlag.
Tilmelding senest 7. november til pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith på mailadressen: ELKN@KM.DK Mobil 0045 - 26 70 99 05
lørdag den 14. oktober 2017
Du har brug for kontanter i Spanien !
Der findes hævemuligheder langs de fleste Caminoer/pilgrimsveje i Spanien, Frankrig, Tyskland og Italien, men du skal ikke regne med at overnatningtssteder,barer m.m.vil lade dig betale med kreditkort.
Hvor mange kontanter skal jeg have med på Caminoen ? Kan jeg betale med mastercard/visakort undervejs ?, lyder spørgsmålene. Jeg har svaret på disse spørgsmål før, og der er reelt ikke sket væsentlige ændringer (fremskridt) de seneste mange år - alt efter hvilket land du går pilgrimsvandring i, dog med en undtagelse. Der er blevet flere hæveautomater undervejs.
1) I Spanien og Portugal, og på landet i Frankrig ser de helst kontanter. Flere steder i Tyskland, ligeledes på landet, er det eneste kort der accepteres deres eget tyske bankkort, mens mastercard og visakort ikke accepteres. I det hele taget virker det som om, at det meste af Europa er langt bag efter Skandinavien, når det gælder brug af betalingskort. Så svaret er meget enkelt: Du kan ikke undvære kontanter.
2) Hvor mange kontanter skal jeg så anbefale ? Og her bliver jeg dig svar skyldig, for det afhænger helt af hver enkelts forbrug og tryghedsbehov. Tidligere var det nødvendigt at have rigtig mange kontanter med i Spanien, fordi mulighederne for at hæve undervejs, var begrænsede - hvilket det stadig er nogle steder i f.eks. Portugal. Men langs Camino Frances, Camino del Norte og Camino Portugues's spanske del er der rigtig mange hæveautomater, desværre ofte til "ågerkurser".
Lever du forholdsvis spartansk uden dyre resturanter og bor på billigste herberger, kan du i Spanien og Portugal sagtens komme ned på et forbrug under 30 euro pr. dag. I Frankrig (hvor mad og overnatning generelt er af højere standard) noget mere, mindst 40 euro pr. dag, og i Tyskland, hvor der stort set ikke findes herberger, skal du regne med forholdsvis dyr overnatning (efter spanske/portugisiske forhold) , mellem 75 og 90 euro pr.nat for to i dobbeltværelse med undtagelse af de få steder, hvor der findes et herberg, samt en forholdsvis højere pris, hvis du går alene og har enkeltværelse. Her kan du heller ikke altid regne med at kunne bruge et internationalt betalingskort i de små byer, hvor prisen på værelset er lavest. Jo dyrere værelse - des større mulighed.
Her et foto fra juli i år af et dobbeltværelse på den tyske pilgrimsvej, Route Bonifatius, der kostede 89 Euro. Her kunne der betales med mastercard. Men boede vi "billigt" på pension f.eks. 65 euro, blev der krævet kontanter.
Hvor mange kontanter skal jeg have med på Caminoen ? Kan jeg betale med mastercard/visakort undervejs ?, lyder spørgsmålene. Jeg har svaret på disse spørgsmål før, og der er reelt ikke sket væsentlige ændringer (fremskridt) de seneste mange år - alt efter hvilket land du går pilgrimsvandring i, dog med en undtagelse. Der er blevet flere hæveautomater undervejs.
1) I Spanien og Portugal, og på landet i Frankrig ser de helst kontanter. Flere steder i Tyskland, ligeledes på landet, er det eneste kort der accepteres deres eget tyske bankkort, mens mastercard og visakort ikke accepteres. I det hele taget virker det som om, at det meste af Europa er langt bag efter Skandinavien, når det gælder brug af betalingskort. Så svaret er meget enkelt: Du kan ikke undvære kontanter.
2) Hvor mange kontanter skal jeg så anbefale ? Og her bliver jeg dig svar skyldig, for det afhænger helt af hver enkelts forbrug og tryghedsbehov. Tidligere var det nødvendigt at have rigtig mange kontanter med i Spanien, fordi mulighederne for at hæve undervejs, var begrænsede - hvilket det stadig er nogle steder i f.eks. Portugal. Men langs Camino Frances, Camino del Norte og Camino Portugues's spanske del er der rigtig mange hæveautomater, desværre ofte til "ågerkurser".
Lever du forholdsvis spartansk uden dyre resturanter og bor på billigste herberger, kan du i Spanien og Portugal sagtens komme ned på et forbrug under 30 euro pr. dag. I Frankrig (hvor mad og overnatning generelt er af højere standard) noget mere, mindst 40 euro pr. dag, og i Tyskland, hvor der stort set ikke findes herberger, skal du regne med forholdsvis dyr overnatning (efter spanske/portugisiske forhold) , mellem 75 og 90 euro pr.nat for to i dobbeltværelse med undtagelse af de få steder, hvor der findes et herberg, samt en forholdsvis højere pris, hvis du går alene og har enkeltværelse. Her kan du heller ikke altid regne med at kunne bruge et internationalt betalingskort i de små byer, hvor prisen på værelset er lavest. Jo dyrere værelse - des større mulighed.
torsdag den 12. oktober 2017
Tysk pilgrimsdagbog fra Camino del Norte
En tysk pilgrim, der kalder sig ved dæknavn, Ultreia1972, har lavet flere beskrivelse af de forskellige pilgrimsruter. Her senest fra Camino del Norte fra foråret i år, som indeholder mange praktiske informationer. Den kan læses på denne hjemmeside: http://camino.tips/camino-tips/camino-del-norte-2017-teil-1/
Og i går kom der 1080 pilgrimme ind til Santiago, så pilgrimssæsonen i Spanien udvides mere og mere.
Og i går kom der 1080 pilgrimme ind til Santiago, så pilgrimssæsonen i Spanien udvides mere og mere.
tirsdag den 10. oktober 2017
Væggelus på Albergue Monte Irago, Foncebadón, på Camino Frances ?
På den engelsksprogede hjemmesiden www.caminodesantiago.me meddeler pilgrimmen, Alexander A Z, at han har set og fotograferet væggelus på et privatherberg umiddelbart før Jernkorset mellem Astorga og Ponteferrada på Camino Frances: For those wishing to avoid a bedbug experience the info of the place is: Alburgue Monte Irago in Foncebadón, specifically the 2nd floor. Han fremviser et væggelus-eksemplar til ejeren af dette private herberg, der i følge Alexander A Z svarer: Det er en del af en Camino. Altså stadig i følge Alexzander A Z og hjemmesiden www.caminodesantiago.me agter ejeren af det private herberg IKKE at gøre noget ved sagen.
Personligt ville jeg nok gå uden om dette herberg. Der er masser af andre herberg/overnatningsmuligheder på strækningen mod Jernkorset bl.a i Rabanal.
I følge den spanske pilgrimshjemmeside www.gronze.com ( som i øvrigt varmt kan anbefales), koster en seng i Alburgue Monte Irago in Foncebadón 8 Euro. Der er to sovesale i herberget med plads til tilsammen 35 pilgrimme. Nogle få pilgrimme har givet stedet karakter/bedømt det på www.gronze.com det er blevet til 3 grønne og 3 røde kort.
Jeg har flere gange før her på siden skrevet om væggelus på herbergerne på caminoerne i Spanien, og om hvad man selv kan gøre. Det er min erfaring, at nu mere beskidt og ulækkert et herberg er, jo større risiko for væggelus. Og det er ikke alene de kommunale, der kan være ulækre. Nogle private herberg kan være meget slemme og ligeglade - specielt i højsæsonen. I år vil der formentlig gå over 170.000 pilgrimme af Camino Frances. 300.000 pilgrimme i alt af de spanske caminoer. Så det er næppe muligt helt at undgå væggelus eller andre sundhedsforstyrende tiltag på nogle herberger.
Personligt ville jeg nok gå uden om dette herberg. Der er masser af andre herberg/overnatningsmuligheder på strækningen mod Jernkorset bl.a i Rabanal.
I følge den spanske pilgrimshjemmeside www.gronze.com ( som i øvrigt varmt kan anbefales), koster en seng i Alburgue Monte Irago in Foncebadón 8 Euro. Der er to sovesale i herberget med plads til tilsammen 35 pilgrimme. Nogle få pilgrimme har givet stedet karakter/bedømt det på www.gronze.com det er blevet til 3 grønne og 3 røde kort.
Jeg har flere gange før her på siden skrevet om væggelus på herbergerne på caminoerne i Spanien, og om hvad man selv kan gøre. Det er min erfaring, at nu mere beskidt og ulækkert et herberg er, jo større risiko for væggelus. Og det er ikke alene de kommunale, der kan være ulækre. Nogle private herberg kan være meget slemme og ligeglade - specielt i højsæsonen. I år vil der formentlig gå over 170.000 pilgrimme af Camino Frances. 300.000 pilgrimme i alt af de spanske caminoer. Så det er næppe muligt helt at undgå væggelus eller andre sundhedsforstyrende tiltag på nogle herberger.
mandag den 9. oktober 2017
Mange santiagopilgrimme foretrækker oktober
Pilgrimssæsonen i Spanien spredes mere og mere ud, så der fra 1. april til og med oktober er rigtig mange pilgrimme på stierne.
Her i begyndelsen af oktober er gaderne i Santiago fyldt med pilgrimme, og køen foran pilgrimskontoret af pilgrimme, der venter på at få deres Compostela (bevis for pilgrimsfærden) næsten "uendelig" lang. Her i weekenden (7. og 8. oktober)kom 2.812 pilgrimme ind på to dage, og det er altså pænt mange for oktober. September i år slog ny rekord - men forholdsvis beskedent (ca 5 %). Min forudsigelse er allerede nu her godt en uge ind i oktober, at der vil komme langt flere pilgrimme ind i oktober i år i forhold til i fjor (2016), hvor der kom 28.222 pilgrimme ind.
Der har de seneste år vist sig en mærkbar tendens i nationalitet henunder året. Spanierne, som nu årligt er i mindretal set over hele året, går primært om sommeren, og er i flertal i juli og august. Det øvrige Europa + USA sender pilgrimme afsted i forår og efterår, og om vinteren er pilgrimme fra Sydkorea i front. Samlet set over hele året er der stort set lige mange mandlige og kvindelige pilgrimme - dog således, at mændene i år har været i flertal om sommeren, mens kvinderne var i flertal i april og her igen i september. Og aldersfordelingen skifter også med langt flest unge sommer og vinter, mens de ældre (gamle) over 60 år foretrækker april/maj og september/oktober.
Her et foto af Katedralen i Santiago fra en lidt usædvanlig vinkel taget for en uge siden. Vejret i september har været helt fantastisk i Galicien ( og i øvrigt det mest af Spanien). Det kan spille ind i det store antal af pilgrimme i disse dage.
Her i begyndelsen af oktober er gaderne i Santiago fyldt med pilgrimme, og køen foran pilgrimskontoret af pilgrimme, der venter på at få deres Compostela (bevis for pilgrimsfærden) næsten "uendelig" lang. Her i weekenden (7. og 8. oktober)kom 2.812 pilgrimme ind på to dage, og det er altså pænt mange for oktober. September i år slog ny rekord - men forholdsvis beskedent (ca 5 %). Min forudsigelse er allerede nu her godt en uge ind i oktober, at der vil komme langt flere pilgrimme ind i oktober i år i forhold til i fjor (2016), hvor der kom 28.222 pilgrimme ind.
Der har de seneste år vist sig en mærkbar tendens i nationalitet henunder året. Spanierne, som nu årligt er i mindretal set over hele året, går primært om sommeren, og er i flertal i juli og august. Det øvrige Europa + USA sender pilgrimme afsted i forår og efterår, og om vinteren er pilgrimme fra Sydkorea i front. Samlet set over hele året er der stort set lige mange mandlige og kvindelige pilgrimme - dog således, at mændene i år har været i flertal om sommeren, mens kvinderne var i flertal i april og her igen i september. Og aldersfordelingen skifter også med langt flest unge sommer og vinter, mens de ældre (gamle) over 60 år foretrækker april/maj og september/oktober.
fredag den 6. oktober 2017
Dagbog fra Via de la Plata sep.-okt. 2017
Beretning om 19 dages pilgrimsvandring fra Salamanca til Santiago (481 km). Sidste halvdel af Via de la Plata er langt mere afvekslende end første del.
I foråret (se under 17. maj) gik jeg første del af Via de la Plata fra Sevilla til Salamanca (ca 500 km) og planlagde samtidig anden del til september-oktober i år. Det er første gang, at jeg på den måde har delt en rute over i to, men det virkede samlet set helt OK. Da jeg gik ud af Salamanca sammen med min medpilgrim for 3½ uge siden, føltes det som om første halvdel af ruten var meget langt væk, men efter meget få dage smeltede de to pilgrimsvandringer lidt sammen, sådan at oplevelserne fra første halvdel kom tættere og tættere på. Anden halvdel af Via de la Plata virkede samlet set meget lettere end første halvdel - også selvom de sidste 300 km før Santiago har pænt mange opstigninger og nedstigninger. Det skyldes primært, at der var langt kortere mellem pausesteder - kun enkelte dage gik vi her på 2. del 18 km - eller der omkring - før, der var morgenkaffe, mens der på 1. del er et par dage med tæt på 40 km uden så meget som en bænk at sidde på.
Vejret var med os pilgrimme i Spanien i september. Det blev til 19 dage på stien uden at have regnbukser på en eneste gang. Da vi nåede Galicien bad præsterne i kirken om regn - Ja, det passer. Det havde ikke regnet i det ellers så regnfulde Galicien i ugevis; og landrug og vandværkerne sukkede. Jeg har et utal af gange gået ind i Santiago i regnvejr. Denne gang, den 1. oktober kl. 20.00 om aftenen viste apotekernes lysskilte 27 grader. Der var et par enkelte - meget kolde morgener, hvor mine små børnehandsker skulle frem, men eller lå dagstemperaturen fra 22 til 30 grader. For nogle lidt rigelig. For undertegnede perfekt.
12. sep.: Afgang Kastrup-Madrid med Norwegian. Flyet var 2 timer forsinket. Derefter bus til Salamanca, ligeledes to timer senere end beregnet, så vi først ankom til vort lille hotel midt i byen ved 20-tiden.
13. sep. Vi (min medpilgrim og jeg) gik først ud af byen ved 8 tiden, hvor lyset var brudt frem. Efter en længere tur gennem byen kom de lange "uendelige" jordveje, som jeg kendte så godt fra Extremadura, men nu uden sorte grise, enkelte steder med køer, men ellers med høstede kornmarker langs vejen. Rother Wanderführer foreslår en etape fra Salamanca til El Cubo del Vino, ialt knapt 38 km. Min medpilgrim og jeg havde besluttet os for at stoppe før og efter to gange ½ times pauser undervejs med kaffe og støvlerne af, gik vi til en meget lille bebyggelse, Urbanización El Chinarral, der ligger ca 24 km efter Salamanca. Det sidste stykke ad en jordvej parrallet med Motorvej og N-vej. Vi overnattede på privatherberget, Albergue Casa Saso, der viste sig at være nogle mobilhome i en have med pool. Vejret var strålende, og værtsparret, meget imødekommende tidligere Santiagopilgrimme. Vi var 9 overnattende pilgrimme, hvoraf langt størstedelen, var begyndt i Salamanca - altså samme dag. Det blev for undertegnede i alt 25 Euro for seng (meget lidt plads på sovesalen), aftensmad incl. vin og vand, samt øl og vand i løbet af eftermiddagen. Herberget var pænt og rent, men i regnvejr ville der ikke være nogle fællesarealer overhovedet, andet end en ekstrem lille sovesal. Det gode vejr gav mulighed for en tur i pool'en og afslapning udenfor.
14. sep. Urbanización El Chinarral - Villanueva de Campeán (ca 28km). Rimelig nem dag med en længere pause i El Cubo del Vino. Da stien (bred jordvej) gik langs motorvejen de første ca 13 km, begyndte vi allerede at gå i mørke ved 7-tiden om morgenen. Landskabet fortsat uændret med "uendelige vidder". Vi fik eget dobbeltværelse i privatherberget, Via de la Plata, i Villanueva de Campeán ( i alt 20 Euro). Herberget var møgbeskidt og ulækkert, og vi fortrød, at vi ikke havde taget en seng på det kommunale herberg. Vi spiste menu del dia på landsbyens eneste bar (ok), hvor vi også havde samvær med andre pilgrimme.
15. sep. Villanueva de Campeán - Zamora (ca 18 km). Nok en gang uændret landskab med en bue næsten rundt om byen før denne fantastiske middelalderby, så vi kunne gå over den smukke bro fra 1200-tallet. Oprindelig en romersk by, så kristenet. Indtaget af maurerne og genstand for kampen mellem Austuriens Kristne konge, og muslimske herskere, indtil den omkring år 1000 blev sikret af Det nordspanske kongedømme, Austurien, og i en længere årerække var grænseby mellem Mauerriget og resterne af Den kristne Iberiske Halvø. Byen blomstrede op i 1200-tallet og har et hav af kirker, samt andre bygninger i romansk stil. Hvor de tidligere "stor-byer" på Via de la Plata efter Sevilla; Merida, Cáceres og Salamanca har tydelige spor efter romerne og delvis Mauerne, er Zamora ren middelalder og en meget smuk udgave fra 1100-1200 tallet.
Det kommunale herberg, der iøvrigt ligger midt i byen i en historisk bygning fra middelalderen, var lige så flot, rent og faciliteteret, som jeg huskede det fra min første tur på Via de la Plata for 5½ år siden. Betalingen stadig donativo med et amerikansk ægtepar som frivillige værter (hospitaleros). Vi glædede os over igen at være i en by med kirkelig betjening, så der var aftenmesse. Vi spiste "hjemme", idet herberget har et udmærket køkken. De frivillige stod for morgenmaden inden vi lidt sent ca kl 8.00,
16. sep. gik ud af byen: Zamora - Montamarta ( ca 19 km). Meget nem lille vandredag - stadig uden op og nedstigninger, selvom vi nu nærmer os Galicien og ændringerne i landskabet, så småt begynder at vise sig. Vi boede igen på privatherberg med køkken (helt alene). Vi spiste igen hjemme, gik til aftenmesse i den lokale kirke. Vi lavede morgenkaffe selv, før vi
17. sep.. Montamarta-Granja de Moreruela ( ca 23. km) gik ud af byen ved 7,30-tiden. Fra Monramarta er der to muligheder for fortsat vandring mod Tábara. Den offcielle vej direkte nord ca 23 km og derefter stik vest - eller væsentlig kortere direkte nordvest af N 621. Vi valgte den lange, men også langt smukkere vej af primært jordveje, hvilket gav en ekstra overnatning. Stien gik stadig lige ud - ingen skov, ingen bjerge eller for den sags skyld bakker. Zamora ligger i 640 meters højde på den spanske slette, og Granja de Moreruela i 701 meter. Da vi ankom til byen søndag middag var der festmesse (Ophøjelse af korset) i kirken med efterfølgende byfest i hele byen. Vi så programmet. Mobilt discotek midt i byen til 5 morgen. Uhadada. Vi syntes, at det næsten tomme herberg, der kun havde fået en pilgrim, spanske Manuel, da vi ankom, lå lidt for tæt på festen; så vi måtte til lommerne og flytte til dyr Casa Rural (50 Euro for to), men så havde vi også en hel etage med stor stue, soveværelse, badeværelse og adgang til veludstyret køkken for os selv. Men da det var søndag og byens eneste lille købmandsbutik havde lukket, hjalp det lige lidt. Byens overfyldte barer bød kun på tapas og fest, så efter lidt snak med folk i byen gik vi - lidt tvivlende af en jordvej 2½ km langs motorvejen til en motorvejsrasteplads med benzintank uden for en hver form for bebyggelse. Her på jordvejen bag ved tanken holdt et utal af biler, og i restauranten var der fyldt af festklædte mennesker ( Vi så lidt sølle ud i vores pilgrimstøj). På flere borde stod der reserveret, men en venlig tjener fandt - lidt heldigt - et ledigt to-mandsbord i denne kæmpesal med plads til over 100 gæster. Søndagsmiddag - 3 retters førsteklasses mad med bl.a. en stor bunke fremrangende spansk skinke med melon, tunsalat og mikset salat til forret. Svinekæber til hovedret og chokoladekage til efterret indkl. glimrende vin og vand. 10 Euro pr. næse. Og så på en morovejsbenzintank. Maden lå lidt tung, da vi bevægede os 2½ km tilbage til vores senge, godt grinende, når de lokales biler fyldt med hele familien langsomt passerede os på den hullede jordvej på vej til eller fra søndagsmiddagen. Så fik vi set det med: Fremragende mad på en benzintank til 10 Euro pr. person med det hele.
18. sep. Granja de Moreruela - Tábara ( 25 km ), lige uden for Granja de Moreruela delte Via de la Plata sig i to. Den "rigtige/ordinære" rute mod Astorga, hvor Via de la Plata forenes med Camino Frances, der derefter går stik vest mod Santiago eller varianten, den i dag mest benyttede rute, Camino Sanabres. Vi havde allerede hjemmefra besluttet at gå ad Camino Sanabres. Den snor sig nordvest, vest og endelig mod nord til Santiago ca 370 km fra Granja de Moreruela. Endelig efter knapt 630 km fra Sevilla kom der skov, søer og lidt bjerglignende landskab. Vi passerede floden Esla med smukke udsigter og kom efter en tur i mere blandet landskab til Tabara. Første kaffepause dog først efter 18 km. Der er temmelig øde på strækningen. I Tabara tjekkede vi ind på Albergue de peregrinos de Tábara, der drives af en pilgrimsvenneforening med donativo (betal hvad du synes i en kasse ved udgangen). Sød og imødekommende José tog imod. Rigtig god atmosfære; men men men. Det ville være rart med bare en smule rengøring af sovesalen. Vi havde en hyggelig dag og aften med fællesspisning. Men mødte senere på ruten en yngre pilgrim, der var blevet bidt af insekter (muligvis væggelus) i Tabera, og vi syntes selv, at vi så noget mistænkeligt kræ på sovesalen. Ja ( som mand tør jeg næsten ikke sige det), men havde der været bare et kvindeligt medlem af denne sympatiske pilgrims-venne-forening, var herberget formentlig væsentlig renere og mindre ulækket. Vi spiste venlige Josés mad, smagte hans hjemmelavede pilgrimssnaps uden at blive syge.
19. sep. Tábara-Santa Marta de Tera (24 km) Enkelte små stigninger med en god pause på en bar i Villanueva de las Peras. Vi møder nu stort set de samme pilgrimme hver dag. To sympatiske svenske "piger" omkring de 70 år. Den ene født i Danmark og derfor tillige dansktalende, samt et hollandsk ægtepar. Vi har spist sammen nogle gange, men langt fra hver dag, da vi helst spiser sent eftermiddag, og de andre lige før "sengetid" ved 20-21-tiden. Vi rammer nu floden Tera, som vi kommer til at se mere til, de kommende dage. Santa Marta de Tera har udvendig for oven over en af indgangene til kirken en af de ældste Jakobsstatuer (1000-tallet) i sten, der findes. Det ejendommelige ved denne statue er, at det er en fredelig Jakob. I 1000-tallet og 400 år frem var Jakob i de fleste tilfælde soldaten til hest, der stoppede muslimernes fremrykninger eller stod i spidsen, når kristent land skulle generobres.
Santa Marta er desværre - ligesom mange kirker i Spanien - blevet mere museum end kirke, idet adgang til kirken uden for messetiderne går gennem en dør (museum/kultur eller noget andet) mod entre. Det er ikke prisen på de 2 til 3 euro i entre, der er mig imod. Min indsigelse går alene på, at der overhovedet findes entre til en kirke. Kirken skal være åben for alle andagtssøgende, sådan. Så jeg blev uden for kirken.
20. sep. Santa Marta de Tera - Mombuey (37 km) Første rigtige lange dag på denne pilgrimsvandring. Vi gik tidligt ud af byen i mørke, selvom det ikke var helt let at finde vej, gik det rigtig godt. Den ene af vores svenske veninder har fået en grim vabel under foden, som ikke rigtig vil læges, så de når næppe så langt som os i dag, så her et af de farvel/Buen Camino, som pilgrimslivet tit byder på. Nu begynder stien at bevæge sig lidt mere op og ned, men kun lidt- samlet 330 meter i opstigning og 180 meter ned. Mombuey ligger i 891 meters højde. Vi følger Tera-floden de første 11 km og holder en lang pause, før vi fortsætter gennem klippe og busklandskab langs en større sø, forbi det lille kristne herberg i Villar de Farfon, hvor vi drikker en citronvand, snakker lidt med værtsparret før vi tager det sidste store hug til Mombuey, hvor vi ankommer ved 16-tiden. Herberget i byen er stadig ikke et besøg værd, så vi indlogerer os på byens eneste hotel ( 40 Euro for et dobbeltværelse med eget bad/toilet), der er først aftensmad ved 21-tiden. Vi går til messe og hilser undervejs på et par "nye" pilgrimme inden vi kommer lidt sent i seng ved 22-tiden.
21. sep. Mombuey - Puebla de Sanabria (31 km ). Vi går tidligt i mørke, hvilket teknisk er rimeligt nemt, idet Caminoen følger N 525 - ikke ufarligt, men vi skal ikke lede efter vej. Vi har et par meget små cykellygter med blink, som vi sætter foran og bag på rygsækken, så bilerne kan se os, samt en lille lygte i hånden. Efter to rigtig gode pauser, når vi den meget smukke by, Puebla de Sanabria, først på eftermiddagen. Vi tjekker ved 14,30 tiden ind i et af de meget tidlige private herberg på Via de la Plata, Casa Luz, der drives af et mere end ældre ægtepar. Herberget hører afgjort til de bedre. Alle underkøjer i sovesalen er optaget, men vi overtaler "mutter" (jeg har boet der før) til at åbne nok et rum, som vi får helt for os selv. (Tak for det). Herberget ligger nedenfor selve Puebla de Sanabria, der nærmest er en borg med snævre gader og flere kirker på toppen af et "bjerg" ( 904 meter). Vi køber ind, laver selv mad og spiser med brasilianske Fernando, der insisterer på at vaske op, mens vi går op af trapperne til "borgen/byen", hvor der er aftenmesse i kirken.
22. sep. Puebla de Sanabria - Lubián ( formelt 30 km, men på grund af AVE - (hurtig-togs-anlægsarbejde), gik dagens etape af mange omveje op af bjergene af N 525. Virkelig hård dag. Den oprindelige rute er med sin stigning på næsten 700 meter til 1350 meters højde, ikke nem, men smuk og på IKKE-ASFALT. Over 30 km på asfalt gør ondt i både knæ og fødder. Trods det nogle flotte udsigter.
Herberget er ikke helt fyldt, da vi når frem, men vi er trætte og beslutter os for hostal oppe i byen ( 40 Euro for dobbeltværelse). Ikke den bedste beslutning, da vi senere opdager, at vi er løbet ind i nok en byfest, lokal helgenfest, med diskotek til langt ud på natten. Vi spiser forinden rigtig god middag hos ellers sur køkken-dame til 9 Euro pr. person. Vi snakker med en sympatisk præst i byen, men han vil ikke konkurrerer med larmen og holde aftenmesse. Pilgrimsvennerne får en mere rolig nat på herberget i udkanten af byen, end vi gør på Hostal.
23. sep. Lubián - A Gudiña ( 24 km) Smuk bjergtur, hvor AVE-byggeriet ikke giver omveje. Turen går stejlt op over Puerto A Canda-passet ( 1259 meter ved indgangen til Galicien) og knapt så stejlt ned igen. Vi går gennem bjerg- og klippelandskab med stenede stier og egekrat, samt storblomstrende lyngplanter. Vidunderligt og kun 24 km. Vi ankommer til A Gudiña i god tid, får gode pladser på en kæmpe sovesal, spiser kedelig mad ude. Vi går til smuk messe i Sankt Martin, og sover fortrinligt med 24 andre på sovesalen ( helt fyldt) - trods snorken. Det må være manglen på søvn fra seneste nats diskotekslarm.
24. sep. A Gudiña - Laza (35 km). Vi er ved at komme i form og går meget tidligt ud af byen, hvor vi de første kilometer følges med Giuseppe, jævnalderen italiener bosiddende i Tyskland, som vi har haft fællesskab med flere gange undervejs. Dagens rute er typisk galicisk med lidt "fattige og forsømte" landsbyer, skiftende landbrugslandskab, mest animalsk, vekslende med klipper og skove. Vi passerer på vejen en af de ikke så få "pilgrimscafeer", hvor en pilgrim har lavet selvbetjenings- eller/og muslingebesmykket pausested - ofte ikke så hygiejnisk. I Laza flytter vi nok en gang på privatherberg, hvor vi får eget værelse med toilet/bad- og efter spanske forhold - stort ta'-selv morgenbord - til 40 Euro. Vi spiser ude med mange andre pilgrimme bl.a. 22 årige meget kønne tyske Hanna, der har gået den østligste af de tre portugisiske ruter, der støder ind i Sanabres-ruten umiddelbart før Laza. Hun har ikke mødt en eneste pilgrim på vejen; Har boet alene på herbergerne hver nat, og ind i mellem - forståeligt nok - følt sig lidt utryg. Heldigvis uden grund.
25.09. Laza - Xunqueira de Ambía ( 33 km). Nok en lang dag i galicisk landskab, men vi er kommet i form, selvom der undervejs er en kraftig stigning mod Talarino i 984 meters højde, hvor vi møder Via de la Platas "jernkors", der her er lavet af træ, og hvor pilgrimmene først for forholdsvis få år siden er begyndt at lægge sten ved korset, som ved Jernkorset på Camino Frances efter Rabanal. Forinden drikker vi kaffe hos nok en Veteranpilgrim, Luis Sandes, der har et herberg og en krostue fyldt med muslingeskaller fra gulv til loft. Vi får heller ikke lov at fortsætter, før vi har skrevet på en muslingeskal og sat dato på. I Xunqueira de Ambía flytter vi ind på privatherberget Tomaz med eget værelse og bad ( 20 Euro for 2) med fælles køkken, hvor vi laver mad. Derefter aftenmesse i kirken med utrolig sød gammel præst, der efterfølgende viser os rundt i det nu nedlagte store kloster, der i den ene fløj rummer byens lille rådhus.
26.09 Xunqueira de Ambía - Ourense ( 22 km) Forholdsvis nem tur til denne meget store by, hvor formiddagens sidste 5-6 km går gennem rygende- og stinkende industrikvarter, hvilket også er en del af en pilgrimsvandring. Vi flytter ind i byens smukke og velholdte herberg, hvor vi modtages af en ualmindelig sur og vranten kommunalansat Hospitaleros. Det må være mærkelig ikke kan kunne lide sit arbejde. Vi spiste - undtagelsesvis - kinesisk, gik til meget smuk messe og trisserede rundt i denne livlige og smukke by. Vi er - efter flere dage med langt over 30 km - nu så langt foran foran vores tidsplan, at vi næste dag vil gå 21 km til Cea, og derefter forsøge at få lov at gå i kloster i to dage i Oseiro ca 9 km uden for Cea. Vi ringer til gæstemunken, Cesar, på klostret og spørger om vi kan få en "munkecelle" i to dage og får Ja.
27.09. Ourense - Cea (21 km) langt hårdere opstigning ud af byen end ventet. Op, Op meget stejlt op af en smal asfaltvej uden fortorv med susende biler, der ikke kan læse, at de kun må køre 30 km i timen. Det virker direkte farligt. Vel oppe går stien af mark, skovveje og smalle stier, der ikke ville være nemme i regnvejr, men vi har stadig forrygende vejr trods lidt morgentåge. Stadig typisk galicisk landskab. Cea nås meget hurtigt, kun en (Fernando) på herberget, da vi ankommer, hvor en meget gammel hosptaleros, der hører dårligt tager imod. Herberget er super hyggeligt, velindrettet med køkken, terrasse m.m., men trænger forfærdeligt til rengøring. Denne mangelende daglige hånd betyder desværre, at et dyrt og velindrettet herberg slides ned alt for hurtigt. Vi flytter ind, laver mad og spiser sammen med Hanna, triser lidt rundt i den lille by og taler med andre pilgrimme. Der er aftenmesse i kirken med sympatisk, ung præst.
28.09 Cea-Monasterio de Oseira ( 9 km). Vi står sent op, spiser morgenmad i byen og når trods det Monasterio de Oseira allerede ved 10,15-tiden. Vi har aftalt at mødes med Cesar kl. 11.00 i klosterporten, så vi tager nok en kop kaffe på baren overfor dette kæmpe kloster, der en gang har haft flere hundrede munke boende, og som danner kulise til en række film bl.a. Monsignor Quixote efter Graham Greens roman af samme navn med Alec Guinnes i hovedrollen. Klostret, der i dag "kun" bebos af 13 munke, er så stort med "uendelige" gange og et utal af døre, at vi flere gange "farer vild". Vi får en hurtig rundvisning af broder Cecar, der viser os vores munke-celle/dobbeltværelse. Der er moderniseret med badeværelse, soveværelse og et lille arbejdsværelse. Dette cistercienserkloster tager både imod mænd og kvinder enkeltvis, samt ægtepar, der er en rimelig stor gæstefløj med adgang til kapeller og kirke, samt det historiske bibliotek. Pilgrimme kan få lov at bo i klostret, hvis de overnatter to dage og ønsker at deltage i munkenes liv - d.v.s. tidebønner døgnet rundt. Klostret har desuden et almindeligt herberg udenfor selve klosterporten, hvor alle pilgrimme kan bo billigt ( 6 euro ) og kan spise på en af de to barer, der ligger overfor klostret.
29.09. Hele dagen på klostret, der har følgende dagsprogram med tidebønner, messe og spisetider: 5,30 vigilie; 7,45 til ca 9,00 Laudes efterfulgt af messe, 5 minutter efter messen morgenmad; 10,30 Tercia ; 13,15 Sexta ( Oracion y Angelus); 14,00 Comida (middagsmad), 15,15 Nona. Derefter pause, hvor munkene arbejder med forskellig gøremål til 19,30, hvor der er Visperas (vesper), hvor pilgrimmene i herberget bliver inviteret til at deltage, hvis de har lyst. 20,45 aftensmad efterfulgt af komplet kl 22.00, hvorefter der er Gran Silencio (stor stilhed) til næste morgen kl. 5,30. Til orientering spiser man ganske udmærket i dette kloster.
30.09. Monasterio de Oseira - Silleda (39 km). Vi går ud af klostret i mørke og opad og opad, lidt svært at finde vej. Stien er meget stenet, så vi følger i mørket cykelruten, der går af en lille stejl asfaltvej uden trafik. Da det lysner holder vi os på gåstien til Casto Dozon, som vi synes vi når meget sent - kun 10,5 km på over 3 timer. (Spanske kilometer !!!!!!, siger jeg til mig selv). Herefter flyver vi nærmest afsted, hvis kilometerne nu står til troende, og vi ankommer efter en del pauser til Silleda ved 17-tiden. Sidste del af dagens etape fulgte stor set N 525 hele vejen af små asfaltveje på begge sider. Der var rigtig mange runder (omveje af asfalt), som det var svært at se ideen med. Vi flyttede på privatherberg; Albergue Turístico Silleda; til 10 euro pr. styk, men med eget værelse og fælles bad. Mere end OK til prisen. Gik til messe sammen med fransk pilgrim, der overnattede andet sted. Vi blev hilst Buen Camino af præsten efter messen. Spiste - lidt trætte - glimrende aftensmad på herberget med tysk pilgrim.
1.10 Silleda - Santiago de Compostella ( 42 km). Sov til kl. 7.00 og gik trods det ud af byen i tusmørke. Det bliver nu først rigtig lyst ved 8,15-tiden. Vejen ud følger N 525 og er ikke videre spændende. Først efter over 15 km slutter "løberiet" langs skiftende sider af N 525 og vi går af små veje stejlt ned mod Ponte Ulla, der som navnet siger er en bro over floden Ulla. Vi har besluttet at tage sidste nat i herberget Outeiro, der ligger uden for "lands lov og ret", ca 4,5 km efter Ponte Ulla, men uden barer, butikker, og - måske - med mulighed for at købe lidt mad hos herbergsbestyreren(hospitaleros) til lidt opskruede priser. Det er søndag, så butikkerne i Ponte Ulla har lukket. Da jeg gik turen for 5½ år siden spiste jeg inden den stejle optur til Outeiro en fremragende søndagsmiddag i baren Riobar lige efter broen. Jeg kan ikke dy mig for at gå ind i barens køkken og se om kokken/ejeren stadig er den samme milde, søde kvinde. Det er det. Jeg og min medpilgrim hilser på, og jeg fortæller her ved 13,30 tiden om min gode oplevelse hos hende for 5½ år siden. Hun bliver glad, og vi får søndagsmiddag efter alle kunstens regler, en lille en bagefter, og klokken har passeret 15.00, da vi langsomt bevæger os op af bjerget mod Outeiro. Vi har lidt brød og en smule spegepølse i rygsækken, så vi er rigelig forsynede, hvis vi overhovedet kan spise mere i dag. Da vi ved 16-tiden når op, er der allerede ankommet en 10-12 pilgrimme til Outeiro, der er stadig pladser, men vi synes begge to, at stemningen er dårlig. Måske under indflydelse af middagens og vinens lyksalige sødme, kigger vi på hinanden og fortsætter mod Santiago, yderligere 17 km. Efter 7 km begynder benene at gå lidt langsommere. Vi går på bar nogle hundrede meter fra stien for at få lidt ekstra vand. Vi er mere end matte og spørger den unge betjening efter hostal, pension eller hotel ved N 525. Der er ingen - ikke før Santiago, lyder svaret. Så på med rygsækken og videre derudaf. Og nu går det lige som lidt lettere igen. Kl 19,30 ser vi det første glimt af katedralen, godt to kilometer før målet. Og kl. 20.00 spørger vi en sød dansk pige, Liv, der har gået Camino Frances, om hun vil tage et billede af os her på pladsen foran katedralen. Vi går til vores sædvanlige lille hotel, der først har et værelse ledigt til os dagen efter. Men hvis vi vil, må vi godt få et enkeltværelse med opredning til den ene på gulvet. Vi takker ja. Går i bad, og sandelig om vi ikke har kræfter til at besøge "stamrestauranten", hvor værtinden tager hjerteligt imod og serverer vidunderlig torsk på galicisk vis.
2.10. Uventet hel dag i Santiago. Vi går på pilgrimskontoret en halv time før de åbner kl. 8.00. Allerede en pæn stor kø. Vi får vores compostela. Går på "stamrestauranten" igen og får morgenkaffe, videre til pilgrimsmesse klokken 12.00, hvor alle - såvel turister som pilgrimme - lidt undtagelsevis - opfører sig pænt under messen uden snak og fotografering. Messen er meget stemningsfuld. Det store røgelseskar, Botafumeiro, svinger som det skal. Alt er som det plejer, og jeg sidder lykkeligt og tænker på, at jeg har haft nok en vellykket pilgrimsvandring, der sluttede lidt anderledes, end jeg havde forestillet mig.
3.10 kl. 6,30, Bus til lufthavnen . Iberia til Barcelona og derfra videre med Iberia til København med hjemkomst kl. 16,30.
Økonomi: Samlet forbrug for to personer med 21 overnatninger 1428 Euro inkl. bus til og fra lufthavne - altså 34 Euro pr.person pr. dag. Det kan gøres billigere. Vi boede tit på eget dobbeltværelse. En seng på en sovesal koster mellem 6 Euro, og når det er meget dyrt 12 Euro pr. nat. Flybillet pr. person Kbh-Madrid med Norwegian 897 kr.; Santiago-Barcelona-Kbh med Iberia 832 kr. I alt for en person ca 7.084 kr. for 21 døgns (nætter) rejse med 19 dage på stien og en hel dags ophold i Santiago.
I foråret (se under 17. maj) gik jeg første del af Via de la Plata fra Sevilla til Salamanca (ca 500 km) og planlagde samtidig anden del til september-oktober i år. Det er første gang, at jeg på den måde har delt en rute over i to, men det virkede samlet set helt OK. Da jeg gik ud af Salamanca sammen med min medpilgrim for 3½ uge siden, føltes det som om første halvdel af ruten var meget langt væk, men efter meget få dage smeltede de to pilgrimsvandringer lidt sammen, sådan at oplevelserne fra første halvdel kom tættere og tættere på. Anden halvdel af Via de la Plata virkede samlet set meget lettere end første halvdel - også selvom de sidste 300 km før Santiago har pænt mange opstigninger og nedstigninger. Det skyldes primært, at der var langt kortere mellem pausesteder - kun enkelte dage gik vi her på 2. del 18 km - eller der omkring - før, der var morgenkaffe, mens der på 1. del er et par dage med tæt på 40 km uden så meget som en bænk at sidde på.
Vejret var med os pilgrimme i Spanien i september. Det blev til 19 dage på stien uden at have regnbukser på en eneste gang. Da vi nåede Galicien bad præsterne i kirken om regn - Ja, det passer. Det havde ikke regnet i det ellers så regnfulde Galicien i ugevis; og landrug og vandværkerne sukkede. Jeg har et utal af gange gået ind i Santiago i regnvejr. Denne gang, den 1. oktober kl. 20.00 om aftenen viste apotekernes lysskilte 27 grader. Der var et par enkelte - meget kolde morgener, hvor mine små børnehandsker skulle frem, men eller lå dagstemperaturen fra 22 til 30 grader. For nogle lidt rigelig. For undertegnede perfekt.
12. sep.: Afgang Kastrup-Madrid med Norwegian. Flyet var 2 timer forsinket. Derefter bus til Salamanca, ligeledes to timer senere end beregnet, så vi først ankom til vort lille hotel midt i byen ved 20-tiden.
13. sep. Vi (min medpilgrim og jeg) gik først ud af byen ved 8 tiden, hvor lyset var brudt frem. Efter en længere tur gennem byen kom de lange "uendelige" jordveje, som jeg kendte så godt fra Extremadura, men nu uden sorte grise, enkelte steder med køer, men ellers med høstede kornmarker langs vejen. Rother Wanderführer foreslår en etape fra Salamanca til El Cubo del Vino, ialt knapt 38 km. Min medpilgrim og jeg havde besluttet os for at stoppe før og efter to gange ½ times pauser undervejs med kaffe og støvlerne af, gik vi til en meget lille bebyggelse, Urbanización El Chinarral, der ligger ca 24 km efter Salamanca. Det sidste stykke ad en jordvej parrallet med Motorvej og N-vej. Vi overnattede på privatherberget, Albergue Casa Saso, der viste sig at være nogle mobilhome i en have med pool. Vejret var strålende, og værtsparret, meget imødekommende tidligere Santiagopilgrimme. Vi var 9 overnattende pilgrimme, hvoraf langt størstedelen, var begyndt i Salamanca - altså samme dag. Det blev for undertegnede i alt 25 Euro for seng (meget lidt plads på sovesalen), aftensmad incl. vin og vand, samt øl og vand i løbet af eftermiddagen. Herberget var pænt og rent, men i regnvejr ville der ikke være nogle fællesarealer overhovedet, andet end en ekstrem lille sovesal. Det gode vejr gav mulighed for en tur i pool'en og afslapning udenfor.
14. sep. Urbanización El Chinarral - Villanueva de Campeán (ca 28km). Rimelig nem dag med en længere pause i El Cubo del Vino. Da stien (bred jordvej) gik langs motorvejen de første ca 13 km, begyndte vi allerede at gå i mørke ved 7-tiden om morgenen. Landskabet fortsat uændret med "uendelige vidder". Vi fik eget dobbeltværelse i privatherberget, Via de la Plata, i Villanueva de Campeán ( i alt 20 Euro). Herberget var møgbeskidt og ulækkert, og vi fortrød, at vi ikke havde taget en seng på det kommunale herberg. Vi spiste menu del dia på landsbyens eneste bar (ok), hvor vi også havde samvær med andre pilgrimme.
15. sep. Villanueva de Campeán - Zamora (ca 18 km). Nok en gang uændret landskab med en bue næsten rundt om byen før denne fantastiske middelalderby, så vi kunne gå over den smukke bro fra 1200-tallet. Oprindelig en romersk by, så kristenet. Indtaget af maurerne og genstand for kampen mellem Austuriens Kristne konge, og muslimske herskere, indtil den omkring år 1000 blev sikret af Det nordspanske kongedømme, Austurien, og i en længere årerække var grænseby mellem Mauerriget og resterne af Den kristne Iberiske Halvø. Byen blomstrede op i 1200-tallet og har et hav af kirker, samt andre bygninger i romansk stil. Hvor de tidligere "stor-byer" på Via de la Plata efter Sevilla; Merida, Cáceres og Salamanca har tydelige spor efter romerne og delvis Mauerne, er Zamora ren middelalder og en meget smuk udgave fra 1100-1200 tallet.
Det kommunale herberg, der iøvrigt ligger midt i byen i en historisk bygning fra middelalderen, var lige så flot, rent og faciliteteret, som jeg huskede det fra min første tur på Via de la Plata for 5½ år siden. Betalingen stadig donativo med et amerikansk ægtepar som frivillige værter (hospitaleros). Vi glædede os over igen at være i en by med kirkelig betjening, så der var aftenmesse. Vi spiste "hjemme", idet herberget har et udmærket køkken. De frivillige stod for morgenmaden inden vi lidt sent ca kl 8.00,
16. sep. gik ud af byen: Zamora - Montamarta ( ca 19 km). Meget nem lille vandredag - stadig uden op og nedstigninger, selvom vi nu nærmer os Galicien og ændringerne i landskabet, så småt begynder at vise sig. Vi boede igen på privatherberg med køkken (helt alene). Vi spiste igen hjemme, gik til aftenmesse i den lokale kirke. Vi lavede morgenkaffe selv, før vi
17. sep.. Montamarta-Granja de Moreruela ( ca 23. km) gik ud af byen ved 7,30-tiden. Fra Monramarta er der to muligheder for fortsat vandring mod Tábara. Den offcielle vej direkte nord ca 23 km og derefter stik vest - eller væsentlig kortere direkte nordvest af N 621. Vi valgte den lange, men også langt smukkere vej af primært jordveje, hvilket gav en ekstra overnatning. Stien gik stadig lige ud - ingen skov, ingen bjerge eller for den sags skyld bakker. Zamora ligger i 640 meters højde på den spanske slette, og Granja de Moreruela i 701 meter. Da vi ankom til byen søndag middag var der festmesse (Ophøjelse af korset) i kirken med efterfølgende byfest i hele byen. Vi så programmet. Mobilt discotek midt i byen til 5 morgen. Uhadada. Vi syntes, at det næsten tomme herberg, der kun havde fået en pilgrim, spanske Manuel, da vi ankom, lå lidt for tæt på festen; så vi måtte til lommerne og flytte til dyr Casa Rural (50 Euro for to), men så havde vi også en hel etage med stor stue, soveværelse, badeværelse og adgang til veludstyret køkken for os selv. Men da det var søndag og byens eneste lille købmandsbutik havde lukket, hjalp det lige lidt. Byens overfyldte barer bød kun på tapas og fest, så efter lidt snak med folk i byen gik vi - lidt tvivlende af en jordvej 2½ km langs motorvejen til en motorvejsrasteplads med benzintank uden for en hver form for bebyggelse. Her på jordvejen bag ved tanken holdt et utal af biler, og i restauranten var der fyldt af festklædte mennesker ( Vi så lidt sølle ud i vores pilgrimstøj). På flere borde stod der reserveret, men en venlig tjener fandt - lidt heldigt - et ledigt to-mandsbord i denne kæmpesal med plads til over 100 gæster. Søndagsmiddag - 3 retters førsteklasses mad med bl.a. en stor bunke fremrangende spansk skinke med melon, tunsalat og mikset salat til forret. Svinekæber til hovedret og chokoladekage til efterret indkl. glimrende vin og vand. 10 Euro pr. næse. Og så på en morovejsbenzintank. Maden lå lidt tung, da vi bevægede os 2½ km tilbage til vores senge, godt grinende, når de lokales biler fyldt med hele familien langsomt passerede os på den hullede jordvej på vej til eller fra søndagsmiddagen. Så fik vi set det med: Fremragende mad på en benzintank til 10 Euro pr. person med det hele.
18. sep. Granja de Moreruela - Tábara ( 25 km ), lige uden for Granja de Moreruela delte Via de la Plata sig i to. Den "rigtige/ordinære" rute mod Astorga, hvor Via de la Plata forenes med Camino Frances, der derefter går stik vest mod Santiago eller varianten, den i dag mest benyttede rute, Camino Sanabres. Vi havde allerede hjemmefra besluttet at gå ad Camino Sanabres. Den snor sig nordvest, vest og endelig mod nord til Santiago ca 370 km fra Granja de Moreruela. Endelig efter knapt 630 km fra Sevilla kom der skov, søer og lidt bjerglignende landskab. Vi passerede floden Esla med smukke udsigter og kom efter en tur i mere blandet landskab til Tabara. Første kaffepause dog først efter 18 km. Der er temmelig øde på strækningen. I Tabara tjekkede vi ind på Albergue de peregrinos de Tábara, der drives af en pilgrimsvenneforening med donativo (betal hvad du synes i en kasse ved udgangen). Sød og imødekommende José tog imod. Rigtig god atmosfære; men men men. Det ville være rart med bare en smule rengøring af sovesalen. Vi havde en hyggelig dag og aften med fællesspisning. Men mødte senere på ruten en yngre pilgrim, der var blevet bidt af insekter (muligvis væggelus) i Tabera, og vi syntes selv, at vi så noget mistænkeligt kræ på sovesalen. Ja ( som mand tør jeg næsten ikke sige det), men havde der været bare et kvindeligt medlem af denne sympatiske pilgrims-venne-forening, var herberget formentlig væsentlig renere og mindre ulækket. Vi spiste venlige Josés mad, smagte hans hjemmelavede pilgrimssnaps uden at blive syge.
19. sep. Tábara-Santa Marta de Tera (24 km) Enkelte små stigninger med en god pause på en bar i Villanueva de las Peras. Vi møder nu stort set de samme pilgrimme hver dag. To sympatiske svenske "piger" omkring de 70 år. Den ene født i Danmark og derfor tillige dansktalende, samt et hollandsk ægtepar. Vi har spist sammen nogle gange, men langt fra hver dag, da vi helst spiser sent eftermiddag, og de andre lige før "sengetid" ved 20-21-tiden. Vi rammer nu floden Tera, som vi kommer til at se mere til, de kommende dage. Santa Marta de Tera har udvendig for oven over en af indgangene til kirken en af de ældste Jakobsstatuer (1000-tallet) i sten, der findes. Det ejendommelige ved denne statue er, at det er en fredelig Jakob. I 1000-tallet og 400 år frem var Jakob i de fleste tilfælde soldaten til hest, der stoppede muslimernes fremrykninger eller stod i spidsen, når kristent land skulle generobres.
Santa Marta er desværre - ligesom mange kirker i Spanien - blevet mere museum end kirke, idet adgang til kirken uden for messetiderne går gennem en dør (museum/kultur eller noget andet) mod entre. Det er ikke prisen på de 2 til 3 euro i entre, der er mig imod. Min indsigelse går alene på, at der overhovedet findes entre til en kirke. Kirken skal være åben for alle andagtssøgende, sådan. Så jeg blev uden for kirken.
20. sep. Santa Marta de Tera - Mombuey (37 km) Første rigtige lange dag på denne pilgrimsvandring. Vi gik tidligt ud af byen i mørke, selvom det ikke var helt let at finde vej, gik det rigtig godt. Den ene af vores svenske veninder har fået en grim vabel under foden, som ikke rigtig vil læges, så de når næppe så langt som os i dag, så her et af de farvel/Buen Camino, som pilgrimslivet tit byder på. Nu begynder stien at bevæge sig lidt mere op og ned, men kun lidt- samlet 330 meter i opstigning og 180 meter ned. Mombuey ligger i 891 meters højde. Vi følger Tera-floden de første 11 km og holder en lang pause, før vi fortsætter gennem klippe og busklandskab langs en større sø, forbi det lille kristne herberg i Villar de Farfon, hvor vi drikker en citronvand, snakker lidt med værtsparret før vi tager det sidste store hug til Mombuey, hvor vi ankommer ved 16-tiden. Herberget i byen er stadig ikke et besøg værd, så vi indlogerer os på byens eneste hotel ( 40 Euro for et dobbeltværelse med eget bad/toilet), der er først aftensmad ved 21-tiden. Vi går til messe og hilser undervejs på et par "nye" pilgrimme inden vi kommer lidt sent i seng ved 22-tiden.
21. sep. Mombuey - Puebla de Sanabria (31 km ). Vi går tidligt i mørke, hvilket teknisk er rimeligt nemt, idet Caminoen følger N 525 - ikke ufarligt, men vi skal ikke lede efter vej. Vi har et par meget små cykellygter med blink, som vi sætter foran og bag på rygsækken, så bilerne kan se os, samt en lille lygte i hånden. Efter to rigtig gode pauser, når vi den meget smukke by, Puebla de Sanabria, først på eftermiddagen. Vi tjekker ved 14,30 tiden ind i et af de meget tidlige private herberg på Via de la Plata, Casa Luz, der drives af et mere end ældre ægtepar. Herberget hører afgjort til de bedre. Alle underkøjer i sovesalen er optaget, men vi overtaler "mutter" (jeg har boet der før) til at åbne nok et rum, som vi får helt for os selv. (Tak for det). Herberget ligger nedenfor selve Puebla de Sanabria, der nærmest er en borg med snævre gader og flere kirker på toppen af et "bjerg" ( 904 meter). Vi køber ind, laver selv mad og spiser med brasilianske Fernando, der insisterer på at vaske op, mens vi går op af trapperne til "borgen/byen", hvor der er aftenmesse i kirken.
22. sep. Puebla de Sanabria - Lubián ( formelt 30 km, men på grund af AVE - (hurtig-togs-anlægsarbejde), gik dagens etape af mange omveje op af bjergene af N 525. Virkelig hård dag. Den oprindelige rute er med sin stigning på næsten 700 meter til 1350 meters højde, ikke nem, men smuk og på IKKE-ASFALT. Over 30 km på asfalt gør ondt i både knæ og fødder. Trods det nogle flotte udsigter.
Herberget er ikke helt fyldt, da vi når frem, men vi er trætte og beslutter os for hostal oppe i byen ( 40 Euro for dobbeltværelse). Ikke den bedste beslutning, da vi senere opdager, at vi er løbet ind i nok en byfest, lokal helgenfest, med diskotek til langt ud på natten. Vi spiser forinden rigtig god middag hos ellers sur køkken-dame til 9 Euro pr. person. Vi snakker med en sympatisk præst i byen, men han vil ikke konkurrerer med larmen og holde aftenmesse. Pilgrimsvennerne får en mere rolig nat på herberget i udkanten af byen, end vi gør på Hostal.
23. sep. Lubián - A Gudiña ( 24 km) Smuk bjergtur, hvor AVE-byggeriet ikke giver omveje. Turen går stejlt op over Puerto A Canda-passet ( 1259 meter ved indgangen til Galicien) og knapt så stejlt ned igen. Vi går gennem bjerg- og klippelandskab med stenede stier og egekrat, samt storblomstrende lyngplanter. Vidunderligt og kun 24 km. Vi ankommer til A Gudiña i god tid, får gode pladser på en kæmpe sovesal, spiser kedelig mad ude. Vi går til smuk messe i Sankt Martin, og sover fortrinligt med 24 andre på sovesalen ( helt fyldt) - trods snorken. Det må være manglen på søvn fra seneste nats diskotekslarm.
24. sep. A Gudiña - Laza (35 km). Vi er ved at komme i form og går meget tidligt ud af byen, hvor vi de første kilometer følges med Giuseppe, jævnalderen italiener bosiddende i Tyskland, som vi har haft fællesskab med flere gange undervejs. Dagens rute er typisk galicisk med lidt "fattige og forsømte" landsbyer, skiftende landbrugslandskab, mest animalsk, vekslende med klipper og skove. Vi passerer på vejen en af de ikke så få "pilgrimscafeer", hvor en pilgrim har lavet selvbetjenings- eller/og muslingebesmykket pausested - ofte ikke så hygiejnisk. I Laza flytter vi nok en gang på privatherberg, hvor vi får eget værelse med toilet/bad- og efter spanske forhold - stort ta'-selv morgenbord - til 40 Euro. Vi spiser ude med mange andre pilgrimme bl.a. 22 årige meget kønne tyske Hanna, der har gået den østligste af de tre portugisiske ruter, der støder ind i Sanabres-ruten umiddelbart før Laza. Hun har ikke mødt en eneste pilgrim på vejen; Har boet alene på herbergerne hver nat, og ind i mellem - forståeligt nok - følt sig lidt utryg. Heldigvis uden grund.
25.09. Laza - Xunqueira de Ambía ( 33 km). Nok en lang dag i galicisk landskab, men vi er kommet i form, selvom der undervejs er en kraftig stigning mod Talarino i 984 meters højde, hvor vi møder Via de la Platas "jernkors", der her er lavet af træ, og hvor pilgrimmene først for forholdsvis få år siden er begyndt at lægge sten ved korset, som ved Jernkorset på Camino Frances efter Rabanal. Forinden drikker vi kaffe hos nok en Veteranpilgrim, Luis Sandes, der har et herberg og en krostue fyldt med muslingeskaller fra gulv til loft. Vi får heller ikke lov at fortsætter, før vi har skrevet på en muslingeskal og sat dato på. I Xunqueira de Ambía flytter vi ind på privatherberget Tomaz med eget værelse og bad ( 20 Euro for 2) med fælles køkken, hvor vi laver mad. Derefter aftenmesse i kirken med utrolig sød gammel præst, der efterfølgende viser os rundt i det nu nedlagte store kloster, der i den ene fløj rummer byens lille rådhus.
26.09 Xunqueira de Ambía - Ourense ( 22 km) Forholdsvis nem tur til denne meget store by, hvor formiddagens sidste 5-6 km går gennem rygende- og stinkende industrikvarter, hvilket også er en del af en pilgrimsvandring. Vi flytter ind i byens smukke og velholdte herberg, hvor vi modtages af en ualmindelig sur og vranten kommunalansat Hospitaleros. Det må være mærkelig ikke kan kunne lide sit arbejde. Vi spiste - undtagelsesvis - kinesisk, gik til meget smuk messe og trisserede rundt i denne livlige og smukke by. Vi er - efter flere dage med langt over 30 km - nu så langt foran foran vores tidsplan, at vi næste dag vil gå 21 km til Cea, og derefter forsøge at få lov at gå i kloster i to dage i Oseiro ca 9 km uden for Cea. Vi ringer til gæstemunken, Cesar, på klostret og spørger om vi kan få en "munkecelle" i to dage og får Ja.
27.09. Ourense - Cea (21 km) langt hårdere opstigning ud af byen end ventet. Op, Op meget stejlt op af en smal asfaltvej uden fortorv med susende biler, der ikke kan læse, at de kun må køre 30 km i timen. Det virker direkte farligt. Vel oppe går stien af mark, skovveje og smalle stier, der ikke ville være nemme i regnvejr, men vi har stadig forrygende vejr trods lidt morgentåge. Stadig typisk galicisk landskab. Cea nås meget hurtigt, kun en (Fernando) på herberget, da vi ankommer, hvor en meget gammel hosptaleros, der hører dårligt tager imod. Herberget er super hyggeligt, velindrettet med køkken, terrasse m.m., men trænger forfærdeligt til rengøring. Denne mangelende daglige hånd betyder desværre, at et dyrt og velindrettet herberg slides ned alt for hurtigt. Vi flytter ind, laver mad og spiser sammen med Hanna, triser lidt rundt i den lille by og taler med andre pilgrimme. Der er aftenmesse i kirken med sympatisk, ung præst.
28.09 Cea-Monasterio de Oseira ( 9 km). Vi står sent op, spiser morgenmad i byen og når trods det Monasterio de Oseira allerede ved 10,15-tiden. Vi har aftalt at mødes med Cesar kl. 11.00 i klosterporten, så vi tager nok en kop kaffe på baren overfor dette kæmpe kloster, der en gang har haft flere hundrede munke boende, og som danner kulise til en række film bl.a. Monsignor Quixote efter Graham Greens roman af samme navn med Alec Guinnes i hovedrollen. Klostret, der i dag "kun" bebos af 13 munke, er så stort med "uendelige" gange og et utal af døre, at vi flere gange "farer vild". Vi får en hurtig rundvisning af broder Cecar, der viser os vores munke-celle/dobbeltværelse. Der er moderniseret med badeværelse, soveværelse og et lille arbejdsværelse. Dette cistercienserkloster tager både imod mænd og kvinder enkeltvis, samt ægtepar, der er en rimelig stor gæstefløj med adgang til kapeller og kirke, samt det historiske bibliotek. Pilgrimme kan få lov at bo i klostret, hvis de overnatter to dage og ønsker at deltage i munkenes liv - d.v.s. tidebønner døgnet rundt. Klostret har desuden et almindeligt herberg udenfor selve klosterporten, hvor alle pilgrimme kan bo billigt ( 6 euro ) og kan spise på en af de to barer, der ligger overfor klostret.
29.09. Hele dagen på klostret, der har følgende dagsprogram med tidebønner, messe og spisetider: 5,30 vigilie; 7,45 til ca 9,00 Laudes efterfulgt af messe, 5 minutter efter messen morgenmad; 10,30 Tercia ; 13,15 Sexta ( Oracion y Angelus); 14,00 Comida (middagsmad), 15,15 Nona. Derefter pause, hvor munkene arbejder med forskellig gøremål til 19,30, hvor der er Visperas (vesper), hvor pilgrimmene i herberget bliver inviteret til at deltage, hvis de har lyst. 20,45 aftensmad efterfulgt af komplet kl 22.00, hvorefter der er Gran Silencio (stor stilhed) til næste morgen kl. 5,30. Til orientering spiser man ganske udmærket i dette kloster.
30.09. Monasterio de Oseira - Silleda (39 km). Vi går ud af klostret i mørke og opad og opad, lidt svært at finde vej. Stien er meget stenet, så vi følger i mørket cykelruten, der går af en lille stejl asfaltvej uden trafik. Da det lysner holder vi os på gåstien til Casto Dozon, som vi synes vi når meget sent - kun 10,5 km på over 3 timer. (Spanske kilometer !!!!!!, siger jeg til mig selv). Herefter flyver vi nærmest afsted, hvis kilometerne nu står til troende, og vi ankommer efter en del pauser til Silleda ved 17-tiden. Sidste del af dagens etape fulgte stor set N 525 hele vejen af små asfaltveje på begge sider. Der var rigtig mange runder (omveje af asfalt), som det var svært at se ideen med. Vi flyttede på privatherberg; Albergue Turístico Silleda; til 10 euro pr. styk, men med eget værelse og fælles bad. Mere end OK til prisen. Gik til messe sammen med fransk pilgrim, der overnattede andet sted. Vi blev hilst Buen Camino af præsten efter messen. Spiste - lidt trætte - glimrende aftensmad på herberget med tysk pilgrim.
1.10 Silleda - Santiago de Compostella ( 42 km). Sov til kl. 7.00 og gik trods det ud af byen i tusmørke. Det bliver nu først rigtig lyst ved 8,15-tiden. Vejen ud følger N 525 og er ikke videre spændende. Først efter over 15 km slutter "løberiet" langs skiftende sider af N 525 og vi går af små veje stejlt ned mod Ponte Ulla, der som navnet siger er en bro over floden Ulla. Vi har besluttet at tage sidste nat i herberget Outeiro, der ligger uden for "lands lov og ret", ca 4,5 km efter Ponte Ulla, men uden barer, butikker, og - måske - med mulighed for at købe lidt mad hos herbergsbestyreren(hospitaleros) til lidt opskruede priser. Det er søndag, så butikkerne i Ponte Ulla har lukket. Da jeg gik turen for 5½ år siden spiste jeg inden den stejle optur til Outeiro en fremragende søndagsmiddag i baren Riobar lige efter broen. Jeg kan ikke dy mig for at gå ind i barens køkken og se om kokken/ejeren stadig er den samme milde, søde kvinde. Det er det. Jeg og min medpilgrim hilser på, og jeg fortæller her ved 13,30 tiden om min gode oplevelse hos hende for 5½ år siden. Hun bliver glad, og vi får søndagsmiddag efter alle kunstens regler, en lille en bagefter, og klokken har passeret 15.00, da vi langsomt bevæger os op af bjerget mod Outeiro. Vi har lidt brød og en smule spegepølse i rygsækken, så vi er rigelig forsynede, hvis vi overhovedet kan spise mere i dag. Da vi ved 16-tiden når op, er der allerede ankommet en 10-12 pilgrimme til Outeiro, der er stadig pladser, men vi synes begge to, at stemningen er dårlig. Måske under indflydelse af middagens og vinens lyksalige sødme, kigger vi på hinanden og fortsætter mod Santiago, yderligere 17 km. Efter 7 km begynder benene at gå lidt langsommere. Vi går på bar nogle hundrede meter fra stien for at få lidt ekstra vand. Vi er mere end matte og spørger den unge betjening efter hostal, pension eller hotel ved N 525. Der er ingen - ikke før Santiago, lyder svaret. Så på med rygsækken og videre derudaf. Og nu går det lige som lidt lettere igen. Kl 19,30 ser vi det første glimt af katedralen, godt to kilometer før målet. Og kl. 20.00 spørger vi en sød dansk pige, Liv, der har gået Camino Frances, om hun vil tage et billede af os her på pladsen foran katedralen. Vi går til vores sædvanlige lille hotel, der først har et værelse ledigt til os dagen efter. Men hvis vi vil, må vi godt få et enkeltværelse med opredning til den ene på gulvet. Vi takker ja. Går i bad, og sandelig om vi ikke har kræfter til at besøge "stamrestauranten", hvor værtinden tager hjerteligt imod og serverer vidunderlig torsk på galicisk vis.
2.10. Uventet hel dag i Santiago. Vi går på pilgrimskontoret en halv time før de åbner kl. 8.00. Allerede en pæn stor kø. Vi får vores compostela. Går på "stamrestauranten" igen og får morgenkaffe, videre til pilgrimsmesse klokken 12.00, hvor alle - såvel turister som pilgrimme - lidt undtagelsevis - opfører sig pænt under messen uden snak og fotografering. Messen er meget stemningsfuld. Det store røgelseskar, Botafumeiro, svinger som det skal. Alt er som det plejer, og jeg sidder lykkeligt og tænker på, at jeg har haft nok en vellykket pilgrimsvandring, der sluttede lidt anderledes, end jeg havde forestillet mig.
3.10 kl. 6,30, Bus til lufthavnen . Iberia til Barcelona og derfra videre med Iberia til København med hjemkomst kl. 16,30.
Økonomi: Samlet forbrug for to personer med 21 overnatninger 1428 Euro inkl. bus til og fra lufthavne - altså 34 Euro pr.person pr. dag. Det kan gøres billigere. Vi boede tit på eget dobbeltværelse. En seng på en sovesal koster mellem 6 Euro, og når det er meget dyrt 12 Euro pr. nat. Flybillet pr. person Kbh-Madrid med Norwegian 897 kr.; Santiago-Barcelona-Kbh med Iberia 832 kr. I alt for en person ca 7.084 kr. for 21 døgns (nætter) rejse med 19 dage på stien og en hel dags ophold i Santiago.
torsdag den 5. oktober 2017
Stadig flere Santiagopilgrimme
Flest kvindelige pilgrimme kom ind til Santiago efter nok en rekordmåned.
September blev nok en rekordmåned i antallet af pilgrimme, der kom ind til Santiago de Compostela. Det blev ialt til 42.188 pilgrimme - en stigning på 5 % i forhold til september i fjor. Og kvinderne var igen som i april i år i flertal. 22.018 eller over 52 % var kvinder og 20.170 var mænd. Og alderfordelingen ikke nogen overraskelse for september: 22 % under 30 år, 56 % mellem 30 og 60 år, og 23 % over 60 år.
Der er heller ikke de store forskydninger i valget af spanske pilgrimsruter, men det er værd at bemærke, at en - ikke talmæssig - men procentvis mindre del af det stigende pilgrimstal går af Camino Frances, der i september lå under 2/3 af det samlede antal pilgrimme. Her tallene for de store ruter: Camino Frances 25.677 (60,86%); Camino Portugues 8.247 (19,55%); Camino del Norte 2.378 (5,64%); Primitivo 2.023 (4,80%); Camino Ingles 1.428 (3,38%); Camino Portugues af kystruten 1.137 (2,70%); Via de la Plata 957 (2,27%) Vintercaminoen og Fisterra har meget små tal. For sidstnævnte rute kan det skyldes, at langt de fleste går den modsatte vej - altså ikke mod Santiago, men fra Santiago til Fisterra og videre mod Muxia. Disse pilgrimme registrerer sig ikke i Santiago, men bruger alene pilgrimspasset til at skaffe overnatning på herbergerne undervejs.
Her et frisk billede (fra i mandags) af pilgrimskøen meget tidlig morgen foran pilgrimskontoret i Santiago inden åbningstid.
September blev nok en rekordmåned i antallet af pilgrimme, der kom ind til Santiago de Compostela. Det blev ialt til 42.188 pilgrimme - en stigning på 5 % i forhold til september i fjor. Og kvinderne var igen som i april i år i flertal. 22.018 eller over 52 % var kvinder og 20.170 var mænd. Og alderfordelingen ikke nogen overraskelse for september: 22 % under 30 år, 56 % mellem 30 og 60 år, og 23 % over 60 år.
Der er heller ikke de store forskydninger i valget af spanske pilgrimsruter, men det er værd at bemærke, at en - ikke talmæssig - men procentvis mindre del af det stigende pilgrimstal går af Camino Frances, der i september lå under 2/3 af det samlede antal pilgrimme. Her tallene for de store ruter: Camino Frances 25.677 (60,86%); Camino Portugues 8.247 (19,55%); Camino del Norte 2.378 (5,64%); Primitivo 2.023 (4,80%); Camino Ingles 1.428 (3,38%); Camino Portugues af kystruten 1.137 (2,70%); Via de la Plata 957 (2,27%) Vintercaminoen og Fisterra har meget små tal. For sidstnævnte rute kan det skyldes, at langt de fleste går den modsatte vej - altså ikke mod Santiago, men fra Santiago til Fisterra og videre mod Muxia. Disse pilgrimme registrerer sig ikke i Santiago, men bruger alene pilgrimspasset til at skaffe overnatning på herbergerne undervejs.
onsdag den 4. oktober 2017
20 dage uden regn på Via de la Plata
Ruten gås stadig af primært ældre "erfarne" pilgrimme.
Undertegnede har gået Via de la Plata to gange. Første gang, hele etapeten i træk, på 32 dage i april-maj 2012. Senest her i år delt over to gange. Første halvdel Sevilla-Salamanca (ca 500 km) i foråret april-maj, og sidste halvdel (lidt under 500 km over Camino Sanabres) her i september med ankomst til Santiago søndag den 1. oktober. Første halvdel har jeg beskrevet grundigt her på siden med etaper under datoen, den 17. maj i år. En af dagene følger en beskrivelse med dagsbogsteaper for sidste halvdel her på siden. Her dog i første omgang en foreløbig konklusion. Første halvdel og sidste halvdel er meget forskellige, både naturmæssigt og rent fysisk for ben og krop. De første ca 700 km er næsten uden op og nedstigninger, der kan mærkes, men trods det rimelig hårde, fordi man går gennem uendeligt "landbrugslandskab" uden pausemuligheder; ingen bænke eller sten at sidde på, og stort set ingen bebyggelse og meget få eller ingen barer. Efter Salamanca er der stadig lange dage, men langt mere bebyggelse og flere pausesteder - dog lang fra i samme mængde som på Camino Frances. De sidste 300 km går det op og ned, men igen - da der er flere pausesteder føltes sidste halvdel af ruten ikke nær så anstrengende som de første 500 km. Jeg brugte 20 dage på første halvdel, og havde afsat 20 dage til sidste halvdel, men brugte reelt mindre, idet jeg boede to dage på klostret, Monasterio de Oseira. Jeg gik til klostret efter en overnatning i Cea - kun 9 km, og holdt en dag helt "fri", så altså reelt 1½ dag uden at gå. Jeg ankom til Santiago, søndag den 1.oktober en dag før beregnet - godt nok sent om aftenen (ved 20.00 tiden), så i alt 17½ dag på stien. Det tog altså 2½ dag mindre at gå fra Salamanca til Santiago, end jeg brugte på at gå fra Sevilla til Salamanca. Jeg følte mig ikke mere brugt, slidt eller træt på sidste del. Det skyldes - formentlig - primært to årsager. 1) Jeg havde ikke en dråbe regn, kun fugtig morgentåge. Det er første gang siden jeg gik Camino Frances i 2011, at regnbukserne overhovedet ikke var ude af rygsækken. og 2) Der var langt flere pausesteder undervejs, hvor benene var i ro.
Der er stadig langt færre pilgrimme på Via de la Plata end på de andre store pilgrimsruter (Caminoerne, Frances, Portugues, del Norte og Primitivo) i Spanien, men der er også tilsvarende langt færre herbergssenge, ligesom herberger pludselig meldes lukkede. Pilgrimmene er generelt ældre, ligesom langt de fleste pilgrimme er mænd. Og prisen: Via de la Plata kan stadig gås for under 30 Euro om dagen.
Alt i alt har jeg haft en fantastisk tur i flot vejr med både smuk natur, grimme industrikvarterer (Ourense), godt pilgrimsfællesskab med andre. Og hvor blandt andet mine to dages pause i Monasterio de Oseira, var en særlig oplevelse, som jeg vil beskrive nærmere senere her på siden. Det er muligt for pilgrimme af begge køn at bo og spise hos cistercienser-munkene, sove i sin "egen munkecelle" på selve klostret, samt ikke mindst deltage i alle tidebønner døgnet rundt, hvis man ringer og spørger et par dage i forvejen. Det koster 35 Euro for et døgn med alle måltider inkluderet. Munkene vil ikke have pilgrimme alene een nat i selve klostret. Pilgrimme, der overnatter een nat, bor i herberget udenfor selve klostret til de sædvanlige 6 Euro, køber selv mad i baren overfor, men bliver inviteret med til vesper i klostret om aftenen.
Her et foto fra klostret, Monasterio de Oseira, taget i strålende solskin for en uge siden.
Undertegnede har gået Via de la Plata to gange. Første gang, hele etapeten i træk, på 32 dage i april-maj 2012. Senest her i år delt over to gange. Første halvdel Sevilla-Salamanca (ca 500 km) i foråret april-maj, og sidste halvdel (lidt under 500 km over Camino Sanabres) her i september med ankomst til Santiago søndag den 1. oktober. Første halvdel har jeg beskrevet grundigt her på siden med etaper under datoen, den 17. maj i år. En af dagene følger en beskrivelse med dagsbogsteaper for sidste halvdel her på siden. Her dog i første omgang en foreløbig konklusion. Første halvdel og sidste halvdel er meget forskellige, både naturmæssigt og rent fysisk for ben og krop. De første ca 700 km er næsten uden op og nedstigninger, der kan mærkes, men trods det rimelig hårde, fordi man går gennem uendeligt "landbrugslandskab" uden pausemuligheder; ingen bænke eller sten at sidde på, og stort set ingen bebyggelse og meget få eller ingen barer. Efter Salamanca er der stadig lange dage, men langt mere bebyggelse og flere pausesteder - dog lang fra i samme mængde som på Camino Frances. De sidste 300 km går det op og ned, men igen - da der er flere pausesteder føltes sidste halvdel af ruten ikke nær så anstrengende som de første 500 km. Jeg brugte 20 dage på første halvdel, og havde afsat 20 dage til sidste halvdel, men brugte reelt mindre, idet jeg boede to dage på klostret, Monasterio de Oseira. Jeg gik til klostret efter en overnatning i Cea - kun 9 km, og holdt en dag helt "fri", så altså reelt 1½ dag uden at gå. Jeg ankom til Santiago, søndag den 1.oktober en dag før beregnet - godt nok sent om aftenen (ved 20.00 tiden), så i alt 17½ dag på stien. Det tog altså 2½ dag mindre at gå fra Salamanca til Santiago, end jeg brugte på at gå fra Sevilla til Salamanca. Jeg følte mig ikke mere brugt, slidt eller træt på sidste del. Det skyldes - formentlig - primært to årsager. 1) Jeg havde ikke en dråbe regn, kun fugtig morgentåge. Det er første gang siden jeg gik Camino Frances i 2011, at regnbukserne overhovedet ikke var ude af rygsækken. og 2) Der var langt flere pausesteder undervejs, hvor benene var i ro.
Der er stadig langt færre pilgrimme på Via de la Plata end på de andre store pilgrimsruter (Caminoerne, Frances, Portugues, del Norte og Primitivo) i Spanien, men der er også tilsvarende langt færre herbergssenge, ligesom herberger pludselig meldes lukkede. Pilgrimmene er generelt ældre, ligesom langt de fleste pilgrimme er mænd. Og prisen: Via de la Plata kan stadig gås for under 30 Euro om dagen.
Alt i alt har jeg haft en fantastisk tur i flot vejr med både smuk natur, grimme industrikvarterer (Ourense), godt pilgrimsfællesskab med andre. Og hvor blandt andet mine to dages pause i Monasterio de Oseira, var en særlig oplevelse, som jeg vil beskrive nærmere senere her på siden. Det er muligt for pilgrimme af begge køn at bo og spise hos cistercienser-munkene, sove i sin "egen munkecelle" på selve klostret, samt ikke mindst deltage i alle tidebønner døgnet rundt, hvis man ringer og spørger et par dage i forvejen. Det koster 35 Euro for et døgn med alle måltider inkluderet. Munkene vil ikke have pilgrimme alene een nat i selve klostret. Pilgrimme, der overnatter een nat, bor i herberget udenfor selve klostret til de sædvanlige 6 Euro, køber selv mad i baren overfor, men bliver inviteret med til vesper i klostret om aftenen.
tirsdag den 3. oktober 2017
Med Vor Herre i rygsækken
Over 90 % af årets 300.000 Santiagopilgrimme giver i spørgeskema udtryk for, at de på den ene eller anden måde har et religiøst motiv for at gå pilgrimsvandring.
Antallet af pilgrimme, der går til Santiago de Compostella i Spanien, bare stiger og stiger. Men i modsætning til, hvad mange - måske - tror, har langt de fleste moderne pilgrimme Vor Herre med i rygsækken, når de ankommer til katedralen i Santiago - ofte efter mange uger eller hele måneder på pilgrimsstierne. På pilgrimskontoret i Katedralen i Santiago har bispedømmet lavet statistik hvert år, hvor de ankomne pilgrimme bl.a. har svaret på spørgsmål om køn, alder og nationalitet, men også hvilket motiv de har for at gå pilgrimsvandring. Og disse svar viser faktisk, at der kun er meget små forskydninger - rent procentvis - de seneste 30 år, når det gælder pilgrimmenes religiøsitet.
I 1990, da den moderne pilgrimstrend var i sin spæde vorden, kom der "kun" 4.918 pilgrimme ind til Santiago, heraf oplyste de: 2.359 (48 %), at de gik primært af religiøse grunde. 42 % eller 2.086 gik af en kombination af kulturelle og religiøse motiver, mens "kun" 473 eller 10 % angav ikke religiøse grunde, som årsag til pilgrimsvandringen.
I 2016 ser tallene med samlet 277.854 Santiago-pilgrimme ikke så forskellig ud fra fordelingen på motiver for snart 30 år siden. Primært religiøse årsager : 122.973 (44 %) Kombination af religion og kultur: 132.660 (48 %) og ikke religiøse motiver 22.221 (8,00%). De foreløbige tal for de første 9 måneder af i år, hvor det samlede antal pilgrimme vil komme tæt på 300.000, viser en lille forskydning til fordel for de pilgrimme, der går primært af religiøse grunde. Men alt i alt er der sket meget lidt i motiverne for at gå pilgrimsvandring siden det igen så småt begyndte at blive "moderne" for ca 30 år siden.
Den største forskel over de 30 år er forskydningen på køn og alder. I 1990 var over 2/3 af pilgrimmene mænd, og der var meget få "gamle" pilgrimme. I de senere år er der stort set lige mange kvinder og mænd, der går pilgrimsvandring, og næsten 20 % af pilgrimmene har passeret 60 år.
Hvordan motiverne er for de næsten 3.000 danskere, der nu årligt går til Santiago, offentliggør Katedralen i Santiago ikke specifikke tal på.
Antallet af pilgrimme, der går til Santiago de Compostella i Spanien, bare stiger og stiger. Men i modsætning til, hvad mange - måske - tror, har langt de fleste moderne pilgrimme Vor Herre med i rygsækken, når de ankommer til katedralen i Santiago - ofte efter mange uger eller hele måneder på pilgrimsstierne. På pilgrimskontoret i Katedralen i Santiago har bispedømmet lavet statistik hvert år, hvor de ankomne pilgrimme bl.a. har svaret på spørgsmål om køn, alder og nationalitet, men også hvilket motiv de har for at gå pilgrimsvandring. Og disse svar viser faktisk, at der kun er meget små forskydninger - rent procentvis - de seneste 30 år, når det gælder pilgrimmenes religiøsitet.
I 1990, da den moderne pilgrimstrend var i sin spæde vorden, kom der "kun" 4.918 pilgrimme ind til Santiago, heraf oplyste de: 2.359 (48 %), at de gik primært af religiøse grunde. 42 % eller 2.086 gik af en kombination af kulturelle og religiøse motiver, mens "kun" 473 eller 10 % angav ikke religiøse grunde, som årsag til pilgrimsvandringen.
I 2016 ser tallene med samlet 277.854 Santiago-pilgrimme ikke så forskellig ud fra fordelingen på motiver for snart 30 år siden. Primært religiøse årsager : 122.973 (44 %) Kombination af religion og kultur: 132.660 (48 %) og ikke religiøse motiver 22.221 (8,00%). De foreløbige tal for de første 9 måneder af i år, hvor det samlede antal pilgrimme vil komme tæt på 300.000, viser en lille forskydning til fordel for de pilgrimme, der går primært af religiøse grunde. Men alt i alt er der sket meget lidt i motiverne for at gå pilgrimsvandring siden det igen så småt begyndte at blive "moderne" for ca 30 år siden.
Den største forskel over de 30 år er forskydningen på køn og alder. I 1990 var over 2/3 af pilgrimmene mænd, og der var meget få "gamle" pilgrimme. I de senere år er der stort set lige mange kvinder og mænd, der går pilgrimsvandring, og næsten 20 % af pilgrimmene har passeret 60 år.
Hvordan motiverne er for de næsten 3.000 danskere, der nu årligt går til Santiago, offentliggør Katedralen i Santiago ikke specifikke tal på.
søndag den 1. oktober 2017
Pilgrimstræf: Skal du gå til Santiago i foråret ?
Om en måned, den 3. november, er der igen pilgrimstræf i det Storkøbenhavnske område. Denne gang i Sankt Knuds Lavards kirke i Lyngby. Mødet er også for nybegyndere.
I de seneste tre-fire år har en mindre gruppe pilgrimme - primært med katolsk baggrund, men også andre - mødtes til pilgrimstræf for at udveksle erfaringer og ideer til pilgrimsvandring i Europa. Der er tale om et uformelt pilgrimsforum uden medlemsskab og kontingent, idet gruppen bare er mødtes to gange årligt. Den praktiske planlægning af møderne er gået lidt på skift mellem pilgrimme med base i forskellige menigheder i Københavnsområdet. Møderne har hver gang fundet sted i en menighedssal, og næste træf er sat til fredag den 3. november kl. 17.00 i Sankt Knud Lavard i Lyngby. Træffet indledes med messe, hvorefter der er fællesspisning og frit samvær i menighedssalen.
Næste gang den 3. november har der været ønsker fra kommende pilgrimme om at høre noget fra "de garvede" om træning op til en Camino-Vandring, samt noget om de forskellige ruter. Derfor er netop disse to emner sat på som fast tema ved det næste træf, men det er også muligt at stille spørgsmål om alt andet fra herbergernes standard, pakning af rygsæk, bagagetransport eller hvad det nu måtte være. Mødet er åben for alle uanset konfession, samt for garvede pilgrimme og de, der skal afsted første gang eller bare vil høre lidt om pilgrimsvandring.
Af hensyn til indkøb af mad og drikkevarer vil arrangørerne gerne have tilmeldinger her på jakobsvejen@gmail.com
Har du en ide til, hvad der skal tages op på næste pilgrimstræf, er du også velkommen til at skrive til ovennævnte e-mail-adresse.
I de seneste tre-fire år har en mindre gruppe pilgrimme - primært med katolsk baggrund, men også andre - mødtes til pilgrimstræf for at udveksle erfaringer og ideer til pilgrimsvandring i Europa. Der er tale om et uformelt pilgrimsforum uden medlemsskab og kontingent, idet gruppen bare er mødtes to gange årligt. Den praktiske planlægning af møderne er gået lidt på skift mellem pilgrimme med base i forskellige menigheder i Københavnsområdet. Møderne har hver gang fundet sted i en menighedssal, og næste træf er sat til fredag den 3. november kl. 17.00 i Sankt Knud Lavard i Lyngby. Træffet indledes med messe, hvorefter der er fællesspisning og frit samvær i menighedssalen.
Næste gang den 3. november har der været ønsker fra kommende pilgrimme om at høre noget fra "de garvede" om træning op til en Camino-Vandring, samt noget om de forskellige ruter. Derfor er netop disse to emner sat på som fast tema ved det næste træf, men det er også muligt at stille spørgsmål om alt andet fra herbergernes standard, pakning af rygsæk, bagagetransport eller hvad det nu måtte være. Mødet er åben for alle uanset konfession, samt for garvede pilgrimme og de, der skal afsted første gang eller bare vil høre lidt om pilgrimsvandring.
Af hensyn til indkøb af mad og drikkevarer vil arrangørerne gerne have tilmeldinger her på jakobsvejen@gmail.com
Har du en ide til, hvad der skal tages op på næste pilgrimstræf, er du også velkommen til at skrive til ovennævnte e-mail-adresse.
Abonner på:
Opslag (Atom)